A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2553Visninger
AA

29. Move

"Flyt jer!" Jeg skynder mig ned til rælingen, hvor de andre er.
De rykker sig forskrækket til siden og jeg springer hurtig i vandet," Lily?!" 
"Hvad?!" Råber jeg tilbage til Aslan, imens jeg løber op mod bredden. 
"Vi har fundet ud af det, hvad laver du?!" Råbte han efter mig. 
"Jeg har ikke tid til at forklarer, bare giv mig en bue," en bue bliver rakt til mig, så snart jeg nåede bredden og jeg satte i løb mod skoven. 
Jeg nåede langt ind i skoven, før jeg så ham gå med løven over skulderen.
"Stop lige der Pedro!" Jeg hævede buen og skød en pil i træet ved hans højre skulder, så han kiggede tilbage mod mig. 
Han satte hurtig farten op og løb nærmest igennem skoven med løven over skulderen, jeg fyrede endnu en pil af sted. Den fløj lige forbi hans hovede og ramte træet foran ham," hvad forstår du ikke ved stop?!" 
"Kom ikke tættere eller jeg dræber ham!" Han vende sig og holdte en kniv over løvens hjerte område. "Det våger du lige på!" 
Jeg gik alligevel tættere på og hævede min bue med en ny pil," gør jeg ikke?"
Jeg så lyn glimtet af knivensblad, inden den sad i brystet på løven," nej!" 
Han slap løven og lod den falde ned på jorden. Han satte i løb igennem skoven, men jeg fulgte ikke efter ham. 
Jeg skynde mig hen til løven og fik vendt den om på siden," Theis?!" 
Jeg lagde en hånd over såret og pressede på det," kom nu Theis, sig noget!"
Tårer var begyndt at løbe ned over min kinder og mine øjne var helt tågede," vågn nu op Theis! Du må ikke forlade mig!"
Han lå helt stille på jorden og jeg kunne stille mærke hans hjerte stoppe med at slå og hans lunger stoppe med at trække vejret," Theis!" 
"Hjælp mig træer," jeg lagde mit hoved mod hans bryst, imens jeg mærkede rødderne fra et træ løfte os," få os tilbage til skibet."  
Træet førte os hurtig igennem skoven og ud til søen, hvor alle kiggede forbløffede efter os," kom med en jolle." 
Vi blev sat ned i en lille båd, som hurtig kom ud til skibet og fik os op, jeg holdte stadig mod hans sår da vi blev sat og de andre kom hen til mig. 
"Er det Theis?" Percy var den først henne ved os. 
Jeg nikkede kort og kunne mærke tårerne løbe ned over mine kinder," hvad er der sket?!" June var hurtig nede og lagde en hånd mod hans hals. 
Jeg rystede på hovedet og rejste mig," for bind hans sår." 
"Han er død Lily," mumler June og kører en hånd over Theis manke. 
"For bind hans forbandede sår nu," vreden kom op i mig og jeg gik op til roret.
"Det hjælper ikke noget Lily," Aslan kiggede op på mig nede fra Theis af.
"Jeg er lige glad, for bind nu bare såret!" Jeg lagde mine hænder på roret og svang det til siden, skibet vende hurtig og sejlede op af søen mod floden. 
"Lily selvom du sørger og er sur, skal du ikke tage os væk med skibet!" Råbte James vredt af mig og kom op mod mig. 
"Det gør jeg heller ikker," mumlede  jeg og sætter farten op i sejlene. 
"Jo du gør!" Han greb fat om roret og skubber mig til siden. 
"Hold dig væk fra roret!" Reb fra skibet svingede frem og trækker ham tilbage op af rælingen, hvor de binder ham fast.
"Lily!" June kiggede forarget op på mig," hvad har du gang i!?" 
"Hold kæft eller du får samme tur!" Skibets fart øgede hurtigt og vi fløj nærmest igennem flodens vand. 
"Lily slap af," Aslan kiggede direkte ind i mine øjne, men som de engang kunne, fik de mig ikke til at slappe mere af. 
"Nej," jeg rystede på hovedet og skynde mig hen til masten," løft mig op." 
Reb samlede sig om mine hofter og jeg blev løftet helt op i toppen af masten, skibet stoppede, da det ikke kunne komme længere på grund af vandfalder. 
"Slip James løs," hviskede jeg stille, mens skibet stille vendte siden til vandfalder.
"Lily!" Jeg kiggede ned mod bunden, hvor Percy stod og kiggede op mod mig. 
"Vi ses Percy," sagde jeg stille og satte i løb ud over masten og sprang ind i vandfalder foran mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...