Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3212Visninger
AA

9. Kapitel 8

Summer blinkede engang mod himlen der forvandlede sig til et mørkt hav af lyn. Smukt og uhyggeligt på samme tid. "Skal vi ikke søge ly?" råbte hun gennem larmen fra tordenbragene. Hun stirrede med rædsel på lynene der omringede dem, og fangede det ind til et minde. Men det var intet i sammenligning med Ash’s billede der stadig lå på det grønne græs.

"Nej vi bliver bare her" hviskede han hæst og strammede grebet om hende, mens hans bryst brummede let, grinede han? Summer kiggede op i hans øjne, men så kun et mørke, som aldrig endte. Lyset deri var blevet slukket, men kulden var ikke til at glemme. Hvem var det?

"Hvor er Ash?" spurgte hun rædselsslagen, mens hendes hjerte pumpede på højtryk, hun vidste dog ikke om det var af glæde for at nogen så blændende smuk omfavnede hende, eller om det var i stærk kontrast til at lynene kom nærmere.

Summer kiggede fra de mørke øjne til lynene og tilbage igen "glem nu Ash" han rystede sit blonde hår frem og tilbage, det mindede hende umådeligt meget om Jake, men alligevel ikke. Han klemte hende tættere ind til sig, Summer prøvede at stemme fra på hans bryst, mens hun vred sig frem og tilbage, men intet hjalp.

"Stop" skreg Summer bange, da lynene ikke var andet end få meter fra dem, og med det sidste luft i sine lunger, græd hun sine øjne ud, mens hun gentagne gange mumlede stop for døve øre.

"så, så Summer.. Summer? Summer?"

 

"Arhhh" Summer kom rystende til sig selv. Hendes hjerne var omtåget, og hendes hjerte hamrede mod ribbenene. Hun kiggede svagt gennem tågen af rædsel, og opdagede et par mørke øjne, som hun hurtigt krøb over i den ene side for. Godt nok var de ikke magen til det mørke hun huskede, men alligevel fandt hun ikke tryghed i dem.

"Summer det er okay, det var bare en drøm" tyssede Ash’s stemme blidt. Ash? jamen han havde da blå øjne. Hendes blik fandt endnu engang frem til øjnene, de var mørke, men med et skær af blåt, som hun ikke havde set før, trådte nu frem i månelyset.  

"Ash?" spurgte hun, og klyngede sig til ham, mens tårer piblede frem fra hendes øjne.

"shhh det skal nok gå" trøstede han beroligende og aede Summer blidt på ryggen.

"Hvad handlede mareridtet om?" Summer åbnede øjnene, og i et split sekund følte hun sig fortabt. De mørke øjne sad i hendes sjæl, men andet kunne hun ikke huske. Hvem var denne person?

"Jeg husker kun et par sorte øjne" snøftede hun og kiggede ud på gulvet. Der var det hun kom i tanke om noget. Noget der sporede Summer over på et helt andet emne, langt væk fra de gyselige sorte øjne. Hun rettede sine tanker mod dagen før og kiggede intenst på det lyse trægulv. Hvor var pletterne af blod blevet af? Hendes undren blev efterfulgt af en opmærksomhed mod Ash. Summers blik fejede glidende hen over hans nøgne ryg, og hvor var hans sår? Hendes hjerne knirkede med alle tankerne i hovedet, mens hun prøvede at regne denne uløselige gåde ud. Hun var da sikker på at dette ikke var en drøm. Men så manglede hun bare en forklaring på det ikke eksisterende blod.

"Ash?" spurgte Summer tvivlende, og trak sig ud af hans favn, for at kunne se hans reaktion. "hvor er blodet henne?" Ash’s blik fløj rundt i værelset, men endte til sidst på Summer.

"Hvilket blod" hans vejrtrækning faldt til ro igen mens han så Summer i øjnene, intet tydede på at hun fattede mistanke, faktisk virkede det mere som om hun var ude, hvor hun ikke kunne bunde.

"Ikke noget" svarede Summer og rystede på hovedet "det må være noget jeg havde drømt." Ash nikkede bekræftende til hende og kiggede så lidende over mod sin seng.

Et grin slap ud af Summers mund. Tænk klokken var 3 om natten men hun kunne stadig grine, selv efter denne omgang af mærkelige drømme, og en ordentlig hovedpine til følge.

"Gå du bare i seng, jeg klare mig" smilede Summer overbærende, men selvom hun ikke ville pine og plage sin sambo, så ville hun ønske at de bare kunne sidde oppe hele natten og snakke, så hun ikke behøvede at finde tilbage til en drøm, der muligvis ville blive til et mareridt.

--

Lyden af en skinger kimen blandede sig i luften med det hvide skær, der trak ind gennem ruden. Solen var stået op, og Summer måtte indrømme at månens skær, havde været skønnere end dette, der bare blændede hende, og skruede op for hendes hovedpine.

Hendes hånd rodede over den lille skuffe der var ved siden af sengen, indtil hun fandt det irriterende ur, hun skulle lige til at finde knappen, da hun mærkede det tippe ud over siden, og med en endnu højere kimen faldt det mod gulvet.

"Sluk for det" mumlede Ash ovre fra sin seng og Summer måtte have en indre debat om hvorvidt hun ville rejse sig for sådan en lille ting. Hvad var klokken overhovedet? Men hun bestemte sig til sidst for at lade dynen trækkes væk, og forsvinde væk fra den søde søvn der havde tilladt hende endelig at drømme en god drøm. Hendes tæer ramte det kolde gulv, mens hun gned søvnen ud af øjnene for at finde frem til det lille røde ur, der på under 2 minutter havde ødelagt hendes humør. Hun ramte knappen med den ene tå, og lod uret ligge hvor det var landet - Jep så doven var hun. Summer nåede dog at få et glimt af den lille viser, der stod stolt på 6 tallet og hånede hende. Klokken var KUN 6, hun havde simpelthen haft så travlt i går, at hun havde glemt at de ikke skulle i skole, men at de faktisk havde weekend. Summer sukkede højlydt af sig selv og plantede sig selv vandret under dynen igen, for at lukke øjnene og høre Ash, der allerede snorkede dybt i sin søvn.   

Hun vendte og drejede sig i sengen, men søvnen var væk og hun havde en urolig fornemmelse i kroppen. Hendes tanker spandt sig vej over på alle de drømme hun havde troet var virkelige, tænk engang, hvor dum hun havde været i nat, da hun spurgte Ash om det med blodet. Selvfølgelig havde han ikke plettet gulvet med store plamager af sit blod, så var han nok død nu. Summer fandt hende selv utrolig dum i øjeblikket, det var sikkert stressen over festen, som havde spillet hendes hjerne et pus. Men var det så også rigtigt det med Jake? Så meget havde stressen da heller ikke kontrolleret hendes tankebane, eller hvad?

Hun kunne simpelthen ikke klare det meget længere, hun blev nødt til at vide det. Summer tog dynen af for anden gang den morgen -og det skulle lige siges at det var en hård kamp. Hun gik målrettet ud på gangen, men fandt så hurtigt ud af, at hun ikke vidste hvor Jake boede. Havde hun ikke fået noget at vide om, hvor han boede, den første gang de stødte på hinanden?

Summers øjne gled ned mellem de mange døre, de boede selv i nr 13 det betød at der også var værelser i den anden retning. Hun sukkede højlydt, og begav sig ned ad gangen mod de mange døre. Så svært kunne det da heller ikke være. Hun ville muligvis få nogle sure fyre efter sig, hvis hun bankede på den forkerte dør, men hun følte bare, at hun ikke længere ville holdes for nar af sine egne drømme og tanker.

Hun stoppede op foran en egetræsdør, og tvivlede lidt, hvorvidt hun skulle banke på, eller bare gå videre. Men så langt nåede hun aldrig, da døren overfor gik op med et sæt.

"Jeg tænkte nok det var dig, engel" Summer vendte sig om mod stemmen, og så Jake stå lænet op af døren i kun et par natbukser, så man havde frit udsyn til musklerne der spillede på hans slanke mave og arme. Hendes blik fejede over ham i en måben og endte efter lidt tid ved hans lyseblå øjne, der for engang skyld ikke var isnende, at kigge på.

"Kan du lide hvad du ser?" smilede han og kørte en hånd gennem den blonde manke. Hun rødmede stort over situationen og kiggede ned på sine fødder, det spørgsmål havde hun ikke lige tænkt sig at svare på.

Summer kunne høre ham grine svagt, mens han trådte til side for hende, så hun kunne komme ind.

"Føl dig fri til at sidde hvor du vil" hans hånd strakte sig ud i rummet og hun kiggede måbende rundt. Ash’s og hendes værelse var slet ikke i nærheden af at kunne måle sig med dette, muligvis fordi Jake selv havde indrettet det;

Stilen her var kold, men stadig smart. I hjørnet stod en stor dobbeltseng, hvor en dyne nu var blevet smidt halvt af den. I den anden ende af rummet, stod en sort lædersofa og et fjernsyn, som Summer faktisk havde fået opfattelsen af, var forbudt. Men hun havde sikkert ikke læst reglerne korrekt igennem. Så havde Jake også et skrivebord, der dog ikke var så smart, som noget af det andet. Det lignede mere, det skrivebord hun havde haft da hun var 12 år, nu bare malet sort, i stedet for den hvide farve, man stadig lige kunne skimte.

"Er det ikke fedt?" Spurgte Jake, og rev Summer langt ud af sine tanker. Hun opfattede dog Jakes spørgsmål lidt mere som en selvfed konstatering, men nikkede alligevel som svar. Det var et fedt værelse, ingen tvivl om det.

"Vil du ikke sidde?" spurgte han glad, og tog selv plads i sengen, mens han med albuerne hold sig selv oppe. Summer nikkede usikkert, og kiggede rundt efter en stol hun kunne sidde i. Hun gik til sidst over mod kontorstolen, men blev stoppet af Jake, der åbenbart havde rejst sig lydløst for at gribe ud efter hendes hånd. "Prinsessen skal ligge herovre" smilede han med sit rovdyr smil og skubbede hende ned at sidde. Hvorefter han selv tog plads ved hendes side, og gav hendes fingre et klem. På en eller anden måde følte hun sig lidt utilpas, over hans berøring, havde de kysset i går, det måtte de jo have gjort, men hun skulle have et ordentligt svar på et spørgsmål som dette.

"Jake" spurgte hun nervøst og hans lyseblå øjne fandt hendes "hvad?" mumlede han, og legede videre med hendes fingre

"hvad skete der i går?" hans fingre stoppede op, og han kiggede nu ordenligt på hende "kan du ikke huske det?" hans blik var alt opslugende, og var fyldt af tristhed og afsky, som hun krympede sig for.

"Jo, eller det tror jeg" åndede hun "men det er bare fordi jeg på det sidste, har haft svært ved at skelne mellem virkelighed og drøm" undskyldende ord lød fra hendes mund, mens hun forklarede om hendes skøre drøm, om Ash som hun havde troet havde blødt og om de uhyggelige sorte øjne. Hun forklarede også sin tvivl på kysset, fordi det havde føltes som en drøm, hvilket blot fik Jake til at smile.

"Så kysset havde føltes som en drøm?" spurgte han undrende og trak sig tættere på hende. Hun kiggede mod hans læber, men fik dog et lille ja ud af sine egne. "Så lad os se om det var en drøm" et lumsk smil spillede om hans mund, og til sidst ramte deres læber hinanden i et blidt og varmt kys.

Han lod sin hånd glide gennem Summers hår, mens han mærkede en tanke banke på i yderkanten af hans bevidsthed. De mørke øjne skræmte Jake, lige så meget som de skræmte Summer og Ash, der åbenbart havde afsløret sig selv i går aftes, sikke en amatør, tænkte Jake, og maste sine læber tættere mod Summers, så hun ikke ville opdage hans fraværenhed.     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...