Love lies - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
**SE TRAILER** Måske er det bare Londons gader der forandre en? Det har de i hvertfald gjort for May. May er oprindeligt fra USA, men rejste til England fordi hun fik tilbudt et job som journalist, som hun slet ikke kunne takke nej til. Den 1. Maj forandre hendes liv sig foraltid. Hun dumper ind i Harry. Ikke bare Harry, men Harry fra One direction... Hvad sker der hvis hendes chef giver hende en opgave som er svær at sige nej til? Kan May være sig selv? Og vil hele denne her opgave gå i kludder? Læs med i Love Lies. xx

43Likes
24Kommentarer
1536Visninger
AA

11. Kapitel 9 - I need you

2 MÅNEDER SENERE

 

 

May

 

2 måneder præcis. Jeg savnede ham meget, meget mere end jeg faktisk havde regnet med. Der var et kæmpe tomt rum i mit hjerte, et rum der blev endnu mere tomt når jeg læste om ham i bladene. Harry og Kendall. Misundelsen var stor, hvis jeg ikke havde fucket det op fra starten af var det nok mig der holdte hans hånd i parker, gik med ham op af de røde løbere, eller bare mig der fik fornøjelsen af hans dejlige selvskab. Faktisk var der ikke sket så meget siden han havde sagt jeg skulle skride fra ham den aften, jeg havde sagt mit arbejde op og forsøgte nu ihærdigt på at få et nyt. Dog havde flere blade rundt i London kontaktet mig, men jeg skulle på ingen måder arbejde med det samme som før, det vidste jeg. Jeg havde hentet de sidste ting inde fra mit kontor idag, eller jeg havde fået Vigga til hente det. Det var det typiske Engelske vejr idag, regn og overskygget. GREAT. Papkassen i mine hænder var plask våd, det samme var mit hår og ingen taxa ville stoppe. Jeg var begyndt at snakke med mine søstre igen, ikke fordi det var noget specielt, men siden jeg fortalte det til Harry havde jeg en smule lyst til at tage kontakt til dem, eller det var faktisk dem der tog kontakt til mig. Det var ikke noget vildt, vi havde bare snakket over telefon 2-3 gange. En plask lød efter flere, alle mine ting væltede ud fra papkassen. "Fuck." Mumlede jeg og satte mig på hug hurtigt for at samle tingene sammen. "Er du okay?" En stemme foran mig lød og en ung mand satte sig foran mig for at hjælpe. "Ja, det er mere mine ting." Sagde jeg kort og studerede ham. Hans øjne var helt blå, virkeligt blå og hans hår var mørkt med et skær af noget rødt og hans skægstube var samme farve. Han var veltrænet og duftede ekstremt goooodt. "Skal du have hjælp eller?" "Jeg tror at, jeg klarer den." Smilede jeg venligt tilbage. Han var godt skruet sammen, uden tvivl! "Er du på gå ben?" Spurgte han og smilede tilbage, mit hjerte smeltede langsomt og helt beroligene. "Ja, men jeg skal nok klarer den." "Nej lad mig køre dig, har en kasse du kan få i min bil?" Han rejste sig med nogle af mine ting i hænderne. "Kom." "Du kender ikke engang mit navn?" Grinede jeg forvirret. "Nåååår ja undskyld, James" Han rakte sin hånd frem mod min. "May." Smilede jeg tilbage. "May? Som i måneden?" "Jeps." Svarede jeg og tog de sidste ting. Vi gik hen af fortovet og hans smil voksede hele tiden. "Hvorfor smiler du?" "Dit navn er smuk, det passer godt til dig." Var det et kompliment? Farven i mine kinder steg i hvertfald. 

 

Harry

 

Hendes krop mod min, hendes læber mod mine, hendes hånd i min, jeg savnede det hele!! Alt sammen. May, jeg hader at elske hende, men hun grrrr ja hvad var hun? Forvirrende? Jeg kunne ikke andet end at tænke på hvad hun lavede, tænkte, eller bare hvordan hun havde det? Vidste hun om Kendall. Min fake kæreste, jeg havde faktisk selv bedt om det… For Mays skyld. For Mays skyld så hun ikke skulle have sure fans i røven, og en masse presse omkring hende. Mine tanker gik kun til May. Hvad lavede hun? Havde hun fundet en ny fyr? Jeg plejede at glemme når jeg havde drukket, men May havde boret sig ind i mig og hun var svær at bore ud igen. Hun skulle ikke være gået den aften… Eller skredet som jeg bedte hende om. Hvorfor var jeg så dum, jeg elskede den pige, som jeg ved ikke hvad! Jeg satte den halv tomme vodka flaske på bordet og hoppede ud i min bil. Jeg måtte se hende...

 

May

 

"Du behøver altså ikke følge mig ind" smilede jeg af James som havde kassen med alle mine ting i hans arme. "Nej, men jeg gør det alligevel." En latter forlod mine læber. "Jamen okay så kom" Sagde jeg og begyndte at gå med ham bag mig. "Hvilken etage?" "4." Svarede jeg skulle lige til at åbne døren til opgangen, da en bil drejede hurtigt ind på parkeringspladsen og en velkendt skikkelse kom frem. Harry. Hvad lavede han? Hvorfor var han her? Han kom styrtende hen mod mig, men stoppede brat op da han så James. Fuck. "Har-" "Hvem er det?" Hans øjne var helt røde og han stank af alkohol. Mine vejrtrækninger sagde alt, jeg var bange, bekymret og havde bare lyst til at flygte. "James det er Harry, Harry det er James en mand der har hjulpet mig med mine ting." James rakte hånden frem og smilede mod Harry med hans hvide tænder, men i stedet for at give James hånden, fik Harrys hånd kontakt til James kæmpe. Et skrig forlod mine læber. "Harry!" Han fortsatte. "Harry stop!" Skreg jeg og skubbede ham væk. "May-" "Harry stop og skrid hjem! NU!" Jeg lagde mine hænder på hans bryst og skubbede ham endnu hårdere så han falde ned på jorden. "James!" Jeg vendte ryggen til Harry og satte mig på hug ned til James som lå såret på jorden. "Fuck! Er du okay, jeg undskylder virkeligt!" Sagde jeg og kørte en hånd gennem hans hår. "Det er okay May." Mumlede han og det gjorde helt ondt på mig at høre smerten i hans stemme. "Fucking nej om det er okay." Grinte jeg og kørte min hånd ned af kinden på ham. "Tror du at du klare den? Eller?" Spurgte jeg ham og sendte ham et smil. "Jeg tror bare jeg smutter hjem nu, så du kan give din ven der en lærerstreg." Harry havde sat sig op ad en mur og studerede os meget. "Skal jeg nok." Smilede jeg og rejste mig op. "Tak for hjælpen og undskyld-" Jeg lagde mine arme omkring hans krop "-lov mig du tager på skadestuen eller noget is på." En latter forlod hans læber. "Hvis jeg lover dig det, vil du så love mig det her ikke er sidste gang vi mødes?" Mente han det, kunne han lide mig? "Det lover jeg." 

 

"May-" "Nej Harry hvad fanden bilder du dig ind?! Du kan ikke bare kom brasende fuld og slå en helt uskyldig mand ned!?" Skreg jeg af den krøllede mand der sad lænet op ad muren. Hans kinder var våde, græd han? "Hvorfor skulle han slås? Han hjalp mig bare?" Jeg kørte en frusterende hånd gennem mit våde hår. "Han hjalp dig." Kom det helt stille fra Harry som havde en rystende stemme. "Du er så-" "Det var mig der skulle have hjulpet dig, det var mig der skulle have stået der og kramme dig, ikke ham." Hulkede han. Han forvirrede mig, hele tiden. For 2 måneder skulle jeg skride og nu sidder han her og hulker over jeg får hjælp fra en anden mand end ham. "Harry-" "Nej, jeg smutter hjem nu." Han rejste sig fra jorden og bevægede sig hen mod hans bil. Skulle jeg gå efter? Mine ben var limet fast til det punkt jeg stod på og jeg kunne slet ikke flytte mig. Regnen fik mig sikkert til at ligne en panda, men jeg var ligeglad. Alle mine bekymringer gik til Harry lige nu. Hans sorte bil kørte væk og jeg blev stående lige indtil jeg ikke kunne se den længere. 

 

 

Nåååå

Her kommer min undskyldning, jeg har virkeligt været usikker på hvordan denne her fan fiction skal ende… Faktisk har det her kapitel været klar til at komme op, men så tog jeg til England i 3 uger og så ja… Jeg undskylder RIGTIG meget… 

Det er den usikkerhed der har taget overhånd :(

 

// Louirection

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...