The past was a sign (nr 1 ud af 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Igang

3Likes
0Kommentarer
207Visninger
AA

1. Who i am, and Why.

Jeg er blot én pige af mange andre i Klanaka. Et stort land med forskellige aktiviteter hver dag, jeg lever, med min bror "Davis" og min mor "Chiherra". Mit navn er Árrven, vi lever i et land fuld af mysterier som aldrig er blevet opklaret, som den store fuldmåne, som altid er der for os når vi skal finde lyset i mørket. Vi lever i pagt med Drager, eller det gjorde vi... Indtil de andre lande havde set hvor vilde og farlige de var, vi gjorde alt hvad vi kunne, for at beholde dem, men for de fleste mislykkedes det desværre. Min storebror havde engang en drage, men da han engang sendte den hen for at sende en besked til en af hans venner, kom den aldrig tilbage... Jeg kan huske at han kaldte den: "Skylan" og at det var en dreng ligesom ham. Når man får en drage for første gang, er man blevet udvalgt af rådet, Rådet er det dødes ånder, der snakker om hvem der har styrken og kræfterne til det, jeg har hørt at nogle mennesker dør i forsøget på at tæmme dem, barskt men sandt.

Min mor kom hen til mig, jeg kunne fornemme nervøsiteten... Hun ville sige noget til mig noget vigtigt. "Søde" begyndte hun... Jeg kiggede på hende og ventede bare på et lille ord, så jeg selv kunne gætte mig frem til det. "Ved du hvad du skal?" Sagde min mor lavt til mig, "men...jeg" jeg var bange, det var ikke en hemmelighed, man kunne se det på mig... "Du må og skal!" Sagde min mor, "tag dig så sammen!" Hun var tydeligvis ikke bange slet ikke for drager. Jeg vidste hvad jeg skulle gøre... Jeg måtte få den drage og vise alle at jeg var den udvalgte! Om jeg dør i forsøget eller ej, så dør jeg da i det mindste i stolthed... "Hvad er det jeg siger... Jeg er jo hunde rædsel! Så Árrven tag dig sammen, de ville ikke udvælge dig hvis du ikke var klar, eller god nok.."

Jeg var bange, det var tydeligt på alle måder, jeg måtte have en følges ven, en ligesom min gamle ven Frodo havde. Ham og Sam var alt! Der kan man tale om et venskab som aldrig kunne brydes, lige indtil at Sam blev alvorligt syg og måtte bukke under for pesten, eller som præsten kalder det: "Den Sorte Død". Min bedste ven hedder: Sarku han er mit et og alt… han er der virkelig når jeg skal bruge ham, og jeg gør altid alt hvad jeg kan for ham, før du spørger: Nej vi er ikke "sammen". Du ved hva jeg mener! Don't Judge! Me!

Jeg begyndte at pakke min yndlings taske, den som var lavet af egetræs blade. De var blevet tørret og lagt sammen, og så var der blevet hældt harpiks oven på så det ville sidde fast. Jeg elskede den. Min mor hadede den... Hun syntes af den lugtede for meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...