A pirate's life for me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Alle mand til dæk!" Jeg kunne hører ham, jeg kunne enda se ham. Kaptajnen stod oppe ved roret og råbte alle sine mænd til dæk, aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg ville se ham. Jeg er overrasket over de ikke har fundet mig endnu, det er tros alt den sorte perle, jeg gemmer mig på. Der er gået et par timer siden, de sejlede fra land i min gamle by, Singapore, og jeg har siddet gemt siden jeg sneg mig ombord. "Spænd alle sejl og gør kanonerne klar, jeg kan se skibe forude!" Kaptajn Jack Sparrow i egen høje person stod foran mig.

13Likes
20Kommentarer
2563Visninger
AA

24. A week

En uge, en uge er der præcis gået siden jeg sidst snakkede med dem. 
Jeg har selv overlevet i haven og skoven der omringede slottet. 
De havde prøvet at snakke med mig eller give mig mad, men jeg havde altid været gemt når de kom. 
Lige nu stod jeg i kanten til søen med mit primitive spyd i hånden, jeg kiggede ned i det kolde vand med et opmærksomhedsfuldt blik.
Spydet fyrede igennem vandet og bor sig igennem fisken, som jeg hurtig trak af spydet igen og smed ind i kurven ved bredden. 
Vreden begyndte stille at summe rundt i min krop og jeg stoppede med at fange fiskene, jeg rejste mig ret op og lukkede øjne. 
Jeg prøvede at slappe af, men det bølgede igennem mig og jeg skreg højt.
Jeg kastede spydet langt ud i vandet og satte mig på knæerne med hænderne foran hovedet, sådan havde det været hele ugen, men jeg havde kunne holde det ud indtil nu. 
"Lily?" Jeg kørte mine hænder oppe i mit hår og bed mig hårdt i læben. 
"Lily?" Vandet pladskede bag mig og en lagde en hånd på min skulder. 
"Hvorfor?" Mumlede jeg ned i mine kolde fugtige hænder. 
"Hvorfor hvad?" Jeg kiggede op på Percy.
"Hvorfor mig og ikke dig, June eller James?" 
Et sørgmodigt blik kom frem i hans øjne," ingen ved hvorfor, det har bare altid været den sidste fødte." 
"Vi går tilbage til lejren og snakker med de andre om det," mumlede han. 
Jeg rystede kraftig på hovedet," jeg vil ikke tilbage."
"Hvorfor ikke?" Percy trak mig op og stå. 
"James vil tving mig til at skyde med buen, hvis ikke June gør." 
"De er bare en flok stædige æsler, vi to finder ud af det og jeg holder dig langt væk fra buen," svarede Percy med et lille smil. 
Han trak mig med sig op af vandet og hen til min kurv, han holdte om mig med den ene hånd og tog kurven op under den anden. 
"Jeg forsvinder ind i skoven, hvis de prøver på noget," mumlede jeg. 
"Og jeg taget med dig derud, simpler er det ikke," sagde han.
"Lover du det?" Spurgte jeg og trådte lidt til siden, for at kigge ham i øjne. 
"Ammer halshug og hele baduljen." 
Vi nåede lejren og jeg holdte mig let bagved Percy med hans hånd i min, han satte fiskene ved siden af et mad telt og gik hen mod det store telt. 
Udenfor sad Aslan og Theis på jorden sammen med James og June på storepuder," hvis vi så sender en trop ind fra øst, vil vi kunne lave et bag angreb og overraske fjenden." 
Foran dem på det lave bord lå et kort over Narnia og mange forskellige figurer lå spredt ud over det," men så bliver fronttroppen svagere og kan ikke stå imod de mange soldater fra Utopia," svarede Aslan James. 
"Hyggeligt du kunne møde op Percy," James kiggede ironisk op på Percy. 
"Jeg trænede nede ved søen, som jeg har gjort hele ugen," mumlede Percy. 
Jeg klemte blidt hans hånd og han kiggede kort tilbage på mig, han klemte min hånd og smilede skævt til mig. 
"Lily?" James lænede sig til siden og kiggede på mig forbi Percy. 
Jeg nikkede og stalde mig op ved siden af Percy, James var hurtig henne ved mig og gav mig et stort kram. 
"Hej James," mumlede jeg mod hans brede skuldre. 
Jeg nåede ikke at få noget nyt luft, inden June havde armene om mig. 
"Rolig June, du skal ikke dræbe hende," grinede James. 
"Skal du være med til at planlægge?" De satte sig ned og jeg tog plads imellem Aslan og Percy. 
"Undskyld jeg kommer for sent, der var problemer ved ydermuren," jeg vende mig hurtig om og så Cæsar kommer hen til os. 
"Sæt dig, så er alle her," han skynde sig hen ved siden af James og slog sig ned," lad os komme videre."
"Så vi sender et hold ind bagfra?" Spurgte Percy. 
"Det er planen, men det vil døre frontholdet svagt," forklarede James og begynde at forklarer resten af den. 
"Har i ikke nogen alternative?" Jeg brød endelig ind.
"Nej?" James vende sig mod mig og rystede forvirret på hovedet.
"Det kommer ikke til at gå James, det er udenfor vores ekspertise." 
"Hvad er din ide så?" Han fjernede brikkerne fra kortet og lod mig overtage. 
"Du kan ikke lade holdene komme ud på åben grund, få mennesker ind i skoven i stedet, få dem ind på vores hjemmebane." 
"Hvordan vil du få dem derind?" Spurgte Cæsar en smule irriteret. 
"Med en lokkemad selvfølgelig!" Jeg tog en brik og stalde midt inde i det åbne område mellem skoven og byen. 
"Og hvem er lokkemaden?" Sagde June. 
"Mig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...