Love lies - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
**SE TRAILER** Måske er det bare Londons gader der forandre en? Det har de i hvertfald gjort for May. May er oprindeligt fra USA, men rejste til England fordi hun fik tilbudt et job som journalist, som hun slet ikke kunne takke nej til. Den 1. Maj forandre hendes liv sig foraltid. Hun dumper ind i Harry. Ikke bare Harry, men Harry fra One direction... Hvad sker der hvis hendes chef giver hende en opgave som er svær at sige nej til? Kan May være sig selv? Og vil hele denne her opgave gå i kludder? Læs med i Love Lies. xx

43Likes
24Kommentarer
1536Visninger
AA

10. Kapitel 8 - Secrets

 

"Secrets - One republic" 

 

May

 

 

"Harry, jeg tror ikke, at jeg-" "Harry min dreng! May! Kom ind." Annes arme blev lagt om både Harry og jeg. Jeg kunne næsten høre paparazziernes blitzer bag os. Harry havde endnu engang overrasket mig med en lille køretur, denne gang hen til hans mor. Jeg havde ikke lyst, men jeg turde ikke sige noget til Harry. Han vidste jo ikke hvad jeg havde gang i. "Jeg har lavet sandwitz, Gemma er her også." Harry tog min hånd og førte mig ind i stuen. Smilet på hans læber beroligede mig. "Hej, Gemma-" Hun klemte sin hånd med min "-harrys søster." Jeg sendte hende et smil. "May, Harrys…?-" Jeg vendte mig mod Harry som løftede skulderne. "-veninde." Afsluttede jeg, for det var det jeg var ikke? "Her er fint." Sagde jeg og kiggede rundt i den store stue. Der var placeret et opdækket bord, mit gæt var vi skulle spise frokost der lige om lidt. Væggene var en hvide og fyldt med billeder af Gemma og Harry. Der var nyplukkede blomster i vaser, og puder der havde samme farve som blomsterne. "Så er der serveret." Sagde Anne og satte en kæmpe fad med sandwich og satte sig ned. Jeg tog plads ved siden af Harry og overfor Anne. "Fortæl om der selv May?" Sagde Anne og rakte mig fadet. "Øhm jeg er oprindeligt fra Usa, hvis du ikke kunne høre det-" "Det kunne jeg." Smilede hun, mens Harry gav hende et blik jeg ikke kunne tyde. "Så arbejder jeg i Topshop og ja hvad ellers?" Smilede jeg mod Harry som havde lagt sin hånd på mit lår. "Du virker i hvertfald som en sød person." Smilede Anne og tog endnu en bid af sin sandwich. Hun skulle bare vide, skulle hun. "Sikke et flot armbånd." Kom det fra Gemma som pegede på mit håndled. "Tak." Mumlede jeg og lagde min anden hånd over ''armbåndet''. "Er det Harry der har givet det?" Jeg kiggede kort på Harry som sad med et forvirret smil på læben, jeg rystede dog kort på hovedet. "Nej det er det ikke." Det er en fucking nar røv spadser. 

 

"Kom May." Hviskede Gemma til mig. Harry og Anne var i køkkenet og på ingen måder i syne. "Okay." Mumlede jeg og fulgte med hende udenfor. "Du bliver nød til at fortælle mig hvad der sker mellem dig og Harry?" Smilede hun og satte sig på græsset. Jeg kiggede mig rundt før, jeg satte mig ned. "Gemma, jeg ved det ik-" "Det er første gang han har taget en pige med hjem efter x-factor, så et eller andet må der være." Mit hjerte hamrede og farven i mine kinder steg. Første pige? Ordene gik igen og igen, mine øjne begyndte langsomt at blive fugtige... "Gemma, jeg-" "Jeg ved han kan lide dig!" Sagde hun og slog mig over armen. "Hvad laver i?" Harry stak hovedet ud af vinduet og smilede stort. "Ikke noget." Sagde Gemma hurtigt, mens jeg sukkede. "Hvad har du sagt?!" Harry gik næsten i panik og løb ud til os. "Hey rolig intet er sket." Smilede Gemma og blinkede til mig. Hun rejste sig og gik indenfor igen. "Har hun sagt noget?" Jeg rystede på hovedet. "Hvad er der i vejen?" Spurgte han da det gik op for ham jeg var ved at græde. "Kan vi ikke godt tage hjem?" Min stemme knækkede. "May? Er du okay?" Spurgte han og satte sig ned til mig. "Please lad os tage hjem." Harry nikkede som svar. 

 

 

Harry

 

 

Ingen af os havde sagt et ord. May havde været stille hele bilturen. Hvad fanden havde Gemma proppet i hendes hovede?! Jeg havde lyst til at ringe til Gemma, men jeg burde nok tale med May først. Jeg drejede ind ad indkørslen og nåede dårligt nok at stoppe bilen inden May var hoppet ud. Hvad var det galt? Jeg steg ud af bilen og bevægede mig ind i sommerhuset. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst. "May?" Råbte jeg og ingen svarede. "May!!" Råbte jeg igen og kiggede i hvert rum jeg kom forbi. "Ma-y" Hun stod og bed sine negle inde i soveværelset. "Harry, please sæt dig ned." Jeg bevægede mig hen mod sengen og satte mig på den. "Hvad sker der May?" Spurgte jeg og prøvede at fange hendes øjne, men de ville ikke lade sig fange med mine. "Harry, jeg har gjort noget dumt-" Hvad? "-jeg vil altid huske alt det her og før jeg fortæller dig noget så har det her været det bedste der er sket i mit liv-" Hvad er det hun fabler om? "- Altså det her, dig og mig." Hendes tåre trillede ned af hendes kinder. "Hvad er det helt præcis du snakker om babe?" Jeg prøvede endnu engang forgæves at få øjenkontakt med hende. "Jeg er ikke den du tror jeg er…" Mine vejrtrækninger blev hurtigere og hurtigere. "May hvad er det du mener?" Hun sukkede og tog sig til hovedet Ingen af os sagde noget igen, hvilket jeg hadede. "May-" "Jeg er spion. Jeg er journalist. Jeg er en nar. Og jeg får penge for alt det her." Hun slog ud med armene og mit hjerte stoppede. "Hvad?" Min stemme rystede og mit hjerte gik i tusinde stykker. "Jeg har løjet for dig…" Hulkede hun og trampede hårdt i gulvet. "Undskyld, Harry." Græd hun og trådte hen mod mig. "May hvad mener du helt præcis?" Mine tåre var på vej. Hun elskede mig ikke, hun var bare en af de andre piger. En af dem der bare ville have en god historie eller penge. Men hvad de ikke var klar over var at de knuse et skrøbeligt hjerte. Kastede det ind mod væggen og derefter landede det på gjorde i flere tusinde stykker på den kolde jord. "Alt skete efter den første aften, christian min chef-" Hulkede hun. "May forhelvede!" Min stemme var hævet. "-Han sagde det ikke ville være i lang tid-" "Kan du ikke se hvor ligegyldigt det du siger er?!" Råbte jeg mens mine tåre løb ned af mine kinder. "Harry, jeg-" "Spar mig May, fik du nogle gode historier? Var det alt det her værd?" Råbte jeg. "Nej fucking nej! Jeg har prøvet alt for at komme ud af det, men kontrakten, og-" "Hvor mange penge har du fået for det her?" "Ingen og jeg vil ikke have nogle, jeg vil ikke have noget, kun dig." "May spar mig, jeg gider ikke høre det!" Hun sagde ikke noget, jeg sagde ikke noget, kun tavshed. "Jeg elsker dig." Hviskede hun og kiggede på mig. Hendes øjne var helt blodsprængte, men jeg følte intet. Jeg følte kun et knust hjerte og en stor trang til at smide hende langt væk her fra. "Gå." Sagde jeg og kiggede væk. "Harry…" "GÅ!" Skreg jeg og hun løb ud af døren. Min krop blev tungere og tungere og flere hulk forlod min læber. Jeg troede hun var den, den som ikke var som de andre, og var perfekt for mig. Men se endnu engang sidder jeg med et knust hjerte og tusinde tåre ned af mine kinder.

 

 

May

 

 

"Jeg elsker dig." Det gjorde jeg virkelig, ellers ville jeg ikke fortælle ham alt det her. Selvom han nok ville hade mig til døden, så skulle han vide, at jeg var faldet for ham. Lige som tusinde andre piger, men denne gang kunne jeg have fået ham, men hvem er det der fuckede op i det? Mig. Ja, jeg gjorde og nu sidder han og græder hvilket gør ondt. "Gå." Kom de koldt fra den rystende krop. "Harry…" "GÅ!" Skreg han og jeg løb ud af døren, med ingen ide om hvor jeg ville løbe hen. Det eneste jeg vidste var at jeg havde mistet Harry for alvor. 

 

"May?" Christian kiggede forvirret på mig og rejste sig fra sin camping stol. Faktisk var det ikke kun ham der kiggede forvirret på mig, det var hele teamet omkring ham. "Pak jeres ting det er slut." Råbte jeg og mærkede mine tåre løbe som et vandfald ned af mine kinder. "May, hvad er der sket?" Spurgte Christian. "Jeg fortalte ham alt!" Råbte jeg igen. Christian gjorde ikke andet end at ryste på hovedet og vende ryggen til mig. "Det er slut, jeg vil ikke mere og jeg vil ikke have de fucking penge-" Råbte jeg og i håb om han ville vende sig om igen. "-du kan få dit fucking armbånd tilbage igen! Jeg er færdig." Denne gang vendte han sig om og lignede et meget vredt spørgsmålstegn. "Hvad mener du med færdig?" "At jeg er færdig med dig, jeg skal ikke ind på det kontor igen og skrive lorte ting om personer, som faktisk har følelser ligesom alle os andre." Christian lod et grin forlade hans læber. "May hør dig selv, da jeg ansatte dig i starten var du kold og kynisk, og bare fordi du har tilbragt nogle dage med en eller anden popstjerne så er alt det bare væk." Han grinede igen. Jeg gik hen mod ham og før jeg nåede tænke ramte min hånd hans kind. "Det var ikke bare en popstjerne, det var Harry og det var de bedste dage i mit liv."

 

Åhhh gud...

 

xx Louirection

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...