Forsøg nr. 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2014
  • Status: Færdig
"Bare en gang til, det skal nok lykkedes."

7Likes
16Kommentarer
321Visninger

1. Forsøg nr. 2

 

FORSØG NR. 2  

Af Jas

Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se ud i skolegården. Det er ikke de små børn jeg kigger på, nej, det er det store træ der står uden for, og fryser i vinterkulden. De enkelte blade, der stadig, med nød og næppe sidder fast, kæmper mod den hårde vind. Pigerne ved siden af mig sidder og diskuterer en fest de vil holde. Uden mig, selvfølgelig. Jeg giver samtalen et kort sekunds opmærksomhed, men vender hurtigt tilbage til de sølle blade uden for. Et par borde bag mig, nede i bunden af klassen, sidder alle drengene samlet. De sidder og fniser, peger og dasker til hinanden. Jeg er ret sikker på at de sidder og ser porno. Alle siger at det at være pornomodel, er en dårlig ting, men jeg ville ikke have noget i mod at ligge der og skrige, hvis jeg bare så sådan ud.

   ”Isabella  Larsen,” jeg kan allerede mærke hvordan jeg begynder at spænde i hele kroppen, da den irriterende stemme, skærer gennem klasse værelset, ”vil du være venlig at følge med?” Selvfølgelig skal mit frikvarter ødelægges af hende. Når hun står der, selvsikker og åndssvag, og siger mit navn er det kun mig der kan høre det. Resten af klassen fortsætter ubemærket og uvidne om at jeg bliver bortført ned til hendes ildelugtende kontor, i kælderen. Lydløst rejser jeg mig fra de ødelagte stole, og styrer mod døren og hendes grimme smil.

  Selvom jeg godt ved hvor hendes klamme kontor er, går jeg alligevel bagerst og betragter hendes helt utrolige ukvindelige krop. Hun er en af de kvinder, som har utrolig tynde ben og en virkelig fed overkrop, som de prøver at skjule ved at købe endnu tykkere trøjer og uldjakker. Ikke nok med det, så har hun også et par alt for høje sko på, med en tyk hæl på omkring 10 centimeter. Hele hendes outfit er grimt som ind i helvede. Der hjemme er hun sikkert også en af de personer der siger nej tak til et ekstra stykke kød, fordi hun skal tabe sig, men om aftenen drikker hun gerne et glas Bailey og tager noget chokolade. Fy for helvede.

”Nå, Isabella.” Hendes kontor lugter af støv og kaffe. Gardinerne har et underligt 80’er mønster og hendes skrivebord er et gammelt et af træ. Kontoret er ikke mere end 10 kvadratmeter, formet som et rektangel. Bagerst i lokalet er der to træhylder, med et par brochurer fra forskellige ungdomsuddannelser. Midt i lokalet står der et cirkulært bord med fire stole omkring. Bedre stole end i klassen. Sådan nogle lærerne planter deres fede røv på, oppe på læreværelset. På modsatte side af bordet, i den anden ende af hylderne, står hendes gamle træ skrivebord, med hendes bærbar på. Hun har en stak papir og en kalender på sin opslagstavle, sammen med alle mulige plakater fra forskellige ungdomsuddannelser. Kældervinduer har hun også, hvor hun kun lige kan se ud over brostenene der ligger i gården.

   Roligt lægger hun mit seneste karakterblad foran mig, og sætter sig ned på stolen overfor mig.

   ”Nå, Isabella.” Gentager hun sig selv. Under bordet er mine hænder allerede knyttet, mens min halv lange pegefingernegl er parat til at bore sig ned i gennem min håndflade.

   ”Du vil gerne på STX?” Tvivlen kan åbenbart ses i mine øjne, da hun udbryder: ”Gymnasium. Du vil gerne på gymnasium.” Tanken om at komme på gymnasium skræmmer mig. Faktisk vil jeg helst på en efterskole, men min mor vil slå mig ihjel hvis hun fandt ud af det.

”Ja, det vil jeg vel.” Mumler jeg og lægger mine knyttede hænder op på bordet. Hun rejser sig fra stolen og vandrer hen til de grimme hylder og tager en brochurer, mens jeg følger hende med blikket. Hun lægger brochurerne ved siden af mit karakterblad, som jeg stadig ikke skænket et blik.

   ”Jeg har kigget lidt på dine karakterer. Dine lærerer syntes faktisk at du er uddannelses parat sådan helt fagligt,” jeg begynder at pille ved brochurens hjørne foran mig, ”men de syntes ikke du er parat… socialt.” Med en hurtig bevægelse river jeg hjørnet af brochuren, kigger op og fanger hendes små irriterende øjne.

   ”Hvad mener de med det?” Spørger jeg koldt. Jeg ved godt hvad de tror og mener, men hvis jeg skal blive her på denne her rådne skole endnu et år, slår jeg sgu nogle ihjel.

   ”Hvordan har du det i klassen?” Afviger hun.

   ”Du svarede ikke.” Jeg holder øjenkontakten, og læner mig tilbage i stolen. Hun begynder at tale om kammerater, fester og hvem jeg er sammen med. Hendes stemme bliver mere og mere usikker. Efter 30 sekunder hører jeg ikke efter mere, men sidder bare og stirrer ud i gården. De små børn med deres overtræksbukser og elefanthuer hopper rundt og leger. I morges var der et lille lag sne i gården. Jeg elsker at se på ren hvid sne, så jeg går altid forsigtigt eller i andres fodspor. Jeg bliver irriteret når jeg ser at den rene sne bliver ødelagt med beskidte støvler og deres sne engle. Det er kun i det første frikvarter børnene får lov til at lege med den flotte sne. I frokost pausen kommer der en stor salt maskine, og salter over det hele i gården. Når børnene så kommer ud, er der ikke mere tilbage end salt og slud. Det er synd, virkelig ærgerligt.

   ”…derfor vil det være en god idé hvis du tager 10’ene klasse her på skolen.” Pludselig bliver jeg revet tilbage til virkeligheden af sætningen omkring 10’ende klasse.

   ”Jeg skal fandme ikke gå i 10’ende. Det er kun for tabere.” Min pegefinger negl søger ned mod håndfladen og presser sig ind.

   ”Jamen…” Begynder hun.

   ”Jeg skal ikke gå i 10’ene forstår du det? Fuck dig, Jette.” Hysterisk, med tårer i øjnene, rejser jeg mig brat, og stormer ud af det lille grimme kontor.

Jeg går vaklende ned af kælder gangen, og støtter mig til væggen. 10’ene klasse, det kan de godt glemme. Mit blik flakker rundt, og søger mod den store dør ud til udskolingen. Med tårer ned af kinderne opgiver jeg kampen med mine ben og falder ned på linoleumsgulvet. Jeg sætter mig med ryggen mod væggen, og roder desperat i mine lommer. Da jeg endelig finder det jeg leder efter, ånder jeg lettet op og trykker bladet mod min hud. Langsomt frem og tilbage. De små bloddråber er slørede på grund af mine tårer, og jeg blinker et par gange for at få et klart udsyn til festlighederne. Jeg lader hovedet falde bagud til det rammer væggen med et lydløst bump. Langsomt lukker øjnene jeg og nyder den rolige fornemmelse der løber gennem min ødelagte krop.

 

”God dag i skolen?” Spørger min mor ude fra køkkenet og rør lidt i en gryde. Jeg mumler et svar og løber op på mit værelse. Da jeg træder ind på mit værelse føler jeg mig tryg og rolig. Jeg kaster min taske over i hjørnet, på dens sædvanlige plads, og tænder for min gamle bærbar. Udmattet smider mig i sengen for at fordrive vente tiden. Jeg kaster mine sko af, og bliver irriteret på vores grus indkørsel, på grund af alle de lorte sten jeg slæber med her op. Jeg vender mig om på maven og hiver lidt op i min rødternede skjortes ærme, for at kunne bedømme skaderne.

   Der er begyndt at danne sig en tynd skorpe af sår, men der sidder stadig en smule toilet papir i det. Det er noget værre rod at få stoppet sådan noget blod. Det banker på døren og hurtigt river jeg ned i skjorten så mit håndled er skjult. Et kort ja, lyder fra min mund og et kort sekund efter står min mor i døråbningen.

   ”Husk at vi skal ud til farmor i morgen aften.” Smiler hun og læner vægten over på højre ben.

   ”Behøver jeg?”

   ”Ja, hun vil gerne se dig efter det der skete i sommers.” Min mor tøver lidt på det sidste, men genfinder det sædvanlige smil. Den kvinde kan da også fake alting.

   ”Men jeg gider ikke ud på det der plejehjem. Det er så skide sørgeligt,” Jeg rejser mig fra sengen og går hen for at tænde noget musik, ”og jeg gider ikke snakke om det.” Min mor skal til at protestere, men da Metallica lyder ud af højtalerne forlader hun hurtigt døråbningen og lukker døren lidt hårdere end hun burde. På vej tilbage mod sengen møder jeg mig selv i spejlet. Det lige pande hår, der næsten går ned til øjnene og resten af håret der går lidt længere end skulderne er fedtet og fyldt med voks og hårspray. Mit elskede rødternede skjorte og mine sorte jeans med huller passer egentlig godt sammen. Tøjet er der intet galt med, men mit ansigt, er det grimmeste menneskeheden nogensinde har set. Min næse ligner en heksenæse, og mine øjne sidder underligt langt inde i hovedet. Mine læber er flade og har ingen fylde og der begynder at tegne sig en dobbelthage. Mit liv er noget lort. Jeg er noget lort.

   Jeg falder tilbage i sengen med rystende krop og lukker øjnene. Tænk på alt det, jeg ikke behøvede at bekymre mig om, hvis jeg ikke var her. Hvis jeg var oppe i himlen med mormor. Hun vil forstå mig. Hun vil være stolt af mig. Jeg tager en dyb indånding. De skjulte hovedpinepiller under min seng kalder på mig. Bare en gang til, det skal nok lykkedes. Der er ikke nogen der vil savne dig. Hvis de vil, så kommer de over det på en eller anden måde. Jeg triller om på maven og rækker ned under sengen. Bøtten med panodiler ligger godt i min hånd. Jeg vender og drejer den, åbner den og lukker den. Jeg trøster mig ved tanken om at jeg ikke vågner op igen. Smerten er væk når jeg sluger dem.

   Jeg tæller pillerne. 18. Mit ynglingstal. Det må være et tegn. Jeg lukker øjnene og lader en pille glide ned. To piller. Efterfulgt af 4 mere. En mere presser jeg ned. Så tager jeg en håndfuld og stopper dem ned i gabet på mig selv. Den sidste pille, nummer 18, kigger jeg lidt på. Inden jeg sluger den, tager jeg min dagbog frem og skriver med stort: FORSØG NR. 2. Så lukker jeg øjnene og den sidste pille glider ubesværet ned.

Se, det er mig.

Det er det her, jeg vælger at viser jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne.

 Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så nu er den gal igen derinde.

Og se lige min mor!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...