Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3230Visninger
AA

13. Kapitel 12

Hendes fine hvide sommerkjole klæbede sig til kroppen. Mens regnen plaskede ned og gjorde alt for at få dem gennemblødte. Dagen var grå og kedsommelig for de fleste, men ikke for Summer, der var taget på date med Jake. Hun havde glædet sig helt vildt til den, og var også kun kommet med, med nød og næppe, da skolens sygeplejerske ikke havde været så meget for det. Hun havde ment at Summer behøvede hvile og ro, til sit hoved. Men det var de heldigvis to om at bestemme, og efter lidt plageri fra Summers side, var skolesygeplejersken gået med til at hun måtte tage afsted, på den begrundelse af, at Jake var til stede ved hendes side, og på den betingelse af, at hun skulle proppes med piller.

Så nu gik hun her, side om side, med Jake i hånden, og et over lykkeligt smil klistret fast på munden.

Efter slåskampen var begge drenge sluppet væk, uden et eneste blå mærke, det samme var Summer, men hun havde til gengæld fået indsamlet en hovedpine der sagde spar 2. Hun fattede stadig ikke hvad kampen handlede om, og hun ville også gerne vide, hvad de latinske ord betød. Alt i alt havde hun bare mange løse tråde, som hun håbede hun kunne få svar på i dag. Men om Jake ville svare, det var det hun var bange for.

 

“Kommer du?” hans stemme fløj klart ind, og hun vågnede op fra sine mange tanker, for at se på Jake der med et smil stod og ventede på hende, foran en grim gammel bygning, der var fyldt med graffiti og plakater. Hun sank en klump, og bevægede sig over mod ham, for at klæbe sig op af ham, i ren rædsel. Måske havde det ikke været så god en ide at tage med alligevel.

Cigaret røgen fyldte hendes lunger, og Summer hostede af ren og skær forbløffelse. Jake havde sagt at han ville tage hende med hen på hans yndlingssted, men hun havde aldrig troet at det så sådan ud. Rundt omkring hende stod der forskellige spillemaskiner, og mennesker der så inderligt håbede på denne gang at vinde, bare lidt penge, så de kunne købe mere sprut. Deres lurvede hår hang slasket og uredt ned af ryggen, og deres grin lød som hyænelatter i Summers øre. Hun skælvede da hun mødte deres røde hash øjne, der lyste af sindssyge , og endte med bare at kigge op på Jake, som hun stadig holdt i hånden. Hans smil var stort, og helt i kontrast til hvad der skete omkring ham. Var det virkelig et sted han hang ud?

Hun lod endnu engang blikket glide rundt på de forskellige ting, men blev hele tiden fanget af et nyt uhyggeligt blik, der fulgte hver en bevægelse hun tog. Summer klynkede stille, og maste sig længere op af Jakes arm, som en 6 årig ville gøre.

 

“Summer er du okay?” spurgte Jake ned i hendes øre, og hun måtte bævende nikke, han skulle ikke se hende som en bangebuks.

 

“Kom” var det eneste han sagde, og førte hende tværs gennem rummet, og hen til en stor bred fyr i sort jakkesæt. Fyren smilede bredt da han så Jake, og Summer følte sig for alvor lille.

 

“Har du fået et vedhæng” spurgte han og nikkede over mod Summer.

 

“Ja det kan man vel godt sige” svarede han tørt, og bad fyren om at flytte sig, så en trappe kom frem. En trappe Summer ikke havde set før nu.

Langsomt bevægede de sig ned af den, for at komme til et helt nyt rum. Dette rum var også fyldt med cigaretrøg, men var langtfra ligedan det ovenpå. Det havde stil.

I den ene ende stod en bar, fyldt op med alverdens former for alkohol, som folk gerne betalte høje priser for at få. Så stod der nogle poolborde i midten, og bagerst en stor scene til optrædende.

 

Jake trak hende hen mod et af pool bordene, hvor der allerede var to der stod og spillede. Et bundt penge var smidt midt på bordet, og den sorte kugle var den eneste der var tilbage. Summer kom helt til at smile af den intense stemning der var lagt over bordet. De to fyre der spillede, og de andre der heppede, mindede hende lidt om engang hun havde spillet pool turnering i skolen, hvor hendes far havde taget fri fra arbejdet for at se på. Der havde hun også stået som den ene af fyrene gjorde nu. Koncentreret, med sigtet direkte rettet mod 8 ball’en. Han stødte blidt til den hvide kugle, og hun fulgte bolden med øjnene, hvordan den ramte den sorte 8 ball, der svang sig videre ned af banen, med kurs mod målet. Den ramte, og et hoverende smil ramte vinderen. De klappede rundt om ham og gav ham et velfortjent dask på skulderen, ligesom de havde gjort ved hende, da hun vandt. Han samlede pengene op fra bordet, og hun opdagede den lille nøgle han også havde taget i hånden.

“Jake, hvad er nøglen til?” spurgte hun nysgerrigt med blikket stadig på vinderen.

 

“Det er en gevinst, der var åbenbart en der havde satset sin bil” svarede han tørt og hun kiggede op på ham for at tyde hans blik, hvem satsede sin bil på et spil pool. Men hans blik var fyldt af koncentration og alvor. Summer nikkede forbavset og fandt med øjnene vinderen igen. Hans øjne låste sig fast til hendes, mens han gik mod dem, med et triumferende smil.

“Hey smukke” sagde han kækt og gav Summer elevatorblikket. Summer sank en klump, men smilede så tilbage.

 

“Drop det Leo hun er min” Jake trådte et skridt over mod hende og lagde en hånd på Summers hofte. Duften af hans cologne smeltede sammen med lugten af al testosteronen fyrene udsendte, og Summer måtte himle med øjnene, over den unødige kamp de var i gang med. Begge pustede de sig op, og stirrede vredt på hinanden, indtil den såkaldte Leo, lige pludselig lod blikket falde.

 

“Jeg vinder altid” mumlede Jake og forsvandt gennem mængden igen.

Summer stod forvirret og kiggede efter sin kæreste der lige var forsvundet gennem mængden.

“Bare rolig min tøs, han henter bare noget at drikke” smilede Leo og gjorde hende en anelse tryg igen. Hans skæve smil var faktisk ret nuttet, og det gik helt op i de brune øjne.

 

“Oh okay” svarede Summer en anelse nervøs, hun havde aldrig været god til at møde nye mennesker. Og det kunne Leo måske også mærke, fordi han var så sød at starte en samtale, så der ikke blev pinlig tavshed.

 

“Så er i sammen eller hvad” spurgte han henslængt og støttede sig op af poolbordet

 

“Ja det er vi” Summer smilede stolt og kunne ikke helt lade være med at rødme, hun huskede aftenen hvor de havde kysset for første gang, det havde været en turbulent aften, med gråd, glæde, vrede og kærlighed, der havde ført de to sammen.

 

“Hvad med dig, hvor kender du Jake fra” spurgte Summer og hun kunne ikke tro på at hun lige havde stillet et spørgsmål uden at være genert. Leo stivnede kort og kiggede sig lidt omkring, som om han skulle til at betro hende en hemmelighed.

 

“Fra helvede” hviskede han og Summer frøs til is. Hun kiggede bange over på ham, men blev bare mødt af et stort grin og nogle drilske øjne.

 

“haha.. du troede på det.. hehe” grinede han højt så dem omkring, vendte sig om med sure blikke.  

 

“Den var ikke sjov” smilede Summer vagt, sikke en syg humor Leo havde. Han stoppede endelig sit grineflip og blinkede let til hende.

“Prinsen på den hvide hest kan selv fortælle det” sagde han, og nikkede over mod noget bag hende. Summer vendte sig om og kiggede mod Jake der kom balancerende med tre drinks i hans hænder.

 

De havde endelig fået plantet sig ved et bord, så de ikke skulle stå midt i det hele og snakke, men i stedet kunne snakke privat. Summer tog en lille slurk af sin drink, og måtte hoste da alkoholen skar ned gennem svælget på hende. Smagen var stærk og hun kiggede engang på den klare væske. Hun hørte latter ovre fra den anden side af bordet, og måtte med røde kinder kigge over på Leo og Jake der begge sad og spruttede af grin. Efter deres grineflip var stoppet, begyndte de at snakke om alt muligt, i starten fulgte hun med, men hun måtte indrømme at det ikke var noget hun kunne følge med i, så i stedet valgte hun at synke det sidste afskyelige væske og rejste sig op.

“Jake, jeg går lige på toilet” sagde hun og ventede ikke på svar, i stedet stavrede hun afsted gennem lokalet, let beruset, med hovedet, der dunkede på fuld tryk. Egentlig skulle hun ikke tisse, hun ville bare gerne have lidt ro til hovedet, og hun ville helst ikke gå op ovenpå igen til de uhyggelige mænd for at komme ud, så i stedet blev det altså toilettet.

 

Den kølige ro havde hjulpet hendes hoved en smule, og hun åbnede døren for at gå ind til de andre igen, da hendes øjne fangede noget bekendt. Nede ved det sidste poolbord stod en meget bekendt skikkelse, og hun stillede sig på tæer for bedre at kunne se hen over. Var det ham? og hvis det var, hvad lavede han så her? Han vendte sig om og fangede hendes blik med et smil, som om han vidste at hun hele tiden havde stået der. De grønne øjne borede sig ind i hende, og hun vinkede over mod ham, hvorefter hun gik målrettet derhen. Denne gang var det bare sværere, da forskellige folk med glæde bakkede ind i hende, eller skubbede til hende. Det havde været så meget nemmere da hun gik med Jake og helt automatisk søgte hendes blik tilbage på ham. Han sad der stadig sammen med Leo, men denne gang sad der nogle piger overfor ham, der hvor Summer før havde siddet, og det stak hende i hjertet. Heldigvis skulle hun ikke derover lige nu, det ville hendes generthed ikke have kunnet klare. I stedet maste hun sig mere bestemt gennem mængden af mennesker, for til sidst at komme hen i hjørnet, hvor hun før havde set Chas. Men det var ikke Chas der stod og spillede pool, faktisk lignede han ham slet ikke. Hvordan kunne hun tage så meget fejl? Det måtte have været alkoholen der fik hende til at se syner, eller måske lyset der spillede hende et pus. Hun rystede fortumlet på hovedet, men valgte at blive, hvor hun stod, så langt væk fra Leo og Jake som hun kunne. I stedet valgte hun at kigge på dem der spillede pool. Den ene var mørkhåret ligesom Leo og bar en hvid tanktop. Hans øjne havde fokus på bolden, men hans smil tydede på at han vidste at Summer stod og betragtede ham. Han ramte den hvide kugle, der først ramte banden hvor efter at stryge videre mod en blå for at få den i hullet. Den ramte i, og han skævede hurtigt op til Summer med et smil. Hans grønne øjne var smukke, og det var nok også det der havde fået hende til at tro at det var Chas.

 

“Hey” smilede han og gik over mod Summer, der modvilligt måtte træde et lille skridt tilbage da der ikke engang var en halv meter imellem dem mere.

 

“Hej” sagde hun lidt i tvivl om, hvad der egentlig skete “skal du ikke spille videre?” spurgte Summer og nikkede mod poolbordet og den person han spillede imod, der lige nu stod og kiggede surt efter dem.

 

“Det kan jeg altid gøre senere” blinkede han, og trådte et skridt nærmere Summer, der endnu engang trådte et skridt tilbage, og lige ind i muren. Hun var fanget.

 

“Men han venter” prøvede Summer igen og hentydede til hans modstander.

 

Han vendte hovedet for at se på sin modstanders irriterede blik “bare tag pengene, jeg har fået en bedre gevinst” sagde han slesk, og vendte så sit blik mod Summer igen.

 

“Så er han væk” hans hånd strøg en tot hår væk fra hendes ansigt, mens han bare gik tættere op mod hende.

 

“Mit navn er forresten Jason” grinte han i hendes øre og lod hans tænder bide drilsk i hendes øreflip.

 

“Stop” bad hun stille, og kunne mærke en tåre i øjenkrogen forme sig. Hun ville for alt i verden, hellere komme op at slås med de tøser der havde sat sig overfor Jake end hun ville være i denne situation. Hun lagde sine hænder på Jasons brystkasse, og prøvede at stemple fra, men heller ikke det hjalp. Hans kys bevægede sig ned af halsen på hende, og hun følte at hun stille blev spist. Han tog fat i Summers hænder og spændte dem i et jerngreb over hendes hoved. Hun følte sit hjerte banke højere mens hans læber kom tættere på hendes, og hun prøvede så vidt muligt at ryste sit hoved for at få ham til at stoppe. Hvilket bare fik hans anden hånd til at skyde op, så han holdt hendes kæbe fast.

“Jake” hviskede hun stille og lukkede øjnene for at få det overstået. Men det kom aldrig, og i stedet skete det fantastiske. Hun kunne ikke mærke Jasons jerngreb om sig mere, og hun var heller ikke mast op af væggen som før. I stedet stod hun helt fri, og åbnede øjnene for at se hvad der var sket.

 

Jason lå på gulvet med hænderne foran ansigtet, mens han bandede af slaget der før havde ramt ham, hvem helvede var det der havde slået ham? Mere nåede ikke at køre gennem hans hoved, før en smerte skød ind i siden på ham, og en ulækker lyd af noget der knækkede lød inde i hans krop.

 

Jason skreg højt af det spark Jake lige havde sendt ind i siden på ham, og Summer kiggede forskrækket på Jake, der bare blev ved med at hamre sin fod ind i Jason, der klynkende lå og bad til at det ville stoppe.

 

“Jake stop” en hvisken lød fra Summers mund. Jason havde godt nok opført sig som et svin, men hun kunne ikke klare når folk sloges, og Jake blev bare ved. Jason havde ingen menneskelig chance og Summer bed sig selv i læben af hele scenariet. Jake var skræmmende, som om han bare lukkede ned for sine følelser når han gang på gang slog en knytnæve ind i Jason, der nu lå halvt bevidstløs.

 

“Jake stop!” skreg hun igen, men ligesom, da han havde kæmpet mod Ash var han i sin egen lille verden og lyttede ikke til hendes bedende ord. I stedet tændte hans øjne op, når han hørte de forskellige omkring ham stå og heppe. Hun kiggede forfærdet rundt og fandt Leo imellem de mange mennesker, et smil var prydet hen over hans ansigt mens han stod og hujede af Jake.

 

“Jake jeg beder dig” prøvede hun igen, men fik ingen reaktion, udover endnu et slag i maven på Jason.

 

En hånd blev lagt på hendes skulder, og hun kiggede med tårefyldte øjne op på Ash. Hvad lavede han her? Det kunne også være ligemeget, hun skulle bare ud nu. Han førte hende gennem mængden af mennesker, både dem der heppede og dem der var skræmte, og op af trapperne, til den uhyggelige del. Men Summer var ærligt talt ligeglad med dem nu, hun havde set noget langt værre. Hun havde set sin kæreste gå grassat på en fyr. I starten var hun lettet over at han havde fået Jason væk fra hende, og havde faktisk synes at Jason havde fortjent det første slag. Men ikke de andre, Jake skulle være stoppet, men han var ikke stoppet, han var blevet ved, og han var ligeglad med at Jason måske kunne dø af de slag og spark Jake havde forvoldt ham.

 

Døren blev åbnet og den kolde luft mødte Summer der gik tæt op af Ash.

 

“Min bil er derovre” hviskede Ash i hendes øre, og førte hende over mod den, han åbnede for den sorte porsche, og hjalp hende ind at sidde. Summer var fuldkommen i chok, og kunne ikke andet end at græde. Hendes tanker spolede hele tiden tilbage på scenariet, og en kold skygge voksede inden i hende. Noget hun bestemt ikke kunne lide. Og selv da Ash tændte for varmen i bilen blev den siddende.

 

“Summer!” en person råbte udenfor hendes vindue, og hun vendte blikket mod ruden. Jake stod på den anden side af ruden og øjnene var fyldt af skuffelse.

 

“Jeg beder dig bliv her, det var ikke min mening” han prøvede at undskylde, men Summer havde fået nok, hun havde set hvad der var sket derinde, og han kunne have stoppet allerede ved det første slag men han blev ved. Summer rullede vinduet ned, for at kunne snakke ordentligt med ham, og mærkede den kolde luft strømme ind, og blande sig med den varme.

 

“Jake du bankede ham næsten til døde” bebrejdede hun ham, og en tåre fløj ned af hendes kind. Jakes blik faldt på hendes tåre, og han skulle til at tørre den væk da hun vendte hovedet.

 

“Ja men han kyssede dig, jeg kunne ikke bare stå og se på” forsvarede han sig, og hun rystede på hovedet af vrede. Han kunne godt have stoppet sig selv efter det første slag, han gjorde det bare ikke.

 

“Jake jeg havde glædet mig til den her date, og nu..” Summer rystede på hovedet af sine egne ord “jeg fatter bare ikke at du kunne gøre sådan noget Jake, jeg troede ikke at du var sådan” hendes ord ramte ham, det kunne hun se i hans øjne, men hans ansigt forblev udtryksløst. Hun kiggede efter tegn på at han bare var lidt menneskelig i sine handlinger, men hans ansigt var skåret ud af granit, og selv ikke en mine trak han.

 

Summer rystede på hovedet, hvordan kunne de være sammen, når han var sådan. Hans sjæl blev lyst op i hans øjne, og hun havde været så dum at tro at det var himlen de genspejlede, men alt tydede på at sjælens vindue kun viste ondskab.

 

“Jake” begyndte hun, og det knuste hendes hjerte dybt at vide hvad de næste ord var, der skulle komme ud af hendes mund. Hendes stemme bævede lidt, men hun skulle have det sagt, hun kunne ikke bære tanken om hans sårede udtryk når hun fortalte ham det, men hun ville hellere se stikket i hans hjerte, end at se andre blive såret på grund af Summer selv. “Jeg tror det er på tide, at vi tager en pause”.        

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...