A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2561Visninger
AA

13. "Him"

Lyden af grene der knækkede, havde fulgt mig de sidste tyve minutter igennem den tæt bevoksede skov og jeg var ved at få spat af det. 
Jeg standsede foran en stor flod og vende mig om mod dem," kom nu bare op og sammen med mig, i stedet for at larme så meget bag mig!" 
Ingen af dem kom ud, men jeg kunne skimte dem imellem buskenes blade.
Jeg rullede med øjne og gik helt ned til flodens vand og satte mig på hug, jeg hev kortet frem og folede det helt ud. 
"Labore et instruam te in via, et ad firmamentum," læste jeg lavt og satte en hånd ned i det kolde vand," han vil vise dig vejen til styrke og kræfter." 
"Hvem er 'han'?" Et brøl lød på den anden side af bredden og jeg fladt forskrækket tilbage i stenen," fuck!" 
En løve stod på den anden side af bredden og kiggede på mig, engang før havde jeg set såden en stor og mægtig løve.
Jeg satte mig op på hug igen," det må være ham." 
Jeg folede kortet sammen igen og gemte det væk, inden jeg rejste mig helt og gik lidt ud i den kolde flod. 
Stenene var glatte, men jeg holdte mig oppe. 
Det tog mig lidt tid, men jeg nåede den anden side uden at falde. 
Jeg faldt træt om på stenene og kiggede op i skyerne, men mit syn blev dækket af noget stort og loddent, løven. 
Han viste sine store tænder og knurrede højt af mig, et brag lød fra den anden side af floden og noget ramte mig i skinnebenet. 
Jeg bed mig hårdt i læben og satte mig op, løven rykkede sig væk og endnu et brag lød, en patron fløj imellem mig og løven. 
"Stop med at skyde!" Råbte jeg og tog fat om min ankel. 
Jeg trak mit hårbånd af og bandt hårdt fast om skudsåret," hvad tænker i lige på, jeg kunne være blevet dræbt!" 
Jeg kiggede over mod bredden, hvor Jack og alle hans mænd stod, udover Pittel," vi prøver at redde dig fra løven, velbekomme!" 
"Lad være med det," løven sank hovedet ned til mig og hjalp mig op og stå," smut tilbage til skibet." 
"Den dræber dig jo!" Råbte Gibbs og viftede med armene.
"Så må jeg blive dræbt, jeg klarer det her selv!" Jeg vinkede de, væk og humpede hen til skoven bag mig. 
"Hvis du går derind, følger vi dig ikke eller redder dig!" Jeg vende mig mod Jack endnu engang. 
"Det er jo lige netop det der er meningen! Jeg har ikke brug for jeres hjælp!" 
De nåede ikke at svare, før jeg vendte om igen og humpede ind imellem træerne sammen med løven," tak Aslan." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...