Dark Angel

Summer Grey, bliver tvunget på kostskole af sin lidt for kristne mor, Alison. Men ikke en hvilken som helst kostskole, det synes Summer i hvert fald kirken beskriver ret tydeligt.. Hun fortryder dog straks de tanker, da hun møder to personer og en helt ny levemåde der for alvor vender op og ned på alting. Kærlighed, hjertesorg, had og venskab er kun nogle af de få ting der smedes på denne kostskole, langt væk fra hendes normale hverdag. Og en ting er Summer dog helt sikker på: Dette bliver en tur der vil ændre hende for altid!

44Likes
58Kommentarer
3191Visninger
AA

11. Kapitel 10

Eftermiddagen sneglede sig langsomt frem, og Summer havde i længere tid gået med en dårlig fornemmelse i maven. Tænk hvis de slog hinanden ud? Eller der skete noget alvorligt med en af dem, tanken kunne hun slet ikke bære, og at det så ville være hendes skyld. Hun sank endnu engang en klump, der havde en undertone af frygt gemt i sig. Hun havde jo set hvor hårdt de kunne slå inde i kantinen; en styrke der kunne sende en person flere meter bagud, og hun turde simpelthen ikke tænke på, hvem af dem, der ville komme hoverende ind igen. Hun håbede faktisk bare på at de til sidst ville miste interessen for at slå hinanden gule og blå. Derfor var hun også gået op på biblioteket, hvor hun ud af det ene vindue, kunne få en tydelig opdatering af kampen.

Summer slog sig endnu engang ned på den gamle træstol, hun havde flyttet over mod vinduet. Hendes bog lagde hun på bordet foran sig, mens hun med et højt suk, fandt denne situation utrolig pinefuld. Hendes blik fandt vinduet, men ligeså snart hun så en arm svinge mod en kæbe, slog hun blikket væk, i ren og skær rædsel. Hun havde aldrig kunnet lide de mange slagsmål i actionfilm, og der vidste hun endda at det var skuespil. Det kunne hun nu ikke sige her, det var helt og aldeles to idioter ude på en græsplæne, der bankede hinanden til plukfisk.

Hun rejste sig for tredje gang op fra stolen, og lod bogen ligge på bordet. Hun skulle alligevel ikke bruge den til noget.

 

Reolerne stod stolte omkring hende og hun skimtede hurtigt den afdeling hvor hun skulle hen, hvorfor bruge gamle støvede bøger når man kunne få fat i en computer?

Hun satte sig hen foran en af dem, og tastede hurtigt hendes brugernavn ind, som de havde fået på første dagen. Summer huskede stadig det ord som Jake havde kaldt hende, og som Ash havde følt vrede ved. Summers blik fandt vej gennem rækkerne af computere, ikke en var at se, sikkert på grund af at disse computere kun kunne søge på bøger, og ikke Facebook eller Youtube.

Hun klikkede ind på søgefeltet og skrev langsomt "Deum aufertur" ned.

En lang række af bøger kom op, og hun kiggede undrende på de forskellige.

 

Titlen på de forskellige bøger hed alle noget med himmel og helvede, og hun sank en klump af ren modvilje. Ønskede hun virkelig at finde ud af hvad det betød?

Uden helt at ville det ramte musen en fane, og bogen poppede op. Hun læste kapitlet igennem, men fandt intet der kunne give begrundelse for Ashs vrede. Hun sukkede opgivende, og kiggede ned på det lille digitale ur, hun havde brugt en halv time og stod stadig på bar bund.

 

Endnu et klik lød fra musen og hun var inde på en ny bog, sådan blev Summer ved i lidt tid, indtil hun simpelthen ikke kunne rumme mere information, efter 5 bøgers afkræftende viden, der ingen mening gav. Det røde X blev musens næste mål.

 

"Deum aufertur" hviskede en hæs stemme i nakken på hende, og hun hoppede gispende op af stolen, for at stå ansigt til ansigt med Chas, der grinede lavt af hende.

 

"Du forskrækkede mig" bebrejdede hun Chas og satte sig endnu engang i stolen og trykkede kryds, hvorefter at lukke ned. Hans blik fulgte alle hendes bevægelser, og det var først da hun vendte sig i stolen for at kigge på ham, at han begyndte at snakke.

 

"Deum aufertur var?" Et drillende øjenbryn skød op i panden på ham og han havde nu taget plads op af en reol. Hvor han stod og så ret så smart ud med hans tætsiddende hvide trøje indenunder skovhugger skjorten.

 

"Hvad ved du om det?" spurgte hun nysgerrigt og rejste sig op igen, det var ikke fedt at blive set ned på, selvom han stadig var et hoved højere end hende.

 

"Først vil jeg vide hvad du skal bruge det til" hans stemme fik en doven eftertone, og hun havde på fornemmelsen at han allerede vidste besked.

Summer kunne ikke rigtig blive enig med sig selv, om hun skulle dele det med ham eller ej, han var trods alt hendes ven, men på den anden side, lyste der noget ud af hans øjne som hun ikke kunne tolke. Med lidt modvilje fortalte hun ham hvad hun skulle bruge det til, og kiggede intenst efter et tegn på at hun havde fortalt for meget. Men han stod helt kold og lyttede og nikkede et par gange.

 

"Du har fransk ikke?" spurgte han, og hun kunne helt ærligt ikke se hvad han skulle bruge det til, men svarede dog ja.

 

"Så kan du næsten oversætte det til bête noire" hun tænkte lidt over ordene, mens hun rodede gennem sin hukommelse, hun fandt endelig betegnelsen og kiggede med åben mund på ham "sorte får, eller mørke monster" oversatte hun og kiggede efter svaret i hans øjne.

 

"Summer jeg sagde næsten" hans smil blev blidt, men hun fattede ikke hvorfor, hendes kæreste havde kaldt hende mørke monster!

 

"Hvad er oversættelsen da fra latin?" spurgte hun skælvende og kiggede ind i de grønne øjne.

 

"Gud er væk".

 

Summers brune øjne fulgte hvert et træk i hans ansigt, og håbede på at få et glimt af morskab, eller løgn. Men intet spillede over hans ansigt, ingen glimt i hans øjne tegnede på sjov, men derimod stod han gravalvorlig og det grønne blik lyste af medlidenhed. Det var i hvert fald det hun opfattede det som om.

 

"Gud er væk, hvad skal det betyde?" hendes blik gled væk fra Chas og fandt i stedet ruden hun før havde siddet ved siden af, hendes hoved snurrede let, efter hvad hun lige havde fået at vide, som om der var kommet en lille revne i hendes sjæl. Summer indåndede en ordentlig mundfuld luft, og prøvede at tænke tilbage på hvad hun havde læst, selvom det hele stod lidt uklart.

 

"Ingen anelse søde" smilede han undskyldende og smed hende ud af sine tanker, hun var ellers sikker på at hun ville have fundet noget, i sin hukommelse, det kunne hun mærke. Men lige så hurtigt som det var kommet, var det også forsvundet, og hun havde på fornemmelsen at det havde været en en gangs oplevelse. Hun kiggede lidt surt på Chas og rystede stille på hovedet

 

"men du kan gå ud og spørge" han gjorde en håndbevægelse mod døren, og hun bestemte sig for, at følge dens vej. Nu når hun ikke selv kunne løse gåden.

~~

"Jake, Ash stop det!" Summer løb af sted mod de to venner der var oppe at slås. Hun mærkede kvalmen hobe sig op i brystet, da slagene blev givet en efter en. Men hun kunne heldigvis ikke se hvem der var modtageren af dem, da deres slag ramte som lyn, og i det næste sekund var de væltet omkuld igen. Hendes tårer trillede ned af kinderne, mens hun kom tættere på, de havde kæmpet siden morgenen, uden nogen form for pause eller pusterum, og klokken havde lige rundet 3. Hun kiggede sig omkring for at finde en måde at stoppe det på, et eller andet der kunne få dem til at stoppe. Egentlig var Summer troppet op med spørgsmålet om Deum aufertur, men hun kunne ikke klare at se på dette væmmelige syn mere, og havde lige så stille lagt det bag sig, spørgsmålet var ikke glemt, nej tværtimod, de skulle svare hende, bare ikke lige nu.

 

At slås lå langt væk fra hendes måde at løse ting på, det var kun dyr der brugte den metode, dyr og ikke mennesker! Men det havde de åbenbart ikke forstået, endnu. Når hun engang havde fået hevet dem ud af denne kamp, ville hun med glæde banke det ind i deres tykpandede hoveder.

 

Hun fandt ingen mulig vej til at stoppe dem, efter hun havde prøvet med at råbe, skrige og endda græde. Men det var som om de kæmpede i en hel anden verden, de to alene. Hun var usynlig for dem, og de ville ikke lukke hende ind. Deres øjne skreg efter magt og nydelsen af at se den svage, men ingen af dem var svage, ingen af dem ville give op, og hvis hun ikke stoppede dem nu, var hun ret sikker på at denne kamp kunne vare for evigt.

 

“Stop nu” bad hun, mens deres slag bare blev hårde og hårde. Summer kiggede fra den ene til den anden, før hun satte i løb. Hun vidste hun blev nødt til at gøre noget, men hun ville aldrig have troet at hendes sidste løsning skulle være dette. Summers fødder løb afsted hen over græsset, hun vidste at, hvis de slog, ville hun sikkert brække noget, men hun håbede inderligt på at de havde noget selvbeherskelse gemt inden i sig. Hun trådte ind foran Jake, med armene løftet for at skærme ham for det næste slag. Hun skulle stoppe dette slagsmål mellem vennerne, om hun så var nødt til at lege mur. For sent opdagede hun den knytnæve der fløj mod hendes ansigt, og uden held prøvede hun at skærme sig fra den uudholdelige smerte der ville ramme. Summer havde jo tidligere set hvad Ash var i stand til, og vidste også at ingen af dem ville gøre hende ondt, med vilje.

Hendes hænder skød op som en parade mod slaget. Men faldt lige så hurtigt, da hun mærkede knytnæven borer sig ind på siden af hovedet. Kinden brændte som selve helvede, mens hun prøvede at skærme sig selv for det næste slag, men det kom aldrig. I stedet faldt hun mod jorden, i vished om de stemmer der rungede omkring hende. Hun mærkede jorden mod sin kind, og den kølende effekt det havde. Stemmerne blev svagere, og Summers øjenlåg tungere. Var det slut nu, kunne et slag bare slå hende sådan ud? Hun mærkede et par varme hænder mod sin krop, og var det gråd hun kunne høre? Nej det kunne ikke passe, at en af hendes hårdføre drenge skulle græde over hende. Hun havde lyst til at tysse på ham, lyst til at sige at alt var okay. Men hendes læber ville ikke forme ord, og hun endte med at give op, og efterlade sig selv til mørket.   

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...