Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3191Visninger
AA

7. Kapitel 6

Summer trådte ind i den mørke hal, og kiggede sig forundret om, i den ommøblerede idrætshal, der nu var prydet, med strobelys i forskellige farver og former, der cirkulerede rundt mellem de dansende mennesker, som også var med til at lyse lokalet op, i de mange forskellige farver kjoler.

Bagerst i lokalet stod en mixerpult, der førte musikken videre til de store højttalere i alle fire hjørner, og det helt klart sjoveste hun ville opleve i aften, var personen bag pulten, deres gamle historielærer, der med fordrag i øjnene spillede det ønskede musik. Det var sikkert en måde, at få opsyn med alle de unge på, og så måtte det have været ham, deres alle sammens KEDELIGE historie lærer der trak det længste strå.

Summer trak sig igennem alle de dansende mennesker og fandt vej over til bordet med chips og alkoholfri punch. På skolen måtte man ikke drikke, men alle vidste at det skete. Det ville især ske i aften, til afterpartyet, hvis der ikke allerede nu var nogen der havde smuglet noget med ind. Summer kunne simpelthen ikke tro at der var nogen, der turde sætte sig op imod lærerne, og måske blive smidt ud som straf.

De røde pap glas stod i stakker og hun tog et, for at fylde det op med den røde læskende drik. Selvom hun ikke havde været til festen i mere end højst ti minutter, og da slet ikke danset, havde hun det varmt, og havde brug for noget kølende. Hun satte glasset for munden og mærkede den søde smag af den røde drik, på tungen. Hun kiggede ned i den drømmende drik, det smagte fantastisk og gik over til et af bordene der var stillet op, ikke langt fra dansegulvet.

Hun forstod egentlig ikke helt hvorfor hun var taget med til festen, hendes venner var ikke at se nogen steder, og Maya havde forladt hende med det samme til gengæld for en flot fyr med sort hår. Hun kunne selvfølgelig godt forstå sine venner, hvem gad at hænge ud med Summer Grey, pigen der sad alene ovre i et hjørne til en fest. Summer sukkede højlydt af sig selv. Hvor kedelig kunne man lige have lov til at være. Man skulle næsten bruge det som et synonym. Så i stedet for at sige "du er kedelig" skulle man hellere sige "du er totalt en Summer Grey" ja det klingede da meget fint.

Summer lænede sig tilbage i den hvide stol, og kiggede håbløst rundt, hvorfor kunne hun ikke være en normal teenager ligesom dem der stod på dansegulvet? Lidt mere rebelsk, lidt mindre sød. Mere YOLO, mindre dydig. Hun tog en slurk mere af det røde krus. En normal teenager der kunne holde fest i sin flotte kjole.

Hun rejste sig op fra stolen, hvad lavede hun egentlig alene, når festen var i gang to meter fra hende? Hun trådte selvsikkert ud på dansegulvet, hvor de fleste nu var stimlet sammen, og begyndte at danse. Hun havde gået til dans da hun var mindre, så hun var ret sikker på at hun ikke så alt for dum ud.

En prikken på hendes skulder, fik hende til at stoppe op, og hun vendte sig om for at finde, en fyr med lyst hår og flotte grå øjne glimtende bag masken.

"Må jeg få denne dans?" Spurgte han traditionelt, og hun kiggede forvirret rundt. Var det en prank? Var der virkelig nogen der ville danse med hende? Hun smilede nervøst til fyren, der stod afventende og nikkede så. Han lyste op og de trådte længere ind på dansegulvet.

Han lagde armene om Summer, som om de skulle danse tæt. "Vi kan da ikke danse tæt til sådan en sang" grinede hun, men før det sidste ord var ude af hendes mund, skiftede den endnu ikke færdige sang, med en langsom. De fleste råbte af den uvidende historielærer, der måtte have trykket på en forkert knap. Stakkels ældre herre, tænkte Summer og vendte ansigtet, for at kigge ind i hendes mystiske kavalers grå øjne, der havde et stænk af blåt i sig.

"Nu kan vi" svarede han let, og lagde sine hænder på hendes hofter. Hun tøvede et øjeblik, men lagde så hendes hænder om hans nakke. De dansede rundt i små firkanter, i deres egen verden, hvor ingen andre havde adgang til. Summer lagde hovedet mod hans bryst og lukkede øjnene, hun hørte hans vejrtrækning og drømte sig endnu længere væk.

Sangen sluttede og Summer kiggede op i de grå øjne "tak for dansen" hun rødmede over hans ord, og inden hun vidste af det, lå hans bløde læber mod hendes. Følelsen af hans læber brændte sig fast inde i Summer. Et flammehav løb gennem hende og hun følte et stød nå helt ud til fingerspidserne. Sommerfuglene i hendes mave fløj rundt, og hun følte sig helt ør. Deres læber skiltes og hun bed sig selv i læben.

"Skal jeg hente noget at drikke til dig?" Spurgte han og hun nikkede ivrigt. Hun kiggede efter hans ryg, der desværre forsvandt alt for hurtigt mellem de dansende lemmer.

"Hey hvad fanden lavede du med ham!?" Stemmen kom bagfra hende, og selv om hun ikke havde hørt den så tit, vidste hun hvem det var. Hun snurrede rundt for at kigge direkte ind i hans mørke øjne. De ændrede sig åbenbart i mørket.

"Det synes jeg ikke du skal blande dig i Ash" svarede hun vredt, og blev helt bange for sin egen stemme. Men det blev han ikke, tværtimod stod han urokkelig som en klippe.

"Jo det skal jeg faktisk! Han er ikke god for dig!" Råbte han vredt, men blev dæmpet af den dunkende lyd af musikken.

"Hvem er så god for mig?" Spurgte hun irriteret. "Mig" svarede Ash stille, og det fik Summer til at flippe ud. Han havde ignoreret hende siden hun kom, selv Jake havde behandlet hende bedre, og nu ville han være sammen med hende. Han kunne ikke komme og bestemme noget som helst!

"Du er totalt ligesom min mor! Men du har ikke ret til at bestemme over mig, jeg er voksen nok til selv at vælge hvem jeg vil være sammen med!" Hvor var hun vred, tænk at Ash bare troede han kunne komme vadende ind i hendes liv, og bestemme hvem hun skulle gå sammen med!

Hans ansigtsudtryk ændrede sig og hans øjne blev bedende.

"Jeg beder dig, du behøves ikke at være sammen med mig, bare glem ham" prøvede han og hun kunne se sårbarheden i hans øjne, var det virkeligt så slemt?

"Hvornår er du begyndt at bede mennesker om noget?" En iskold stemme lød bagfra, og hun kiggede på Ash der pludselig blev hård som en klippe igen.

"Du vover på at krumme et hår på hende" ordene smældede ud af Ash’s mund og rundt i rummet, men det var kun de tre der hørte det.

"Du er for sent på den Ash, jeg er forelsket, i modsætning til dig, der bare vil udnytte hende" Summer kiggede forskrækket over på Ash, han ville bare udnytte hende. Hun trådte et skridt tilbage og klemte sig op mod hendes kavaler, mens hendes blik var frosset fast i hans. Ash rystede på hovedet og blev ved med at bede om forståelse. Men hun ville ikke høre. Tårerne dannede sig i hendes øjenkrogen og Summer kunne ikke andet end at løbe. Løbe fra Ash, løbe fra problemet og ud i den lune sommernat, hvor tårerne kunne få frit løb.

Hun stoppede endeligt sit løb, og fortabt så hun sig omkring, hun havde ingen anelse om hvor hun var, hun var også ligeglad. Det eneste Summer kunne tænke på, var hvor dum hun havde været.

Hun kiggede grædende op i natten, for at finde den ensomme måne, omringet af de tusinde stjerner. Mørket var så smukt, der var ingen til at bedrage, ingen der løj for hende.

Hun satte sig ned ved et træ, stilheden rungede i bladene og hun tørrede sine tårer væk, og gemte sit hoved i sine hænder. Blot for endnu engang at lade tankerne vandre omkring Ash, og mærke hendes hjerte blive trådt på endnu engang. Mærke smerten ved de ord hendes mystiske kavaler havde sagt. "Jeg er forelsket i hende, i modsætningen til dig, der bare vil udnytte hende" hun kunne ikke forstå, og ønskede heller ikke at forstå.

Et sted langt væk knasede grus stenende, og det vækkede Summer fra sine trættende tanker. Hun kiggede op i et par grå øjne, der fik et lysende blåt skær over sig, med den triste måne i baggrunden.

"Fryser du ikke?" Spurgte han og satte sig ved hendes side, for at trække hende ind til sig. Summer lagde sit hoved mod hans bryst, og slappede hurtigt af. Hun gøs ved tanken om hans nærvær og ønskede at tiden ville stoppe. Hun frøs ikke, med ham ved hendes side, varmen fra ham, brændte sig ind i hende, og gjorde hende berusende let i sindet. Der var ingen problemer og intet at bekymre sig om.

Han kørte en finger ned af hendes arm, og efterlod et spor af gåsehud efter sig. Hans varme ånde mod hendes øre, kildede hende let, og hun nød duften af hans cologne. "Du er smuk" hviskede han roligt ind i hendes øre og hun gøs ved varmen i hans ord. "Men min gudinde må ikke fryse" hans hæse stemme fandt vej gennem det kys han lige havde plantet på hendes hals, og hun kiggede over på ham. Fulgte hver en bevægelse han tog. Han krængede sin jakke af, og lagde den over hendes skuldre. Men der var det hun så den. Den lange streg der fulgte musklerne på hans arm. Hun kiggede forbavset på den, og tog sig selv i at gyse. Hvis nu det var.. Nej hun måtte ikke tænke sådan, der var sikkert en anden på skolen der havde den samme slange der gik rundt om armen, for at bide sig selv i halen.

Men hun måtte vide det. Hun lænede sig frem mod ham og tog fat i hans hår, for at trække ham tættere på sig. Hans læber fandt hurtigt hendes, mens Summer selv, koncentrerede sig om hans hvide maske, som hun til sidst fik bundet op. Den fløj af og afslørede Jake.

Summer træk sig skælvende tilbage, nej det kunne ikke passe. Men hun nåede ikke langt før hun stødte mod det træ, de for lidt siden havde siddet op af. Hun forstod hurtigt Ashs ord, og ønskede så inderligt at spole tiden tilbage. Hun skulle have lyttet til ham, hvorfor lyttede hun ikke til ham? Summer begyndte at ryste, og hun satte sit hoved i sine hænder for at få mareridtet til at forsvinde. Drømmen der blev til et mareridt. Prinsen forvandlede sig til frøen igen.

"Summer" prøvede Jake, og hun skævede op mod de isblå øjne. Hvor dum havde hun været? Selvfølgelig havde det været ham, havde hun været farveblind til festen.

Hans øjne var triste, og røbede hans sjæl før han talte igen.

"Undskyld" prøvede han og sank hovedet så hun ikke kunne se ham i øjnene.

"Jeg har tænkt på dig hele tiden. Du flyver rundt inde i mit hoved konstant og da du ikke ville tage med mig til festen vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre." Han rystede på hovedet af sig selv og kiggede opgivende i hendes retning.

"Jeg skulle have fortalt dig hvem jeg var, før jeg kyssede dig, men jeg vidste at hvis jeg sagde det ville du.. Ja.. Gøre som du gør nu" hviskede han næsten. Og gav ikke Summer en chance for at sige noget. Jo hun var chokeret, men at han sagde undskyld var en stor ting, især fordi det var Jake.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...