Something is easier to write than to say out loud

Hej alle sammen jeg har tænkt længe på at lave den her dagbog/blog inspireret af Awkwerd serien. jeg vil gerne komme af med nogle af de ting jeg går og bær på, men ikke kan komme ud med til nogen af mine veninder eller venner for er bange for at de dømmer mig eller min familie på det. Lidt om mig selv ja jeg vil selv sige jeg er pænt normal ud over mine problemer, jeg går på efterskole jeg er 15 år og ja har som de fleste andre i min alder kæreste sårer og problemer her og der... (af hensyn til dem omkring mig og for spændingens skyld vælger jeg at holde mit navn og deres navne hemmelige)

5Likes
0Kommentarer
416Visninger
AA

1. tænker jeg for meget over ham?

Min bror Jonatan er 9 år ældre end mig det vil sige han er 24 nu og han har altid betydet meget for mig uanset hvad og jeg virkelig elsker ham men jeg tror ikke jeg kan klare ham,  da jeg var rigtig lille havde vi et okay forhold til hinanden men ikke da han begyndte at stjæle bøger fra min mor da jeg var omkring de 4 år legede mig og min bror normalt meget vildt og kastede hinanden rundt men en dag så kom min mor hjem og jeg gik hen til hende og sagde jeg havde ondt i tissekonen og min spurgte selvfølgelig ind til det og det endte ikke så godt...  faktisk endte det med at min bror blev beskyldt af sin egen mor for at have voldtaget sin lille søster som alle læger og psykologer selvfølgelig helt uenig i. Min bror har bare fået det være og være siden den episode han har følt sig svigtet af både min mor men også min ældste bror som var indlagt i den periode med en svampepsykose. Det er også ham der nærmest har overført alt med stoffer og særligt hash til min bror Jonatan ikke at han har givet ham det, men han har selv gjort det og derfor næsten også gjort det til en okay ting at gøre i hans øjne men slet ikke i mine. Efter at han havde startet på alt det med stofferne håbede min mor at det ville stoppe hvis han nu gik på efterskole men nej nej... han blev værre og værre han fik for mange forkerte venner og gik ud af skolen uden nogen eksamen så ingen job i sigte, troede vi alle sammen men nej han skal da lige overraske os med et kokke job på en resturant ved en havn med go løn og en kokke uddanelse men det blev selvfølgeligt for hårdt for ham så det droppede han også og boede hjemme og pludseligt en dag blev han sur og skred vi hørte ikke længe fra ham også lidt igen hvor han kom og boede hos os indtil han begyndte af stjæle mine smykker og mange andre ting. Han blev så sendt til jylland hvor han skulle på afvænning i et halvt år og måtte ikke have kontakt til nogen i de første 3 måneder det var hårdt men okay så længe jeg vidste han var okay. Da han var færdig med sit halvårige ophold stak han af og endnu en gang hørte vi ikke længe fra ham men først da han endelig var kommet af med skammen eller hvad det nu end er han prøvede at bevise så kom han tilbage med hund og virkede okay men selvfølgelig tog vi ham til os igen... alt gik fint et godt stykke tid også havde han fundet en kolonihave eller sådan noget han kunne lege som ham og hans hund kunne bo i midlertidigt, vi holdt kontakt over mobilen og han kom nogen gange forbi, men pludseligt kunne vi bare ikke komme i kontakt med ham mere men prøvede og prøvede... jeg opgav håbet lige indtil vi fik et opkald fra ham som sagde at han havde brug for hjælp fordi han havde fået en dum bøde i den arrest han var endt i for indbrud osv... vi var mest bekymrede for hans hund efter han var kommet ind og sidde han blev ved med at sige at han havde fået en til at passe den og hvor den var men da jeg kunne mærke på ham at der var noget galt ringede jeg til ham og sagde det men han holdt fast jeg ringede så til min ældste bror som sagde at de ville kigge på det kort efter brød jeg helt sammen jeg tud brølede ikke mindst fordi hunden var væk men fordi at jeg savnede en bror som ikke løj for mig en der bare kunne stole på mig og sige sandheden hvorfor er han som han er? 

 

min ældste bror ringede tilbage til mig to dage efter igen og sagde at de kørte ud og hentede Jones (hunden) ude på et dyre internat og vi kunne se ham dagen efter til min nevøs fødselsdag det endte så med vi tog ham med hjem til os og i det ophold fik jeg et langt stærkere forhold til hunden <3 

kan jeg have mistet kærligheden til ham? kan jeg elske hunden højere end ham? kan jeg fjerne ham helt fra mit liv? 

fortsættelse følger... <3

 

håber i kunne lide det skriv jeres ærlige mening endelig gerne kritik også ellers bare ha det godt folkens indtil vi skrives igen XOXO 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...