A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2546Visninger
AA

25. Not Alone!

"Nej! Du skal ikke derud helt alene elller uden våben!" James havde været efter mig hele det sidste døgn med min beslutning, men jeg havde ignoreret ham. 
Jeg trak benskinnerne over mine læderleggings og tog min handske på," det er min beslutning James også kan ikke ændre det." 
"Hvad hvis fanger dig?" Han tog fat om mine skuldre og vende mig.
"Simpelt, det gør de ikke," jeg trak mig fri og tog et rødtsilkebånd frem. 
Jeg flettede mit hår ned over skulderne og lagde mit hår tilbage med en smule voks," det kan du ikke være sikker på Lily!" 
"Hvis de gør, flygter jeg James og så følger de mig ind i skoven." 
"Tag i det mindste din bue med!" han rakte buen og nogen pile mod mig. 
"Vil du have min hjælp eller skal jeg skride ud i skoven igen?!" 
"Så tag ud i skoven igen, hvis det holder dig sikker!" 
"June gider du ikke hjælpe mig?" Jeg gik op til hende ved hendes sværd.
"Det kan jeg ikke, jeg er på James side i det her desværre," hun tog sit sværd op, mens hun mumlede det. 
"June!" Sukkede jeg irriteret," Percy, hvad synes du?" 
"Du skal ikke gøre det Lily, det er alt for risikabelt," mumlede han. 
"Så ingen af jer vil have jeg gør det?" De kiggede alle op på mig og nikkede. 
"I må leve med det så," mumlede jeg og sprang op på min hest," afsted." 
Hesten satte hurtig afsted, inden de noget at sige noget. 
"Bare stop ved udkanten af skoven," mumlede jeg. 
Han gjorde som jeg sagde og jeg hoppede ned," få de andre til at komme."
Han vrinskede og red tilbage ind i den mørke skov," så er det nu." 
Jeg gik med faste, beslutsomme skridt ind på det åbne område, byen kom frem i horisonten og blev større og større. 
"Pedro er et stort grim svin!
Pedro er et stort grim svin! 
Og hvis du ikke tror på mig,
Så blot lyt til min klagesang!"
Jeg begynde at synge højt, så snart jeg var helt tæt på. 
"Ej kan han besejrer mig, 
Og ej kan han besejrer den mindste myg!
Han tør knap at prøve, 
Måske knækker der jo en negl!" 
Portene gik op og en flok soldater kom ud," Pedro er et stort grim svin!" 
Jeg råbte af min lungers fuldekraft, imens jeg grinede højt.
 "Hvem våger at sige det!?" Pedro kom ud imellem soldaterne. 
"Ingen ringer en mig, min ven!" Jeg grine højt og løftede glad hænder i vejret. 
 "Lily," han kom tættere på mig," hvor er alle dine venner?" 
"Nåh, vi kom op og skændes, så jeg smuttede," jeg trak på skulderen.
"Hvorfor kom i op og skændes?" Spurgte en mand bag Pedro. 
"Julian! Kom op og hils på prinsesse Lily!" Manden trådte frem og gik op ved siden af Pedros side," Lily dette er Julian, min lillebror."
"Vi var oppe af skændes over angrebs metoder," jeg ignorere Pedro og kiggede Julian direkte ind i hans øjne. 
"Mod os? Selvfølgelig, hvem skulle det eller være." 
"James vil udfordre dig Pedro," jeg kiggede hen på ham. 
"Til hvad?" Spurgte Pedro og rankede ryggen en smule. 
"Sværdkamp inde i skoven," svarede jeg ham let. 
"Hvordan ved jeg det ikke er en fælde?" Spurgte han.
"Jeg bliver her og i kan holde mig fanget." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...