Never Forever | One Direction *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Da den verdensberømte Harry Styles kommer ud for en ulykke der gør ham blind, bliver kan boykottet af alle sine fans rundt omkring i verden, og også af hans bedstevenner, der bag hans ryg starter et nyt band, - Four Directions. Den eneste der rigtig bekymrer sig om ham, er fiskerpigen April, der efter ulykken finder ham i en flod. April får øjnene op for overnaturlige kræfter, der måske kan redde Harry. Et helt nyt venskab begynder. Men er venskab godt nok?

47Likes
33Kommentarer
2095Visninger
AA

5. Chapter IV

Latteren varer ikke længe. Den varer ikke engang så lang tid, at jeg når at tømme postkassen, før min dag ødelægges.

Jeg elsker reklamer og blade, og hver eneste dag er min postkasse fyldt med tilbudsaviser, krydsogtværs, og alt muligt andet, som andre folk ikke har glæde af.

Bare ikke idag. Idag er min poskasse fyldt med noget andet.

Jeg trækker huen godt ned over ørene, og går ud i efterårskulden, mens Harry stadig spiser.

Men da jeg træder ud af døren, får jeg et chok. Overalt ligger der sladderblade, og min lille søde, røde postkasse er lige ved at sprænges. Sveden pibler ned af min pande, og jeg går igang med at samle de spredte blade op.

Med favnen fuld af sladderblade, vakler jeg ind af døren, hvor Harry sidder på sofaen og fniser lidt. 

Jeg vrisser af ham. Der er overhovedet ikke spor sjovt længere.

Jeg smider stakken ned foran ham, og dumper ned i sofaen, hvor jeg tager det øverste blad, og skimmer forsiden.

"Harry Styles kommer ud for ulykke og trøster sig med luder." Læser jeg op, mens adrenalinen pumper rundt i mit blod.

"Harry blind, og afslører elsker."

"Harry Styles har sin egen private directioner."

Jeg sukker, og smider det hele ned på gulvet. Jeg gider ikke snakke med ham. Det kan godt være at han er blind, og det er synd for ham og alt muligt, men jeg gider fandeme ikke blive udstillet på den måde.

 

Lige da jeg skal til at rejse mig for at gå, tager han fat i mit håndled. 

"Tænd for fjernsynet," hvisker han med en ukendt fjern stemme. Jeg sætter mig overrasket ned, og trykker på play. 

Der er nyheder på første kanal, og Harry beordrer mig til at blive, hvorefter han lukker øjnene og lytter. Jeg kigger på skærmen. En tv-vært står i spadseredragt og viser klip fra interviews. Jeg skrier lidt højere op, så vi høre hvad de siger.

En korrespondent, står og taler med flere forskellige teenage piger på gaden.

 

"Er du stadig directioner efter det her?" Spørger han.

Et par veninder begynder at fnise, og ryster på hovedet.

"Harry Styles er yt."

"Mega, " stemmer de andre i.

 

Og de er bestemt ikke de eneste der siger det. Mange sviner ham så groft til, at det burde være strafbart.

Jeg slukker, og roder medlidende op i Harrys hår. Han rejser sig, og følger den glatte væg med sine fingerspidser, helt ind i køkkenet hvor han stilelr sit kakao-glas på bordet. 

Det er egentlig utroligt hvor meget kakao vi drikker.

Jeg begraver mit hoved i mine hænder, og mit mørke hår falder ned og om slutter mig. 

Jeg bliver nødt til at komme væk. Få en pause. Bare for et par timer.

Jeg rejser min tunge krop, og griber en af de store hættetrøjer jeg købte på en fisketur til Lanzarote. Den er varm og lugter af sved, men hellere det, end at blive genkendt som luderen. Det vender sig i min mave ved synet af de mange overskrifter.

Jeg ryster svagheden af mig, og råber ind til Harry, uvidende om hvad han laver.

"Jeg tager ind til biblioteket!" jeg beslutter mig mens jeg former sætningen.

Han stormer ud og vælter en vase på vejen.

"Jeg tager med," mumler han, men det kan der ikke blive tale om.

"Nope, jeg vil også gerne være alene, Harry." Siger jeg, og trækker nervøst hætten op.

Han kigger sorgfuldt på mig, og fumler med et eller andet i sin lomme. Så trækker han en helt masse sedler op.

Jeg åbner langsomt min mund, og lukker den igen. Jeg ved ikke hvor mange dollars han står med, der. Men der er uendelig mange. Og det er ikke bare fordi jeg er fattig. Der er bare VIRKELIG mange. Ligeså mange som lotto-fabrikanterne udlodder. Jeg gisper, og vinker afværgende med hånden.

"D-det kan jeg ikke tage imod," stammer jeg og træder et skridt tilbage.

"Jo, det kan du ihvertfald," bestemmer Harry og stikker mig det tykke bundt.

Jeg kigger op på ham, og kan ikke lade være med at give ham et kys på kinden.

Han smiler svagt, og jeg er ude af døren.

 

 

Det går faktisk forrygende godt med at være fuldstændig usynlig. Jeg bevæger mig hurtigt og effektivt ned af gaderne, og jeg behøver ikke engang at tage de beskidte genveje. Jeg takker stille hættetrøje-sælgerne fra Lanzarote.

Biblioteket er stort og gammelt, og det er helt klart tilbage fra Victoria Tiden. Jeg propper hænderne dybt ned i lommen, og går de sidste skridt ind i bygningen.

Der er utrolig dejligt og hyggeligt på Columbia Royal Library. Og stille. Præcis som jeg elsker det. Rækkevis af bøger der bare venter på at jeg begraver mig i dem. Tonsvis af viden der kunne gøre mig til den kvindelige Einstein.

Som altid går jeg alle hylderne igennem, og stryger alle de slidte rygge, i håb om at finde den helt rigtige bog jeg kan fordybe mig i. Det sker bare ikke. jeg gennemgår række efter række, men intet tiltaler mig. En frygtelig tanke skyder op i mig: "Hvad nu hvis jeg har læst alt det spændene?" Hvisker jeg, men skubber det væk. Det kan ikke passe. Og så leder jeg videre.

Efter adskillige timers meningsløs leden, tager jeg mod til mig, og smutter over i den Forbudte afdeling. Der må man egentlig ikke låne fra, medmindre man har et erhverv inden for det emne. Den her afdeling er der næsten ikke nogen der tør gå ind i. Man skal ind af en lille dør, og der er uhyggeligt og dunkelt, og der bliver aldrig gjort rent. Alligevel tager jeg springet, og  står jeg i den Forbudte Afdeling.

Med blodet dunkende i årene begynder jeg at stryge hånden hen over bogryggene igen. Rækken føles uendelig lang, men pludselig mærker jeg noget. Den der sitren, der fortæller mig at det er den helt rigtige bog. Jeg skynder mig at rive bogen ned fra hylden, og læse forsiden.

 

Lykkelandet

Magiens Visdom

Den ser spøjs og gammel ud, men der står intet årstal. Og da jeg åbner den tykke slidte bog, er alt skrevet med håndskrift. Jeg smager lidt på ordet. Lykkelandet. Magi? Er den her bog helt seriøs?

Alligevel kan jeg ikke lade være med at sætte mig ned og læse. Og allerede fra første øjekast fascinerer den mig.

 

Denne bog du aldrig har læst

Har modstået både regn og blæst

Men hvis den falder i forkerte hænder

Giver det konsekvenser

 

Lykkelandet er svaret på alt. Løsningen på alt. Løsningen og svaret på alle problemer. Hvis man respekterer landet.

Jeg hænger fast i anden sætning. Løsningen på alt. Kan Harry måske blive seende igen?

Jeg gisper af mine egne tanker. Harry betyder ikke noget. Han er en forkælet irlandsk møgunge, og han betyder ikke noget for mig.

Jeg læser videre.

For at komme til lykkelandet skal du følge de nøje instruktioner. Hvis du har disse ting, er du klar til at begynde:

Lilla kvartskrystal

Cubanske stearinlys

Indisk rosmarin

Selvhakket salt

Halvandet sennepsfrø

Saltvand

Blæk

En pen af asketræ

Jeg smækker bogen i. Det er lige gået op for mig hvad den her bog kan. Det SKAL virke. Og med hundrede kilometer i timen, skynder jeg mig at låne bogen uden at blive opdaget, komme ud af bygningen, og styrte hjem.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...