Dear Diary - Karoline

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2014
  • Status: Igang
Der er ham den nye mystiske lækre fyr stefan. Og så er der mig Karoline som ikke har venner, min farfar er lige død og Sofie min gamle gode veninde hader mig.

3Likes
1Kommentarer
131Visninger
AA

4. sandheden

10 August 2013

Kære dagbog.

Idag kom jeg så op og slås med Sofie. Ja simpelhen en rigtig slås kamp. Det hele startede med lige efter vi havde fået fri, kom hun og sagde jeg havde stjålet hendes mobil.

Vi begyndte og skændes om det, jeg havde altså ikke taget hendes mobil. Vi råbte og skreg af hinanden at alle næsten kom og så det, og der kommer Stefan også. Jeg kiggede på ham, og fik øjenkontakt. Men det skulle jeg ikke havet gjordt. Jeg vender mig om igen og Sofie slår mig lige i ansigtet + hun gav mig en mavepuster. Det begyndte og bløde fra min næse, og jeg slår tilbage uden held. Stefan kom ind og fik mig væk, ind i et lille rum. Han tørrede bløder væk fra mig, vi kiggede på hinanden og smilte.

Jeg fik det pludseligt dårligt, tror jeg skulle kaste op. Og det skulle jeg så også. Jeg vendte mig om så han ikke skulle se på mig. Det var så pinligt at kaste op lige foran ham. Men det var blod jeg kastede op, det måtte have været pga. Den mavepuster jeg fik!

Da det endelig holdt op, vendte jeg mig om med Stefan. Stefan stod med ryggen til mig. Jeg sagde stille og roligt "Stefan" og prøvede at få ham til at vende sig. Da han vendte sig om til ham, var hans øjne helt ondskabsfulde som før! Jeg kiggede ham i øjnene, det var ikke den Stefan jeg kendte. Ham sagde jeg skulle vende mig om, det gjorde jeg. Der fandt jeg ud af at han var væk!

Senere idag gik jeg på computeren og søgte lidt rundt. Jeg fandt ud af noget og ville prøve noget. Jeg inviterede Stefan hjem til middag.

Da han kom var jeg igang med at hakke grøntsager. Han gik et glas sprut imens. Så gjorde jeg det. Jeg skar mig selv i håndledet, det gjorde lidt ondt. Jeg vendte mig om mod Stefan, og sagde "ups, det var ikke så godt" det væltede ud med blod. Stefans øjne blev så mørke som aldrig før. Med er tog han mig og pressede mig op af væggen. Jeg kiggede ham i øjnene, og han faldt lidt til ro. Jeg havde stadig kniven i hånden. Jeg tog den op, skyndte mig en meter væk fra ham, og skreg "HVAD ER DU?"

Han gik tættere til mig, men jeg stoppede ham.

Der kom det. Det jeg havde ventede på. Han var vampyr. Jeg kunne ikke fatte det, han kunne jo æde mig, men ved han ikke vil gøre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...