Love lies - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
**SE TRAILER** Måske er det bare Londons gader der forandre en? Det har de i hvertfald gjort for May. May er oprindeligt fra USA, men rejste til England fordi hun fik tilbudt et job som journalist, som hun slet ikke kunne takke nej til. Den 1. Maj forandre hendes liv sig foraltid. Hun dumper ind i Harry. Ikke bare Harry, men Harry fra One direction... Hvad sker der hvis hendes chef giver hende en opgave som er svær at sige nej til? Kan May være sig selv? Og vil hele denne her opgave gå i kludder? Læs med i Love Lies. xx

43Likes
24Kommentarer
1536Visninger
AA

7. Kapitel 5 - Your hands fits in mine

May

 

Min krop var helt smadret. Jeg befandt mig på Harrys soveværelse, eller det ville jeg da håbe. Pladsen ved siden af mig var tom, men her duftede af Harry. Jeg husker ikke at have gået i seng selv? Jeg var nok faldt i søvn... I det jeg rejste mig fra sengen ringede min mobil. Christian. "Det May?" Hviskede jeg. "Er du sammen med ham nu?" Spurgte Christian direkte og hård. Jeg har altid hadet den mand, næsten mere end mine forældre. "Ja?" Hviskede jeg og kiggede rummet igennem, hvis han nu skulle være her. "Du er ualmindelig dårlig til at passe dit arbejde så vi har fundet på en nye ide." Never in a million years. "Vi har en satellit som du skal have på hele tide-" "Christian, det kommer ikke til at ske." Sagde jeg hård. "May, vi mødes på mit kontor om 2 timer, præcis." Før jeg nåde at prostere var det blevet lagt på. "Fuck." Mumlede jeg for mig selv. "Hvem er Christian?" Kom det spydigt fra døren bag min ryg. Fuck, endnu mere fuck... "En fra mit arbejde?" Jeg lød sikkert røv nervøs. "Sig det mens du kigger på mig." Kom det hård fra Harry. Jeg tog en dyb indånding, inde jeg kiggede på ham. "Han er fra mig arbejde og vil gerne have jeg er det nu-" Sukkede jeg. Harry gik hen mod mig. Tvivlen voksede i min krop, troede han på mig? "-og jeg vil hellere være her, med dig." Jeg forsøgte at trække den i land. Et lille smil voksede på hans læber. "Du har bare med at komme tilbage så." Jeg lagde mine læber på hans. Hvorfor var han så sød ved mig? Det var ikke noget jeg havde prøvet før, faktisk aldrig. "Lover jeg." Sagde jeg og plantede et kys på hans næse. "Havde ellers planer for idag.." Sukkede han og kiggede på sine føder. "Harry, jeg-" "Det er okay smut bare." Grinte han og smed mit tøj hen til mig. Han bevægede sig ud af rummet. Fuuuuuck, hvad var der lige sket der? Mit hjerte bankede først nu. Det var som om hele min krop var frosset til is... Hvis han opdagede dette ville jeg, ja hvad ville jeg? Jeg tog mit tøj på og gik ud til Harry som var igang med at sætte en masse mad i køleskabet. Sig ikke af - forhelvede. "Harry-" "May?" Sagde han og sendte mig et lille smil. "Fuck altså! Jeg lover at komme så hurtigt som muligt!" Sagde jeg hurtigt. Harry havde lavet morgenmad og nu forlod jeg ham til FREAKING Christian.

 

 

"Du skal have en tid!" Råbte sekretæren bag mig, men jeg braste bare ind. "May?" "Christian." Han smilede falsk til mig, og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ned. "Godt du kunne komme." "Stop med det der og giv mig den satellit eller gps WHAT FUCKING EVER!" Råbte jeg. Han gav mig et armbånd på. "Du må ikke tage det af. Vi kan se hvor du er hele tiden og vi følger efter dig." Hvis man kunne gå tilbage i tiden havde jeg gjort det. Jeg skulle aldrig have drukket den drink med Harry i første runde. Jeg skulle aldrig have lovet at tage med Isa og Vigga i byen den dag. 

 

Harry

 

"Det er May?" Hviskede hun. Jeg stod udenfor døren indtil soveværelset, jeg skulle faktisk til at vække hende, men det havde personen i telefonen klaret fint. "Ja?" Hviskede hun igen. Hvem var det hun talte med? Og hvorfor stod jeg og lyttede? Det var så dumt af mig. Mega dumt! "Christian det kommer ikke til at ske." Hendes stemme var hård, jeg havde aldrig hørt hende sådan før. Det tog ikke mere end 3 sekunder før jeg var inde i rummet. "Hvem er Christan?" Jeg havde ikke styr på mit eget sprog forbrug. Hendes ryg var vendt mod mig og hun frøs til is. "En fra mit arbejde?" Hun løj. Uden tvivl, jeg kunne høre det. "Sig det mens du kigger på mig." Kom jeg til at sige en anelse for hård. Hun tog en dyb indånding og kiggede på mig. "Han er fra mig arbejde og vil gerne have jeg er det nu-" Sukkede hun, mens jeg bevægede mig hen mod hende. Noget sagde mig hun talte sandt, ellers skulle hun være skuespiller. "-og jeg vil hellere være her, med dig." Et lille smil voksede på mine læber. Mente hun det? Sådan rigtigt? "Du har bare med at komme tilbage så." Sagde jeg og blev afbrudt at et par bløde læber der flettede sig sammen med mine. "Lover jeg." Sagde hun efter kysset og plantede sine læber på min næse. "Havde ellers planer for idag.." Sukkede jeg og kiggede på mine føder i håb om hun ville blive. "Harry, jeg-" "Det er okay smut bare." Grinede jeg og smed hendes tøj i hovedet på hende. Jeg forlod rummet med en masse sommerfugle i maven. Jeg begyndte at stille alt det morgenmad, som jeg havde lavet ind i køleskabet. Vi kunne jo bare spise det når hun kom hjem, eller bare en anden dag. Små fodtrin kom gående hen til køkkenet, og jeg kunne høre på hendes vejrtrækninger, at det gik op for hende hvad jeg havde haft gang i.  "Harry-" "May?" Sagde jeg og sendte hende et lille smil. "Fuck altså! Jeg lover at komme så hurtigt som muligt!" Sagde hun og tog sig til hovedet. "Undskyld okay undskyld." Hun kyssede min kind og før jeg vidste af det var hun ude af døren. 

 

May

 

Følelsen af at åbne døren til Harrys hjem gav mig kuldegysninger. Jeg havde ikke en god forklaring på det nye "armbånd" jeg havde fået... "Er det dig May?" Var der en der råbte fra stuen. "Ja det er!" Råbte jeg tilbage og begyndte at tage min jakke af. "Du kan godt beholde din jakke på." Jeg fik et lille chok af Harry stol lænet op af dørkammen bag mig. Hans hår sad som det plejede og han var iført stramme sorte bukser, med en sort T-shirt. "Hvad skal vi?" Spurgte jeg og brød ud i en lille latter. "Det siger jeg ikke." Smilede han og plantede et kys på min kind. "Harry?" Sagde jeg løftede et øjenbryn. "May?" Grinte han og tog sin jakke på. Hvad skulle vi? Det gjorde mig en smule bekymret, men alligevel ikke. "Grrr." Mumlede jeg og gik med Harry ud af døren.

 

"Hvornår kommer vi hjem igen?" Spurgte jeg ham. Vi havde været i bilen i en time nu, og hørt musik. Ingen af os havde rigtigt sagt noget... Det plejede man heller ikke når man kørte bil, eller det plejede jeg ikke. "Når vi vil." Sagde han og gav mig et lille smil. Jeg rullede med øjnene og grinede af ham. "Hvad er det første bogstav i din by vi skal være?" Spurgte jeg og vendte mit ansigt mod ham. "Hmmm... C?" Han kiggede kort på mig. C? Var det, det eneste han ville give mig. Nar. Eller det var nok mig der var en nar. "Nogle gæt?" Grinede han og kiggede på mig igen. Havde jeg nogen gæt? Hvor kunne Harry Styles vælge at bortføre mig hen? "Ingen, absolut ingen." Sagde jeg og kørte en hånd gennem mit hår. "Godt." Sagde han og kørte videre. 

 

"May?" En hvisken fik mine øjne til at åbne sig. "May, vi er her nu søde." Hans hånd fjernede noget hår fra min svedige pande. Lækkert. "Hvor er vi?" Spurgte jeg og kiggede på den søde krøltop som sad på sædet ved siden af mit. "Vi er i min families sommerhus, kun dig og mig." Pyhaaaa, den sidste gjorde mig berolig. "Du ser ikke glad ud?" Sagde Harry lidt forvirret. "Harry, jeg er lige vågnet-." Mumlede jeg hurtigt og sendte ham et smil. "Men jeg er sikker på det bliver hyggeligt." Hans smil voksede af mine ord, hvilket varmede mit hjerte. "Kom jeg har allerede båret vores ting derind." Sagde han og steg ud af bilen. Hvorfor gjorde han egenligt at det her? Jeg forstod ham ikke... Vi kendte dårligt nok hinanden rigtigt. "Skal man også åbne døren før pigebarnet kommer ud?" Grinede Harry som lige havde åbnet bildøren for mig. Her var flot! Mega flot! Det var som om vi var helt alene. Der var en kæmpe sø og en masse træer. Sommerhuset var ikke stort, men heller ikke lille. Charmerende på sin egen måde. "Skal jeg også trække dig med?" Spurgte Harry og tog fat i min hånd. Hans fingre flettede sig sammen med mine, og det var som om de passede perfekt. Som to legeklodser. "Hellere end gerne." Smilede jeg og fulgte efter ham.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...