A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2566Visninger
AA

27. Just trust me

Sværdet ramte jorden med en høj rungen og smerten stod vredet i hans ansigt.
Pilen sad placeret perfekt i Pedros højre skulder, han faldt ned med håndjerne over den og blikket rettet direkte mod os,"dig?"
"Ingen rør min bror," jeg sænkede buen og kiggede på ham med sammenkneppende øjne og et smalt smil. 
Jeg havde opdaget ham, da vi vende om for at gå tilbage til slottet. 
Han havde løftet sværdet og skulle til at hyrer den ind i James hals, da jeg  fik placeret pilen imellem hans hals og skulder. 
Buen og pilen havde stået placeret op af et træ og jeg tog dem med det samme, jeg så nogen form for farer for os. 
Soldaterne for med det samme mod os med fuld kraft og våbnene hævede, men vores folk sprang frem og gik til mod angreb. 
"Jeg skal lige låne den her," jeg tog James sværd ud af hans hånd og som magi, formede den sig hurtig efter min kropsbygning og passede mig perfekt. 
Jeg satte i løb og svang den mod Julian, han parrede med sit sværd og den uudholdelige lyd af metal mod metal lød. 
Slagene fulgte hurtig efter og jeg fik ramte ham et par gange, men vi endte helt oppe af hinanden med sværdene fanget imellem os.
"I kommer ikke til at vinde," hvæsede Julian hårdt af mig. 
"Det gør i heller ikke," jeg trak mig væk igen og skulle til at slå, men han var hurtigere og fik et slag ind på min hofte.
Sværdet faldt ned på jorden og jeg tog mig til siden, hvor blodet løbe ned over mine fingre og dryppede på jorden som regn en kold efterårsdag. 
"Du kommer i hvertfald ikke til at opleve det," jeg kiggede op på ham, som hævede sværdet og gjorde klar. 
"Det var dumt gjort det der," han rynkede brynene og kiggede op. 
Percy stod med en pil rettet direkte mod Julians hjerte, klar til at skyde. 
"Jeg når det inden du får skudt mig," hvæsede han vredt.
"Sådan snakker du ikke til min bror!" Jeg for op greb fat om sværdet i hans hænder og svang mit knæ op i hans skridt. 
Vægten fra sværdet lå nu i mine hænder og jeg smed det hurtig fra mig, smerten i min hofte tog over og jeg faldt tilbage.
Percy greb fat om mig og støttede mig tilbage igennem soldaterne og vores folk," bare rolig vi skal nok ordne det."
En fornemmelse gled igennem mig og jeg stoppede," Percy trak dem tilbage."
"Hvad mener du?" Han stoppede ved min side. 
"Få dem tilbage til søen nu, lad være med at stille spørgsmål bare få dem tilbage nu," jeg tog imod det stykke bandage jeg blev rakt og satte det tæt fast imod mit sår. 
"Trak tilbage til søen, nu!" Jeg løb igennem flokkene af krigere til jeg nåede James og June midt i en krig mod to soldater i åbningen det hele var startet.
Jeg samlede hurtig den bue op jeg havde smidt og skød begge krigerne ned, så de faldt om på jorden med en pil enten i knæet eller skulderen.
"Lily!?" James vendte sig mod mig," hvad laver du?!" 
"Få alle tilbage til søen James!" Råbte jeg igennem larmen.
"Hvad med din plan?!" Han svang sit sværd mod den første fjende han kom i nærheden af for at holde dem tilbage. 
"Bare stol på mig James!" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...