Never Forever | One Direction *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Da den verdensberømte Harry Styles kommer ud for en ulykke der gør ham blind, bliver kan boykottet af alle sine fans rundt omkring i verden, og også af hans bedstevenner, der bag hans ryg starter et nyt band, - Four Directions. Den eneste der rigtig bekymrer sig om ham, er fiskerpigen April, der efter ulykken finder ham i en flod. April får øjnene op for overnaturlige kræfter, der måske kan redde Harry. Et helt nyt venskab begynder. Men er venskab godt nok?

47Likes
33Kommentarer
2093Visninger
AA

11. Chapter IX

 

Der skyder en smerte op igennem min rygrad, da vi solidt lander på det hårde trægulv. Duften af røgelsespindene hænger stadig i luften, og jeg er helt sikker på at jeg sidder på et nedbrændt fyrfadslys. Jeg rykker mig lidt, og retter på mit hår. Det er blevet en dårlig vane siden Harry kom, jeg er slet ikke mig mere.

"Hvordan helvede har du tænkt dig vi skal finde ham, når jeg ikke ved hvordan han ser ud, og du ikke kan se noget?" Sukker jeg, og rejser mig for at børste støvet af mig.

Harry trækker på skuldrene, og skubber nogle lys væk,  så han også kan rejse sig op.

"Mit gæt er, at han er udenfor," mumler han og klør sig på hagen. Jeg kigger irriteret på ham, griner, og åbner dåren ud til floden. Selvfølgelig er han ikke der. Men.. Der på den lille våde terasse står en dreng. Han er ikke meget højere end mig, og han ser ud som om han står og fryser. Da det går op for mig hvem det er, overvejer jeg egentlig bare at smække døren i. Men der er noget ved ham. Hans blonde hår der er oplyst af solen, hans blå øjne, den perfekte hud, den søde mund... Jeg tager mig selv i at stå og glo da han rømmer sig.

”Kom ind,” grynter jeg , langt mindre feminint end jeg havde håbet på. Så vimser jeg ud i er det.

Ude i stuen kan jeg høre stemmer. Den ene er mere oprevet end den anden, men jeg kan ikke skelne om det er Niall’s eller Harrys. Vandet fra den forbandede te begynder at koge, og uden at tænke mig om hælder jeg det hele ud på gulvet. Den svitsende lyd stiger op med dampen, og jeg skynder mig at tørre det op. Te. Bvadr.

I stedet begynder jeg at røre rundt i en gryde med varmt mælk som så mange andre gange før. Langsomt doserer jeg kakaopulver, og et øjeblik er hele min verden mælk og kakao.

”April!” Lyder en svag stemme inde fra stuen. Jeg slukker for varmen og daffer langsomt  ind til de to drenge. Niall har ikke taget sin jakke af, og Harry sidder i en underlig foroverbøjet stilling.

Der er stille et øje blik, før ordene begynder at strømme ud af Nialls forpulet perfekte mund.

 

”Det var en aften i en lejlighed vi havde lånt for et par måneder. Dagen før.. Ulykken. Zayn, Louis, Liam og jeg var pænt fulde, men Harry lå bare i sofaen og spillede Flappy Bird. Vi kunne ikke få noget i ham, og pludselig besluttede han sig for at gå en tur. Han gik ned til Kendach Arealet, ned til søerne, og ville klatre op i et træ. Bare for at mærke naturen. Men så faldt han ned, og blev liggende der. Resten kender du. Men ikke hvad der skete med One Direction. Først havde ingen af os ondt af ham, vi syntes blot han var et kvaj sådan at smide sin karriere væk. Men så.. De andre begyndte at drikke og tage stoffer, hvilket vi aldrig havde gjort før. De hev piger med hjem om natten, og snart ville de starte et nyt band. Jeg var ikke med på alt det skidt de havde gang i, men jeg var alligevel med på idéen om Four Directions. Men.. Jeg kan ikke klare det mere. Intet er det samme uden Harry. Selv ikke Liam kan holde styr på tropperne! Harry skal tilbage, blind eller ej.”

Niall puster ud og kigger bedende på mig. Jeg trækker på skuldrene. ”Okay? Jeg er sgu da ikke Harrys mor. Hvis han vil være sanger igen, så skal jeg da ikke komme i vejen?” Jeg tvinger mig selv til et skævt smil.

Nu kigger vi begge to på Harry der har har lænt sig tilbage igen.

”Niall,” sukker han.

Niall rykker tættere på.

”Der er noget der hedder Lykkelandet. Vi skal klare nogle prøver. Jeg skal ikke være boyband-sanger. Aldrig mere. Jeg skal være mig. Men først skal jeg klare prøverne. Og have noget kakao. ” Hans ene øjenbryn løfter sig, og jeg skynder mig ud i køkkenet for at fordele den dampende drik i tre kopper, som jeg stiller på stue bordet. Niall tager en ordentlig slurt og slikker sig om læberne. Så vender han igen sit blik mod Harry.

”Lykkelandet? Er du helt fra den? Hallo?!” Nialls stemme har fået en undertone af desperation, og han banker Harry på ryggen.

”Fald ned, ” skynder jeg mig at sige, da jeg opdager, at hans øjne svømmer. Han er høj. Af et eller andet.

”Nej, jeg vil ej!” Han hæver stemmen og rejser sig fra sofaen. Tårene sætter sig i hans øjenkroge, og han skal lige til at hive Harry med op, da jeg overrasker mig selv med at svare igen;

”Måske skulle du få styr på dit eget liv, før du prøver at få andre til at holde det kørende. Hvad har du taget?” Min finger peger på hans blodskudte øjne, og han kigger væk.

”Hazza…” Hvisker han.

”Du skal gå nu,” kvækker Harry tilbage og tager en slurk af sin kakao.

Niall kigger på mig.

Så kigger han på Harry.

Og så er han ude af døren.

 

Jeg dumper ned ved siden af Harry, og nipper til min kakao.

”Han er langt ude, hva’?” sukker jeg, og sætter benene op på bordet.

Harry svarer ikke, og jeg klør ham på ryggen.

”Skal jeg hente et lagen, så du kan få sovet lidt?” Smiler jeg og kigger på ham.

Han nikker svagt og lægger sig ned. Så skynder jeg mig ind i soveværelset og henter det til ham. Sekundet efter sover han. Noget siger mig, at vi aldrig kommer videre.

                             

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...