Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3191Visninger
AA

5. Kapitel 4

Der var nu gået, endnu tre dage siden at Summer var stødt på Jake. Og selvom det lyder som lang tid til at skabe nye venskaber, havde Summer i alt, optjent en sambo og hans bedste ven, hvis man da kunne kalde det venner. For rent faktisk ignorerede de hende det meste af tiden, selv når hun spurgte dem om noget, lod de bare deres blikke feje hen over hende. Så hun var blevet godt og grundigt træt af at have Jake på besøg, det var ligesom om at, når han trådte ind i lokalet, blev hun helt og holdent usynlig for Ash, og det gik hende på nerverne, men som den kujon hun var, havde hun bare gemt det væk og havde i stedet været tæt på at falde grædende om foran dem. Men så langt, lovede hun sig selv, at hun ikke ville gå.

Summer stod nu foran spejlet, en tidlig mandag morgen og kiggede på sig selv. Hendes brune hår, faldt ned over hendes skuldre i lange krøller, selv med en børste, hårnåle og hårlak havde hun endnu ikke formået at tæmme sit hår, og idag var hun ret ligeglad. Hun var træt og havde ikke sovet før klokken et, på grund af Jake og Ash der var kommet fulde ind i går aftes, og havde råbt og danset, mens hun selv var krøbet op i det ene hjørne af sengen.

Hun kiggede for sidste gang i spejlet og kunne konstatere at hun ikke så helt værst ud, hun så faktisk helt menneskelig ud, selvom det var det sidste hun følte sig som. Hun havde med lidt foundation og mascara udrettet et mirakel, og takkede inderligt de højere magter. Tøjet havde hun lagt frem dagen før, så hendes påklædning, var dejlig afslappet men stadig smart, syntes hun da selv. Kjolen hun bar var svagt lyserød, og gik hende til lidt over knæene, dertil havde hun valgt et par sandaler med lidt hæl på. Hun smilede tilfreds ind i spejlet, og fik et sødt smil igen, og valgte at gå ned mod morgenmads buffeten.

På vej ud fra værelset fik hun et glimt af Ash der lå og snorkede højlydt. Bare han ikke kastede op, når han vågnede til de djævelske tømmermænd, tænkte hun og lukkede stille døren efter sig.

Morgenmaden, for hendes vedkommende, bestod af et stykke brød og to stykker pålægschokolade. Hun spejdede ud i kantinen, efter et ledigt bord, helst et, hvor der ingen sad, men kunne hurtigt se at alt var optaget. Pokkers, tænkte hun og skiftede i stedet strategi, og kiggede nu efter, hvem hun helst ville sidde ved siden af. Men fandt heller ikke nogen hun ligefrem ville juble over at sidde ved. Der gik det op for hende, at de sad i grupper omkring de forskellige borde. Ved det bord nærmest buffeten sad nogen med store tatoveringer, der snoede sig ned af arme og hals, og hun vendte blikket med rædsel.

Det næste bord var fyldt med højtråbende fyre, der alle viste deres muskler frem til, hver pige der gik forbi dem. Det var vist heller ikke et bord for Summer kunne hun konkludere. Men der, lige efter sports fyrenes bord, sad nogen, hun muligvis kunne hænge ud sammen med. Det var fire piger og en dreng, der alle sad med et smil på læben, og snakkede. Ikke nogen hun havde havde lagt mærke til før nu, hvilket virkede totalt fint for hende.

Hun travede med raske skridt forbi de noget uhyggelige fyre, og videre forbi muskelbunderne -som hun måtte indrømme så ret godt ud- for at komme hen til 'de usynliges bord' Et navn hun selv lige havde fundet på, i de 10 sekunder det tog at gå derhen.

"Hej" smilede hun lidt akavet til dem, og de kiggede alle sammen op på hende, for derefter at give hende elevatorblikket. Hvilket fik alle hendes instinkter til at råbe, at hun bare skulle smide sine ting, og løbe skrigende ud af lokalet. Men hun blev hvor hun var, og ventede på dommen. Om hun måtte sætte sig, eller bare skulle gå videre.

"Helt ærligt guys" sagde en pigestemme, og Summer rettede blikket mod hende, hun havde honningfarvet hår og lysebrune øjne, der smilede venligt til hende.

"Slå røven i sædet" grinede pigen med en sjov accent og klappede på en stol ved siden af hende. "Altså hvis du tør du at sidde ved siden af mig?" sagde hun muntert, og Summer kiggede forvirret på hende, hvilket fik hele bordet til at brase i latter.

"Hvorfor skulle jeg ikke turde det?" spurgte Summer nervøst og kiggede sig omkring på de tre andre hoveder. Det endte med at drengen svarede "vidste du ikke at fregner kan smitte?" og de brølede alle ud i latter igen. Summer havde da aldrig hørt om at fregner kunne smitte, og kiggede forvirret tilbage på den blonde pige, som hun nu opdagede havde de sødeste små prikker på kinderne.  

"Pigen derovre" hviskede hendes fregnede nye ven, og et vist had lå gemt i hendes stemme, og Summer fulgte hendes blik. "Hun har mobbet mig siden jeg kom". En pige med så lyst hår at det kun kunne være affarvet sad hoverende og smilede tilbage til dem, hvorefter at række den midterste finger i vejret efter 'de usynliges bord'. Og allerede nu, vidste Summer, at de ikke blev best friends.

"Hun har fået alle til at tro at det ikke er fregner jeg har, men noget smitsomt" hun smilede trist til Summer, der ikke kunne andet end at kigge bebrejdende på den affarvede prinsesse, ovre i hjørnet. "Men heldigvis fik jeg da tre venner ud af det" blev fregne ved og fik Summers nysgerrige blik tilbage på de fire ansigter. Fregne præsenterede dem en efter en; pigen der sad over for Summer hed Rosa, og virkede virkelig flink med sine store brune dådyrøjne. Ved siden af Rosa sad Chas som hun nu fandt meget charmerende med de grønne øjne og nøddebrune hår. Men fik lige så hurtigt sat en stopper for sin lille forelskelse, da de fortalte hende at han var sprunget ud af skabet. Ved siden af Chas sad Amanda en lille pige med store runde kinder og et flot hår af ene røde krøller, der hvirvlede om hende som ild når hun bevægede hovedet. Til sidst præsenterede de andre den fregnede pige som Maya.

Summer smilede venligt til dem alle sammen, og skulle lige til at tage en bid af sin morgenmad, da hun blev opmærksom på de fire blikke, som nysgerrigt kiggede på hende, og hun så forvirret fra den ene til den anden. Havde hun glemt noget? Der slog det hende som lyn fra en klar himmel at hun havde glemt at præsentere sig selv.

"Mit navn er Summer" sagde hun undskyldende, og var pinlig berørt over at man kunne glemme så vigtig en detalje. Men hun vidste også at grunden til at hun havde glemt det, var at hun allerede følte sig hjemme sammen med dem. Hun kiggede rundt på sine, forhåbentlig, nye venner og så dem nikke lidt for sig selv. Hvorefter de satte sig til at snakke frem og tilbage igen.

**

Skole klokken ringede ind til første time, og det første Summer gjorde, var selvfølgelig at komme for sent, noget hun ikke havde prøvet før. Men en gang skulle jo være den første. Grunden til at hun var kommet for sent, var simpel. Nemlig at hun var gået med sine nye venner til første time, men for sent havde hun opdaget at de ikke skulle have den sammen, og var løbet så hurtigt hun kunne for at nå frem til klassen. Det var også det hun havde fortalt hendes nye lærer frøken Blue, der bare havde nikket tvivlsomt over hendes forklaring. Og som straf havde hun nu fået tildelt sig et bord for sig selv. Summer skridtede ned mod det bagerste bord i midten, og kunne egentlig ikke forstå hvorfor ingen havde taget det bord, nu når der var frit valg, eller først til mølle princip. Hun satte sin skoletaske på gulvet, og satte sig ned på den hårde træstol. Rundt omkring hende sad alle hendes klassekammerater og stirrede på hende. Prinsesse affarvet sad to borde fra hende, og havde selvfølgelig valgt en vinduesplads, men ikke nok med den gode plads, så sad hun også og stirrede olmt på Summer, der hurtigt vendte blikket mod tavlen, for at finde læreren stå og skrible noget ned. Navne stod der med store fede bogstaver og det var altid lig med en åndssvag leg, og rigtig nok, det første Frk. Blue sagde var: navneleg.

Summer kunne kun huske få navne indtil videre; prinsesse affarvet, hed i virkeligheden Mindy og hendes kompagnon, en brunette klistret ind i makeup og falske negle der hed.. Okay, Summer bed mærke i et navn, men det skulle nok komme. Endelig var det blevet hendes tur til at fortælle lidt om sig selv. Hun havde funderet lidt over, hvad hun mon skulle sige. Mindy havde f.eks. sagt at hun havde en bror og en bil, bare for at tage et dårligt eksempel. Men Summer vidste egentlig ikke hvad hun ville fortælle hendes klassekammerater. Hun havde en irriterende bror og en mor der havde sendt hende på kostskole. Hendes far boede i den anden ende af USA og ringede kun engang imellem, og det gik lige pludselig op for Summer, hvor kedeligt hendes liv altid havde været. Hun kiggede rundt på sine med studerende og skulle lige til at sige hendes navn. Da en brunhåret fyr, væltede ind af døren. Ashton, hvad lavede han her? Burde han ikke være derhjemme og sove tømmermændene ud.

Ash gik stille og roligt over mod sin lærer, og med et flirtende blik, der altid hjalp, undskyldte han for sin forsinkelse, og fortalte en bitte hvid løgn, om at hans kat lige var død. Læreren forstod, og forsikrede ham om at det hele var okay, og bad ham sætte sig ved et ledigt bord. Han scannede lokalet, for de mange blikke, og fandt til sidst en tom plads ved siden af Summer.

Summer sad med skræk i øjnene og et dunkende hjerte, da hun så, hvor Ash var på vej hen. Selvfølgelig skulle idioten have timer med hende, men at de ligefrem skulle sidde ved siden af hinanden. Hun rykkede ud på siden af stolen og forholdt sig helt kold over for hans flirtende smil, mens han trak stolen ud. Han satte sig tungt ned på stolen, og en duft af cologne flød ind i hendes næsebor, og uden hun ville det, tog hun en dyb indånding for at indprente moskus duften der blandede sig med gran. Ud af øjenkrogen kunne hun se Ash, ikke i nærheden af de tømmermænd han burde have haft, men i stedet sad han med et kæmpe smil plantet solidt fra mund til øjne, og lagde ikke skjul på at han sad og studerede hende. Og selvom hun burde være beæret over at han lagde mærke til hende, blev hun bare mere irriteret. Så nu ville han gerne hyggesnakke eller hvad? Summer prøvede endnu engang at koncentrere sig om læreren der fortalte hvad de skulle lave nu, da alle havde opgivet navnelegen, men blev igen plaget af Ash, der denne gang fandt det sjovt at skubbe til hende, med hans knæ.

"Hvad vil du mig?" spurgte Summer irriteret og kiggede vredt over på Ash, kunne han ikke fatte at hun ikke gad at snakke med ham. Han sad stadig med et smil, men havde taget hænderne op for at forsvare sig selv, mod de dræbende ord, der formede sig på Summers læber.

"Først ignorere du mig, og så vil du snakke med mig, og oven i købet midt i en time!" råbte hun vredt af ham og hans smil blegnede lidt, men han sagde stadig ikke noget. Hun åndede tungt ud, og prøvede igen at ignorere ham, hvilket fik hende til at indse, at klassen var blevet tavs, og flere blikke var rettet mod deres bord, selv Frk. Blue var stoppet med sin undervisning, og kiggede forbløffet ned på dem.

Resten af timen, gik hen i pinlighed, og Summer ønskede virkelig at hun bare kunne dø, men det skete desværre ikke, i stedet kom der nogle skulende blikke fra adskillige piger rundt omkring i klassen, der havde ondt af Ash, og hun sank med samvittighed ned i stolen.

Klokken ringede endelig ud, og Summer håbede på at kunne luske stille ud af klassen, men så langt nåede hun ikke, før Frk. Blue kaldte Ash og Summer op til katederet.

"Første dag i skolen, og i laver rav i den" sagde hun bebrejdende og rystede trist på hovedet af de to elever. Summer fik endnu flere samvittighedskvaler, og havde haft lyst til at springe ud af vinduet en billion gange, for bare at flygte fra denne skole, hvor hun allerede var udkåret som skolens største nar. Hun lukkede kort øjnene og fantaserede sig hen i en verden hvor hun var populær, men blev hurtigt afbrudt af Frk. Blue: "Jeg havde forestillet mig at du kunne være et problem Ashton, men ikke dig Summer" Summer havde lyst til at brække sig ved de ord, men gav sig selv en mental lussing i stedet.

"Frk. Blue, jeg er virkelig ked af det" prøvede Summer og var på nippet til at græde. "Jeg har aldrig i mit liv råbt på den måde, af nogen" hvilket var løgn. Hendes familie havde tit været ude for noget lignende i dag, men det var de også selv ude om, og Ash havde selv bedt om det, kom hun frem til, og ville med glæde skrive en stil på 1000 ord. Men så nemt fik hun det ikke, i stedet blev Ash og hende sat til eftersidning i den næste uge, og skulle møde op på næste tirsdag i lokale N2, som Summer ikke anede hvor var.

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...