Never Forever | One Direction *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Da den verdensberømte Harry Styles kommer ud for en ulykke der gør ham blind, bliver kan boykottet af alle sine fans rundt omkring i verden, og også af hans bedstevenner, der bag hans ryg starter et nyt band, - Four Directions. Den eneste der rigtig bekymrer sig om ham, er fiskerpigen April, der efter ulykken finder ham i en flod. April får øjnene op for overnaturlige kræfter, der måske kan redde Harry. Et helt nyt venskab begynder. Men er venskab godt nok?

47Likes
33Kommentarer
2092Visninger
AA

6. Chapter V

"Harry!" Skriger jeg, da jeg stormer ind af døren og scanner stuen. Han sidder ved køkkenbordet og spiller en melodi på den gamle guitar der normalt står i hjørnet af mit værelse. Han kigger op, og lægger forsigtigt guitaren fra ham. 

Jeg sætter mig på en stol ved siden af ham, og åbner bogen. 

"Du skal til Lykkelandet," bruser det ud af mig.

Harry kigger forundrende på mig. "Hvad er det?"

Jeg sukker, og bladrer op på første side, for at læse op. 

Han stopper mig.

"Såeh.. Det der Lykkeland kan altså gøre mig normal igen?" Hvisker han, som om han er bange for svaret.

"Det tror jeg!" Svarer jeg ivrigt, og læser lidt videre.

Harry lytter betaget, mens jeg omhyggeligt bladrer side for side. Desværre er det ikke så ligetil, men det er utroligt at Harry er med på idéen lige fra start.

"Vi skal skaffe de her ting, ikke?" Spørger jeg, og stryger noget hår væk fra ansigtet. Harry nikker langsomt, og går ud i entréen for at tage sine sko på.

"Hallo? Skal det være nu?" Råber jeg mens jeg hurtigt skribler ingredienserne ned på en post-it. Og det er åbenbart præcis det vi skal. Så jeg tager den samme tur igen.

 

"Har du stadig pengene?" Harry roder lidt op i sine krøller, og jeg holder med det samme hænderne op til kinderne. Jeg er HELT sikker på at jeg rødmede.

"Jeps," smiler jeg, og trækker hætten længere op over hovedet. I modsætning til i formiddags, bliver vi nødt til at skyde genvej for at komme til centrum, det er pænt meget farligere med Harry.

Vi når ud på torvet. Det har aldrig rigtig ændret sig. Det samme springvand, de samme butikker, den samme lille café, og de små bonzai-træer der står i potter ved siden af bænkene.

"Men Harry, jeg tror altså ikke der ligger en butik hvor man kan få sådan nogle ting som det her," mumler jeg og peger på sedlen.

Han vender irriteret hovedet mod mig. 

"Selvfølgelig kan man det! Sig til når vi runder Northern Street."

Jeg sukker og tager fat om hans håndled, for at dreje.

"Og det har vi så lige gjort nu," siger jeg og begynder at gå ned af den beskidte gade.

"Og så til højre er der en lille dør med et skilt, så vidt jeg husker." konstaterer han, og peger lidt halv-slattent til højre for sig. Jeg kigger, og ganske rigtigt er der en lille dør med et lille skilt over.

 

Felexia´s Zebarium

 

Jeg kan ikke genkalde mig hvad det skulle betyde, men Harry virker åbenbart meget sikker. 

Han famler sig hen til døren, og åbner den langsomt op. Jeg kravler efter ham, og i det samme fylder tusinde søde, blandede dufte min krop og omtåger mig. Men jeg bliver straks mistænkelig, da jeg kigger på Harry der er gået helt i stå, og bare står og kigger.

"Fokusér!" Hvæser jeg og puffer til ham for at bryde hans trance. Det giver et sæt i ham. 

"Okay. Du bliver bare stående lige der, og jeg finder alle de ting vi skal bruge." Sukker jeg, men jeg kan ikke lade være med at smile. Han ser virkelig bare sød ud.

 

 

Det er faktisk meget sværere at finde de rigtige ting, en jeg troede .

Faktisk finder jeg ikke et eneste. Der er alle mulige andre underlige ting, bare ikke det her jeg skal bruge. Til sidst beslutter jeg mig for at gå op til skranken. Det er egentlig ikke en skrank, bare et faldefærdigt træbord med et lilla tørklæde brugt som dug.

Der sidder en lille dame med en lang grøn kjole på, og et matchende hårbånd. 

Hun ligner overraskende ikke en spådame som i historierne. Hun ligner bare en skør gammel dame.

Hun smiler venligt til mig.

"Jeg gav din kæreste derovre en stol," smiler hun, og peger. Hele min krop sitrer, da jeg nervøst svarer.

"Det er altså ikke min kæreste, men det er sødt af dig. Altså, det der med stolen."

Damen smiler overbærende, som om hun ved et eller andet som jeg ikke ved.

"Nå, men det vi kom her for, var egentlig det her.." Jeg skubber sedlen over til hende, og hun skal kun lige skimme den for at fatte det.

"I skal altså til Lykkelandet?" Smiler hun, og roder med et eller andet nede i en kasse.

Jeg sukker langsomt, og damen hvirvler ud af døren. 

Så står jeg der og venter på hende i utrolig lang tid.  Jeg vender mig mod Harry.

"Er du ok?" Smiler jeg, og han nikker.

I det samme kommer damen tilbage. Hun har favnen fuld af ting, som hun hælder ud på det lille bord.

Hun er helt forpustet.

"Jeg har prøvet SÅ mange gange. Men det lykkes kun for nogen. I må få det helt gratis. Værsgod! Farvel! Hej!" 

Og så hælder hun det hele op i to plasticposer, som hun rækker til os. 

Og så er det ud igen.

 

"Gad vide hvorfor hun havde så travlt med at komme af med os?" Spørger jeg Harry, der går og tygger på det tyggegummi han fandt i hans lomme. (Han har ikke budt mig noget)

Han trækker på skuldrene, og jeg opgiver at snakke med ham. Jeg ved seriøst ikke hvad den butik har gjort ved ham.

Pludselig får jeg øje på nogen. Det er tre piger, og de virker bekendte. De styrer lige i vores retning, og snart kan jeg se hvem det er.

"Væk," hvisker jeg. Harry kigger forvirret på mig.

"Væk!" Hvæser jeg igen, og han tumler akavet i den modsatte retning.

De tre piger når mig, og jeg trækker febrilsk hætten længere ned, så man ikke kan genkende mig.

Men Quinn, Cecil og Zoey lader mig ikke slippe.  Cecil dumper ind i mig, så jeg taber alle ingredienserne, mens Quinn hiver med hætte ned.

"Halløj, fisker-April. Det havde vi alligevel ikke troet om dig. Luder for  Klamme Styles? Ad." Cecil laver en opkast-grimasse.

Jeg samler irriteret mine poser op. Det kan godt være at de ødelagde alt for mig hele min skolegang, men de skal fandeme ikke ødelægge mit næsten-voksenliv.

Jeg prøver at mase mig igennem dem, men lille fikse Zoey springer om bag de to andre og spærrer vejen.

Jeg kigger efter Harry, men han ser ikke ud til at være nogen steder. Skønt.

"Hvordan går det med pengene, April? Er det stadig et tabu, eller har du på mystisk vis tjent så meget, at du kan købe dig en pakke smør?" Fniser Quinn, og de andre stemmer i.

Pludselig begynder et had at boble i mig. Hele min krop koger, og raseriet gløder i mig.

"Faktisk," smiler jeg, og stiller mine poser på jorden.

"..Var jeg lige ved at smutte ind i Prada og købe et outfit til weekenden." Jeg peger på butikken til højre for mig.

Pigernes munde står vidt åbne.

"Altså, jeg er så meget out-of-clothes, i ved?" Smiler jeg igen, og gyser ved mine egne ord. Jeg har et par t-shirts og nogle cowboy-bukser, og det er mere end rigeligt.

Jeg kan se, at pigerne er ved at blive mistænksomme, og hvis jeg ikke snart gør noget, så er jeg stadig fattige fisker-April.

I det samme hører jeg en svag piften, og jeg kigger mig omkring. Harry ligger under en blomsterbod, og hans øjne flakker rundt. Han bliver underligt nok ved med at klappe sig på røven.

Røven.

Røven, selvfølgelig!

Jeg trækker det tykke bundt op af baglommen, vifter lidt med det, og spankulerer ind i Prada.

 

                                                                                  ☣

 

"Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, Harry."

"Det gør da ikke noget. Så har du noget.. Meget dyrt... Og festligt tøj."

"Jeg går ikke til fest."

"Nå."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...