Den ukendte

18 årige Isabel hun kommer fra Danmark, men bor den dag i dag i London. Hun har skrevet med en fyr i 7 år. Hun har ikke mødt ham, snakket med ham eller hun kender ikke hans navn. De skriver sammen over mail, hver dag. Han var hendes bedste ven. Men en dag sker der noget uventet.

12Likes
7Kommentarer
561Visninger
AA

9. Del 9

Vi vågnede tideligt næste morgen ved nogen børn råb fra stuen. Vi lå med hovederne mod hinanden, kiggede hinanden i øjne. "godmorgen" hviskede jeg. Louis sagde ikke noget han lå bare og kiggede. "Godmorgen" sagde han trist. Jeg tog min arm på hans skuldre og trak ham ind til et kram. "Det skal nok gå" hviskede jeg. Han nikkede blot hvor efter jeg så kunne mærke nogen tårer ramme min arm. "Shh, det er i orden. Hun er glad for du er her" sagde jeg for at berolige ham. Hvilket ikke gik ret godt. "Skal vi ikke gå ned. Savner de små" sagde han trist jeg nikkede blot og vi stod op tog tøj på og han kyssede mig lige inden vi gik ud fra værelset. Da vi kom i går var det kun Louis' far der var oppe. Så nu skulle jeg hilse på de andre.

"godmorgen" råbte Louis ind i stuen, hvor efter alle børnene var stille, vendte sig om og løb i mod ham for at få en krammer. Hvilket endelig fik Louis til at smile. Jeg stod bag ham sagde intet indtil Louis sagde, "Har mødt Isabel?" pigerne løb hen til mig gav mig pænt hånden. "Godmorgen Isabel" sagde de med et grin. "godmorgen piger" grinte jeg igen. Dette fik virkelig Louis til at smile. "Hvor er hun Lou?" spurgte den ene. "Det er min kæreste så det er ikke sidste gang i ser hende" smilte han i mod dem også op mod mig. Jeg smilte tilbage. Louis gik i mod mig tog min hånd og flettede den i hans. Vi gik i mod stue, hvor Louis' far sad sammen med hans kæreste og deres fælles barn på 5 måneder. Vi gik hen og sagde hej da Louis heller aldrig havde set hende. Hans far smilte stort. "Hej Louis og Isabel" sagde hun smilende. "hej" sagde vi i kor. "Har i spist?" spurgte Louis hans far nikkede. "Så i tager bare noget" smilte han. Vi nikkede og gik igen hånd i hånd mod køkkenet. Vi tog noget brød og satte os igen ind til hans far og hans kæreste. De fortalte os om hvordan det hele ville foregå i dag. Vi nikkede og Louis' smil blev til tårer. Jeg tog hans hånd og klemte til som i det skal nok gå skat. Klokken blev 12 og vi skulle mod kirke. Vi satte os ind. Av det er rørende på trods af at jeg ikke kendte pigen. Men Louis har kun snakket godt om hende og han elskede hende. Jeg satte mig ved siden af Louis og hans far. Holdt Louis i hånden under hele kirken. Der var virkelig mange. Selv de andre drenge var dukket op. Det fik mig til at smile. De er virkelig en lille familie. Nu håbede jeg bare ikke der var fans udenfor. Louis græd da han rejste sig for at lufte kisten ud sammen med hans far, hans kæreste, hans mor og papfar og en jeg ikke kendte. Jeg fik kastet lillebroren i armene også gik jeg snøffende ud af kirken sammen med ham på armen og den ene lillsøster i hånden. Utrolig man bliver så hurtigt velkommen i denne familie. Jeg gik ud og stillede mig ved siden af Louis og hans fars kæreste tog lille broren. Jeg stillede mig bag Louis og krammede ham. Indtil der kom nogen velkendte stemmer hen til os da bilen var kørt med søsteren i. Jeg vente mig og krammede drengene. Det samme gjorde Louis. "Er glad for i kom drenge" de smilte "altid bro" hviskede de. Vi satte os i en bil mod Louis' fars hus, hvor 'festen' skulle holdes. Resten af dagen var for at minde hende. Drengene tog hjem efter nogen timer så jeg lærte Louis' familie at kende. De er nu søde og virkelig velkommen i den.

Klokken blev mange og vi gik i seng. Louis var virkelig ked af det. Han græd fra da vi lage os i sengen. Han græd sig selv i søvn. Han følte virkelig det var hans skyld alt sammen. Jeg prøvede at trøste ham. Det gik bare ikke ret godt. Det gjorde mig ked af det. Jeg sov ikke før han sov. Jeg kyssede ham på kinden og hviskede. "Jeg elsker dig skat" også lage jeg mig om og sov.

Undskyld at jeg først har lagt et op nu. Men så meget jeg skal og så lidt tid. ØVØV. Håber i har tålmodighed med mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...