Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3186Visninger
AA

14. Kapitel 13

Tirsdagen havde indhentet Summer, og det betød også at det var tid til Summers første eftersidning nogensinde! Hun sank en klump da hun kom til at tænke på de personer der sammen med hende skulle have eftersidning. Der var selvfølgelig Ash som hun intet havde imod. Men så var der selvfølgelig også Jake, som hun lige nu havde alt imod. Fyren havde fået eftersidning for at have truet en lærer og var derefter bare skredet fra skolen. Alt dette var sket før de var begyndt at komme sammen. Og nu skulle de altså, kun de tre, sidde i et rum alene, og Summer kunne allerede se mareridtet for sig, hvor anspændt der ville blive i det lokale.

 

“Ash?” spurgte hun og holdt sine hænder for maven, bange for at sommerfuglene derinde ville flyve så meget rundt at hun til sidst var nødt til at kaste op.

 

“Jeg tror ikke jeg kan” Summers normale stemme, var i dag skiftet ud med en spinkel og usikker en, og hendes stemme var nok det der allermest genspejlede hendes følelser lige nu.

 

“Kom nu Summer, det skal nok gå”

 

Ash’s stemme beroligede Summer lidt, men det forhindrede desværre ikke de tusinde sommerfugle i at stoppe deres basken. Hun blev nødt til at synke utallige gange, for at styre den kvalme der hobede sig op i brystet og videre til halsen. Hun havde aldrig i sit liv, været så nervøs. Ikke engang dengang hvor hun skulle optræde foran hele hendes daværende skole. Der havde hun godt nok været nervøs, ja. Men dette var noget helt andet. Denne nervøsitet var af ren og skær rædsel, hun var bange for at se Jake igen, og måske blive suget ind i et par triste øjne som hun selv havde skabt.

 

Noget greb fat i Summers hånd og hun slap en pibe lyd ud gennem tænderne, før hun opdagede at det var Ash der med et venligt hjerte havde taget hendes hånd i sin. Et klem flød fra hans fingre over til hendes, og hun mærkede en varme sprede sig op ad. Hun tog en dyb vejrtrækning og pustede derefter ud. Summer skulle nok klare sig igennem denne eftersidning, hun havde trods alt Ash med sig.

 

“Er du klar?” spurgte Ash, og lod sine blå øjne funkle. Summer nikkede roligt til ham, hun skulle ikke nyde noget af at lade sin stemme ryste.    

 

De trådte sammen ind i det kolde klasseværelse, hvor alt for engang skyld var stille. Summers blik gled rundt i klassen og hun var lige ved at ånde lettet op, indtil hun så ham. Han sad i vindueskarmen på bagerste række. Hans blik var rettet mod gården udenfor, men alligevel så hun et smil spille om hans læber, og hun var ret sikker på, at han ikke sad og smilede af en tom gård. Det ville faktisk være lidt creepy, mere end hun havde opdaget at han var i forvejen.

 

Jake drejede langsomt ansigtet over mod dem, og ufrivilligt trådte Summer et skridt tilbage, og slap dermed Ash's varme greb. Nu stod hun, som et dyr, paralyseret af Jakes øjne, totalt frosset fast til stedet, uden nogen form for hjælp, og ventede faktisk bare på, at Jake ville fare op og angribe hende. Men det skete heldigvis ikke. I stedet spillede et endnu større smil om hans mund, og Summer var for første gang virkelig blank over for hans reaktion. Det kunne godt være at det bare var hende, men sådan troede hun virkelig ikke, at man ville reagere foran sin ekskæreste. Eller var de egentlig ekskærester? Nej, det ville hun absolut ikke bryde hovedet med ligenu. Hun var allerede totalt forvirret og følte sig som om hun styrtede hovedet mod en mur. Eller faktisk endnu værre. Hun følte sig som Titanic da det bragede ind i en isblok.

 

Summer skævede kort frem og tilbage mellem Ash og Jake, der havde taget plads i hvert sit hjørne, i den bagerste del af klassen, og det betød for Summer, at hun var nødt til at sidde i midten af de to. Læreren havde for længst taget plads ved katederet, og med sig havde frk. Blue taget en ordentlig kasse med bøger, hvis de eventuelt fik lyst til at bryde deres små hoveder med en af bibliotekets bøger, som frk. Blue så koldt havde formuleret det. Det var åbenbart kun i timerne hun var rar, for til denne eftersidning gav hun et dræbende blik, hvis en af dem så meget som tænkte på at rykke sig rundt på stolen.

 

Summer rettede blikket mod uret der hang over katederet. Endnu en time skulle hun tilbringe i et lokale fyldt med to fyre der begge lugtede langt væk af testosteron og så selvfølgelig en virkelig sur lærer. Sikken et drømmescenarie. Summer sukkede over denne dårlige situation, hun havde valgt at ende i. Men det skulle hun aldrig have gjort, for nu var det da først at hun tiltrak sig opmærksomhed fra frk. Blue.

 

“Summer?” et ondt blik var landet i hendes retning, og hun kiggede op mod sin lærer.

 

“Keder du dig?” Om hun gjorde? Hun var normalt ikke utålmodig, men lige nu ville hun gøre alt for at gå fra klassen.

 

Summer nikkede, bange for at frk. Blue, ville give hende endnu en times eftersidning, hvis hun bare sagde en lyd mere.

 

“Så kan du jo bruge din tid på at bære de her bøger ned i kælderen igen” Det var intet spørgsmål, der hvislede ud af deres normalt så rare lærer. Det var helt og aldeles en ordre hun fik, hvilket betød at Summer igen kunne rejse sig fra sin ulidelige plads. Og måtte sende et undskyldende blik til Ash, der til hendes overraskelse var faldet i søvn, hvilket frk. Blue enten var helt ligeglad med, eller for blind til at se. Hun regnede med det første, da deres lærerinde ikke var en dag over 40. Summer kunne ikke lade være med at føle at de to drenge, var en anelse særbehandlet i forholds til hende selv, og hun måtte med et lille irriteret smil gå op mod katederet for at hente den støvede stak af bøger.

 

Med bøgerne i favnen, og en nøgle til kælderen liggende ovenpå, begav Summer sig ned af den nu tomme gang. En knirken lød bag hende, og med et sæt vendte Summer sig om, for at kigge ned af den mørke gang. Den lå øde hen, og Summer følte myrekryb springe frem på sine arme. Hun havde måske gået og tænkt lidt for meget på gyserfilm, og havde derfor været så paranoid at tro, at der lige pludselig ville komme en uhyggelig klovn frem bag en af væggene. Hun lod for sidste gang sine øjne søge hen over stedet, bare for at være på den sikre side, og måtte til sidst indse at det nok bare havde været loftets knirken, eller hendes meget livlige fantasi der havde skræmt hende.

 

Summer fandt endelig den rigtige nøgle i det store nøglebundt, som frk. Blue havde givet hende, og låste døren op. Det der mødte hende, var en lang gang af hylder, der blev ved så langt øjet rakte, og denne gang kunne Summer simpelthen ikke slukke for sin livlige og ret uhyggelige fantasi. Tænk hvis en øksemorder trådte frem, når hun stod med ryggen til? Summer sank en ikke eksisterende klump, og kvalte et gys. Hurtigt søgte hun hen over væggen for at finde en kontakt, men hun måtte indse at ugen ikke bød på nogen form for held. Summer trådte et skridt ind i rummet, og måtte endnu engang lade sit blik søge. Tænk hvis nu?.. eller hvad nu hvis? spørgsmål fløj gennem Summer, hvis puls var steget inden for det sidste halve minut.       

 

Summer var endelig nede ved en af de midterste hylder og måtte med lidt besvær, løfte bøgerne op på selve hylden, hvor de kunne stå sammen med alle de andre dødssyge bøger, som lærerne havde fundet fornuftigt læsestof. Ja det var et dårligt forsøg på humor, men Summer var simpelthen nødt til at joke med sådanne ting, især hvis hun stod midt i selve situationen.

Summer åndede lettet op, da hun endelig kunne løbe ud af det lokale for at bestige de mange trapper igen. Hun lod blikket klistre sig fast til trappen, så hun ikke ville snuble, og måtte efter de første ti, begynde at trække vejret tungt, hun indrømmede gerne at hun ikke var vant til sport, og havde en ekstrem dårlig kondi, men sådan var det altså, hun kunne jo ikke være god til det hele. Et grin fandt vej ud af hendes læber, over den selvironiske kommentar, Summer var ikke engang god til det halve. Men stivnede så snart hun hørte stemmen:

 

“Nå, hvad griner du af?” Summer kiggede op mod slutningen af trappen, og valgte så at blive stående, hvor hun var, da hun så fyren smile ned mod hende.

 

“Det kommer ikke dig ved” vrissede hun, og kiggede ned på sine ben, der var frosset fast til stedet. Hun tog endnu et trappetrin, og endte oppe ved siden af Jake, men i stedet for at blive stående fortsatte hun ufortrødent ned mod klasseværelset igen. Han skulle ikke have æren af at se hende bange, eller rettere sagt hysterisk. Men han forstod åbenbart ikke en hentydning for pludselig var han henne ved Summer igen.

 

“Nå, det gør det ikke?” spurgte han og hævede sit øjenbryn.

 

“Jake, fatter du ikke en hentydning?” knurrede Summer og stoppede op for at krydse armene i arrigskab.

 

“Hvilken?” endnu engang lod han øjenbrynet skyde op, og Summer måtte se sig nødsaget til at rulle med øjnene, ellers havde det da endt med at hun var begyndt at rødme.

 

“Vi er li’som ikke kærester længere, så du behøver ikke at gå efter mig” Hun prikkede Jake hårdt på brystet så han ville forstå.

 

“Jeg har ikke sagt ja til at slå op” hviskede han hårdt, og tog fat i Summers håndled, før hun kunne nå at gøre mere. Hun kiggede forbavset på ham, men nåede kun lige at se en vrede blusse i øjnene på ham, før hun hårdt blev skubbet ind i det nærmeste skab, så det gav et lille ekko. Summer pev en smule af smerte, men stoppede igen, da Jakes hånd kom flyvende lige forbi hendes hoved, så den ramte skabet. Han trådte et skridt frem mod Summer, der bange prøvede at mase sig længere op af skabet.

“Jake, flyt dig” prøvede hun, og lod sine hænder presse på hans bryst. Jake lænede sig længere frem mod hende, og en hvisken lagde sig koldt i hendes øregang så hun helt mistede grebet om sig selv.

 

“Du vil jo gerne, engel”

 

Han snappede hende let i øreflippen, hvorefter at presse sig tættere op af hende. Hans læber kørte ned over hendes hud, indtil de nåede hendes læber, der sendte en gnist igennem Summer. En tåre fløj ned af hendes kind mens hun endnu engang prøvede at skubbe ham væk, hvilket bare resulterede i et grin. Hun kunne ikke rokke ham.

 

Hans tunge kildede hende let, og maste sig vej ind i resten af munden. Hun kunne mærke den alle steder, og vred sit hoved fra side til side for at stoppe denne handling. Det mindede hende alt for meget, om deres date, hvor hun havde mødt Jason, som også havde stået op af hende på denne måde. Han havde dog den undskyldning, at han var fuld, og hvad havde Jake, et indre had og begær.

Han lod sin ene hånd gribe fat om Summers hage, og trak hendes læber tættere på ham. Hun mærkede, hvordan han bed hende i læben, og Summer prøvede endnu engang at rykke hovedet til sig, hvilket intet hjalp.

Hans kolde fingre gled ned af hendes mave, og hun bad til at han ville stoppe, og med det i tanken trak han sig pludselig væk fra hende, og så en anelse sløret på hende, før et smil bredte sig over hans ansigt. Jake lænede sig endnu engang ind over hende, og hun var sikker på at han ville kysse videre på hende, men det skete ikke, i stedet flød hans silkebløde hvisken gennem tågen i hjernen:


“Det er ikke slut, før jeg siger at det er slut, og det er det aldrig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...