A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2571Visninger
AA

2. Dad?

"Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. 
Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham.  
Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. 
"Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig. 
Min far havde fortalt mig om ham, inden han forsvandt for ti år siden.
Manden der overlevede en tur i Davy Jones kiste, det var helt igennem utroligt at hører om, min far fortalte om det, som om han selv havde været der. 
Min mor havde passet godt på mig, hun havde også fortalt mange gode historier om pirater og livet til søs, men jeg følte aldrig det var nok. 
Jeg ville selv ud og opleve det, ud og opleve livet på havet, ikke bare hører om det i historierne og myterne der hjemme og på kroen. 
"Ha ha ha, er det ikke den flyvende hollænder!?" Lød Jacks stemme. 
En ældre mand kom op ved Jacks side, Gibs," det er det skam Jack, Will er på vej hjem til den kære Elisabeth!" 
Will, Elisabeth, det kunne ikke passe?
Jeg rykkede lidt længere frem i mit gemmested og kiggede ud mod horisonten, et kæmpe skib kom sejlende imod os, det var den flyvende hollænder!
Skibet kom tættere og tættere på og jeg begyndte at kunne se kaptajnen, der stod han, min far Will turner. 
Jeg kunne ikke holde det ud længere, jeg løb frem fra mit skjul og op til fronten af skibet, med mine balance evner løb jeg ud på spidsen af pælen på skibet.
Aldrig have jeg forestillet jeg skulle se ham igen, jeg var ti første gang jeg så ham, nu ti år senere er jeg tyve og han er her igen. 
"Nå snuske, hvem er du så?" Jeg vende mig om på pælen. 
Jack stod med et sværd rettet mod mig og Gibbs stod bag ham," et spøgelse." 
Jeg svarede flabet, inden jeg vende mig og kiggede mod hans skib. 
Den flyvende hollænder begynde at tage farten af og stoppede helt op ved siden af den sorte perle," Jack Sparrow!"
Den stemme ville jeg aldrig glemme, hans stemme. 
Jack vende sig og gik hen mod siden af skibet," Hej William Turner!" 
Jeg var hurtig nede fra pælen og henne ved rælingen, der stod han.
Jeg greb det nærmeste reb og svang mig hen over vandet, jeg landede let på den flyvende hollænder, men blev hurtig omringet af pirater. 
"Er du på vej tilbage til Elisabeth!?" Spurgte Gibbs. 
"Ja, det er endelig blevet den tid igen," svarede far ham. 
"Will vi har en indtrængende," en ældre stemme lød og min far vende sig mod os," hvad skal vi gøre med hende?" 
"Far!?" Jeg klemte mig ud imellem piraterne og kom ud foran til ham.
"Lilly," han kiggede nærmest lamslået på mig," hvor er du blevet stor." 
Jeg sprang om hans hals og han løftede mig op, som jeg var let som en fjer," min lille pige, hvor har jeg savnet dig." 
"Jeg har savnet dig far, du har været væk så længe," enkelte tårer løb ned af mine kinder. 
"Hvad har jeg sagt til dig om at græde?" Han fjernede sig med et smil. 
"Det kun er for svage, men lige nu er jeg lige glad far," jeg smilede endelig af hele mit hjerte," jeg er bare glad for at se dig." 
"Jeg er også glad for at se dig, skat," han krammede mig endnu en gang. 
"Kaptajn vi skal videre, hvis i skal nå land inden solopgang," den ældre mand kom hen til os.
"Far du skal møde dit barnebarn," jeg kiggede op på manden. 
"Er hun mit barnebarn? Den lille pige du altid snakker om?" Spurgte han med et stort smil på læberne og kiggede ned på mig. 
"Ja far, skat det her er din farfar Bootstrap," jeg rakte hånden frem mod ham, men han slog den væk med et smil.
"Sådan hilser man ikke på sin farfar," han trak mig ind i et kram og jeg grinede. 
"Hvordan er du kommet herud?" Far kiggede hen mod Jacks skib," tog han dig med?" 
"Nej far, han vidste ikke engang jeg var ombord," svarede jeg nervøs. 
"Det min lille pige," han roede rundt i mit hår og vende sig mod Jack. 
"Hørt du det Jack!?" Råbte far hen til Jack. 
"Hvad skulle jeg hører?!" Jack kom hen til rælingen op deres skib. 
"Min lille pige sneg sig ombord på dit skib, uden du opdagede det," grinede far. 
"Jeg vidste, ikke du var blevet far! Hvornår skete det lige!?" 
"For cirka tyve år siden!" Råbte jeg til ham med et smil.
"Vi skal videre Will," sagde Bootstrap og nikkede mod nord. 
"Vi ses Jack! Sæt alle sejl og gør klar til afgang!" Råbte Far. 
"Øhmm far, jeg skal lige tilbage først," jeg kiggede nervøs mod, folkene der begynde at trække ankeret ind. 
"Du skal med hjem til mor," svarede han med et smil og gik op til roret. 
"Men far, jeg vil ud og opleve verden," skibet begyndte at sejle og det samme gjorde den sorte perle," jeg vil ud og opleve ting, jeg kan fortælle historier om!"
"Nej, du skal med hjem til mor, hun mår være syg af bekymring hvis du ikke fortalte hende, at du var taget afsted!" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...