A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2555Visninger
AA

21. Why didn't you find me?

Percy rejste sig og jeg blev sat på tronen, de stod alle ved siden af hinanden og kiggede ned på mig med et skævt smil.
Ingen sagde noget, de stod bare og kiggede på mig," hvad kigger i på?" 
Jeg trak nervøs tæppet tættere omkring mig," vi har bare ikke set dig i syv år." 
"I har da heller ikke set hinanden?" Jeg løftede øjenbrynene.
"Jo, vi har alle boet sammen," svarede Percy og gik hen mod baderummet. 
"Hvad?" Jeg kiggede forvirret rundt på dem," ende i alle sammen?" 
"Mig og James gjorde og så fandt vi Percy," svarede June.
"Hvorfor fandt i ikke mig?" Spurgte jeg og Percy kom ud igen men en klud og spand fyldt med varm vand. 
"Søs vi har brugt de sidste syv år på at finde dig, men du er ikke ligefrem den letteste at finde," grinede James og satte sig ned foran mig. 
Han tog en klud fra spanden og tog fat om mit ben," hvad har du lige lavet?"
Han fjernede stoffet om mit skudsår og tørrede det med kluden," der er stadig en kugle? Lily!"  
Jeg kiggede ned på ham med et skævt smil," hvad skal jeg sige? Jeg udlevede min drøm?" 
"Hent lige en pincet June," James viftede June væk og tog fat i mit andet ben. 
"Det her er bide mærker?" Han kiggede op på mig. 
"Bjørnen Bruno syntes han skulle slæbe mig igennem skoven i min fod." 
"Fulgte Aslan ikke dig hertil?" Han begyndte stille at rense mine sår. 
Jeg rystede på hovedet," han smuttede inde i skoven." 
"Han fulgte os herhen, han snakker vidst med Theis lige nu," sagde Percy.
June kom tilbage med pincetten og Percy tog imod den, han rykkede sig om på den anden side af mig og tog fat i mit ben. 
"Hvad har du lavet de sidste år?" June satte sig foran os på gulvet. 
"Jeg blev pirat," mumlede jeg nervøs og kiggede lidt ned i gulvet.
"Pirat? Seriøs?" James kiggede op på mig med et smil," hvor sejt!" 
"Nej James, det er ikke sejt, pirater er nogen onde nogen," protesterede June. 
Pincetten føltes kold mod min hud, da Percy tog fat om kuglen med den," mødte du så kaptajn Jack Sparrow?" 
"Selvfølgelig gjorde jeg det Percy, jeg var også kaptajn på den sorte perle." 
Han vrikkede kuglen ud af mit skinneben og lagde det ved siden af os," af alle ting du kunne blive, valgte du pirat! Du ved jeg hader dem!" 
Jeg kiggede op på June med et smil," lev med det søs, jeg er og forbliver pirat så længe jeg lever." 
"Pirat dronningen," mumlede James og tørrede mit ben af. 
Jeg fnes lavt og lod ham komme til min arm, hvor Cæsar havde skåret mig. 
Percy var blevet færdig med skudsåret og havde sat sig på armlænet til tronen," hun har levet livet June." 
"Hun har ikke leve livet! Hun har levet på kanten af livet!" Sagde June surt.
"Det er i mit blod June, min familie var pirater og jeg er jo ligesom jeres adaptiv lillesøster," jeg trak på skulderen. 
"Du er ikke adopteret Lily?" James havde forbandt mit sår og rejste sig. 
"Jeg har mine forældre og i har jeres," jeg trak tæppet op omkring mig igen og trak mine fødder op på tronen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...