Love lies - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
**SE TRAILER** Måske er det bare Londons gader der forandre en? Det har de i hvertfald gjort for May. May er oprindeligt fra USA, men rejste til England fordi hun fik tilbudt et job som journalist, som hun slet ikke kunne takke nej til. Den 1. Maj forandre hendes liv sig foraltid. Hun dumper ind i Harry. Ikke bare Harry, men Harry fra One direction... Hvad sker der hvis hendes chef giver hende en opgave som er svær at sige nej til? Kan May være sig selv? Og vil hele denne her opgave gå i kludder? Læs med i Love Lies. xx

43Likes
24Kommentarer
1545Visninger
AA

6. Kapitel 4 - Kiss me

 


"Nightcall - London Grammar"

 

Harry

 

En uge. En uge siden jeg tog May hjem fra byen. En uge siden jeg havde snakket med hende. Jeg savnede hendes krop mod min. Hendes fantastiske smil der fik hele rummet til at lyse. Hendes bløde læber der fik mig til at smelte. Hende. Jeg savnede May overdrevet meget. Hver evig eneste gang jeg prøvede at ringe til hende gik den på telefonsvaren. Var hun vred på mig? Havde jeg gjort hende noget? Flere og flere spørgsmål dannede sig i mit hoved. Mine hænder strammede sig om rattet på min bil. Jeg var på vej over til hende. Hun kunne ikke bare løbe sådan væk fra mig, eller hvad man siger. Jeg drejede ind på parkeringspladsens til hendes lejlighedsblok. Var hun blevet skræmt væk af fans? Paparazzi? Mig? Jeg burde stoppe med at tænke. Jeg trådte ind ad døren til blokken. Tog de 35 trin op til anden etage, og bankede på døren. May Blush. Hendes efternavn var sødt, meget sødt. Der var ingen der åbnede døren. Jeg prøvede at banke på igen, stadig intet svar. Efter at have tænkt i 3 sekunder trak jeg ned i håndtaget. Låst. Fuuuuuuuuck, måske var hun bare flygtet fra mig. Jeg satte mig på trappen op til tredje etage. Jeg lukkede mine øjne og lagde mit hovede op af væggen. Hun kom snart. Jeg kunne mærke det. 

 

May

 

Undergrunden var proppet med menneske. Jeg havde ikke lavet en skid idag. Absolut ingenting. Kun gået en lang tur gennem hydepark, hvilket var underligt. Nogle teenage piger havde spurgt mig om billeder, men jeg sagde nej. Jeg havde ikke talt med Harry siden han skulle til møde i sidste uge. Christian var stikhamrende tosset over jeg ikke havde kontaktet Harry, men hvad skulle jeg gøre. Jeg havde ikke styr på mit eget liv længere. Mit liv var fucked up. Jeg lænede mit hoved op af vinduet. Manden ved siden af mig smaskede højlydt, så jeg tog mine høretelefoner i ørene og lukkede verden ude. Det var sådan jeg plejede at gøre i Usa. Mine forældre var nogle fissefornemme menneske som troede de kunne købe sig til alt. Ligesom Christian og det var gået op for mig her for 4 dage siden. Jeg havde intet kontakt til mine forældre længere, heller ikke mine søskende. June and July. Sjovt ikke, vi hed alle sammen måneder. Eller mine forældre og deres velhavende venner syntes at det "komisk." For dem var der ikke noget der hed sjovt, alt var komisk. Nogle gange kunne jeg brække mig over det. Over dem. Toget standsede og jeg skulle af. Det eneste jeg vidste var at når jeg kom hjem skulle jeg æde en pizza og gemme mig langt væk i mine dyner. Alene. Allways alone. Jeg trådte ud af toget og gik hen af gaden. Det var blevet mørk udenfor, hvilket betød jeg havde været væk i en del timer. Min mave rumlede og mit hoved dunkede. Det gjorde det hele tiden. Jeg åbnede døren til min lejlighedsblok og gik op ad trapperne. Jeg satte nøglen i min dør. Harry? Jeg kiggede til min side og en krøltop sad med lukkede øjne op ad væggen. Mit hjerte smeltede næsten, det var for sødt. Hvorfor var han her? Han kunne jo bare have ringet? Eller fuck nej!! Mit nummer jeg havde jo fået ny mobil, og glemt at, nej, nej, nej. Fuck hvor var jeg dum. Jeg bevægede mig hen til ham og satte mig ved siden af ham. "Harry." Hviskede jeg i hans øre og kørte en hånd gennem hans bløde krøller. "Harry, jeg er her nu." Hviskede jeg og kunne ikke lade være med at smile. "Mmm..." Stønnede han og åbnede sine øjne langsomt. "Hey." Sagde jeg kørte min hånd gennem hans hår igen. "Hvor har du været?" Spurgte han og kløede sig i hans øjne. Han må have ventet i langtid siden han var faldt i søvn. "Ude og gå en tur." Smilte jeg. "Hvorhen?" "Hydepark?" Sagde jeg og løftede er øjenbryn af hans tone valg. "Er der noget galt Harry?" Spurgte jeg. Hvad skulle der være galt? Måske det med jeg ikke havde rin- "Hvorfor tager du ikke telefonen når jeg ringer til dig?!" Sagde han højt. Han råbte ikke, han snakkede bare meget højt. "Harry, kom lige med." Sagde jeg og gik ind i lejligheden med Harry bag mig. "Du har bare med at komme med en god forkla-" "Harry stop! Min mobil lå i lommen i mine bukser da jeg vaskede dem! Og den gik i stykker, og jeg har fået en ny mobil uden dit nummer på! Og hvordan fanden havde du regnet med jeg skulle komme i kontakt med en international superstjerne uden hans mobilnunner?!" Løj jeg mens at jeg råbte. Harry kiggede helt forvirret på mig. "Undskyld May, jeg vids-" "Harry stop nu bare..." Sukkede jeg og lænede mig op ad køkkenbordet. Der var en akavet stilhed mellem os, inden Harry langsomt bevægede sig hen mod mig. "May-" Jeg havde en stor lyst til at stoppe ham, men jeg lod ham komme nærmere. "- jeg har savnet dig vildt meget, alt alt alt for meget." Han var helt tæt på mig nu. Hans hånd korte noget af mit hår bag mit øre. Jeg kunne mærke hans mintånde mod min. "Kys mig." Hviskede jeg og et par bløde læber blev plantet på mine. Harry var en fantastisk kysser. Hans kys gjorde mig helt blød i knæene, så blød at jeg tog fandt i bord kanten bag os for ikke at falde. "Jeg har også savnet dig." Fik jeg formuleret gennem hans kys. Havde jeg det? Havde jeg savnet Harry? "Godt." Grinte han og kyssede mig på næsen. "Hvad vil du lave?" Spurgte jeg og trak mig væk fra han. "Jo ser du, jeg tænkte på om du ikke ville med hen til mig, eller hjem til mig?" Han lød helt nervøs. "Det vil jeg rigtig gerne." Smilte jeg, hvilket fik Harrys smilehuler til at titte frem. Jeg elskede de smilehuler!! "Så kom." Sagde han og tog min hånd for at trække mig ud i gangen. Jeg tog mine sko og den hvide jakke fra Harry på. Den jakke var seriøst mit er og alt. Harry bevægede sig ud af lejlighed med mig lige bagefter.

 

"Kvinder er bedst til at køre bil." Sagde jeg igen. Vi havde haft denne samtale hele turen. Kvinder var bedst til at køre bil!! "Drop det May, du ved jeg har ret." Grinte han, mens han koncentrede sig om at køre. Min hånd gled langsomt hen på hans lår. "May-" Min hånd kørte længere og længere op. "-stop." Mumlede han og lod et lille støn forlade hans lyserøde læber. "Du er jo SÅ god til at køre bil, bevis det!" Grinte jeg og lagde et ekstra tryk på så. "May-" Min hånd kørte længere og længere og længere op. "-stop eller vi køre galt." Han var helt under tøflen nu, hvilket fik mig til at grine. Jeg fjernede min hånd fra hans lår og kyssede ham på kinden. "Du er så dum." Fniste jeg. Harry smilehuler dukkede også frem. 

 

Harry

 

Jeg tog hendes hånd og førte hende ind af døren. Hun var meget træt og hendes mave rumlede men hun sagde ingenting. "Bor du her?" Sagde hun og kørte hænderne over den hvide væg. "Nej søde vi er i et hus som jeg har nøglen til, men jeg bor her ikke nej." Grinte jeg og hun slog mig over armen. "Nar." Grinte hun og gik videre ind i stuen. "Du bor virkeligt flot af en mand at være Harry." Sagde hun og studerede hele rummet. "May?" "Mmm?" Sagde hun og kiggede på mig. "Vil du ikke godt bo her? Altså bare for nogle dage?" Ordene kom ud alt for forkert. Hun begyndte at grine. "Ved du hvad Harry?-" Hun begyndte at gå hen mod mig. "-Det vil jeg rigtig gerne." Hun lagde sine læber på mine og jeg kunne langsomt trække vejret igen. Hendes læber på mine fik mig næsten til at falde bag over. Vores kys blev afbrudt af hendes mave der rumlede, igen. "May?" "Ja, jeg vil rigtig gerne have noget mad." Sagde hun hurtigt og blev helt forlegen. Den røde farve i hendes kinder blev voldsommere. "Pizza?" Spurgte jeg og kørte min finger over hendes røde kinder. "Hvordan vidste du det?" Spurgte hun hurtigt. "Gæt." Grinte jeg og tog min mobil op af min lomme. "Bare slå dig ned på sofaen." Hun gjorde som jeg sagde. Og jeg bestilte en pizza. 

 

Mays fødder lå på mit skød. Hun sov. Vi var igang med at se "The proposal." Fem minutter ind i filmen sove hun allerede. Mit gæt var hun havde haft en hård dag. Hun havde spist en halv pizza, så jeg vidste hun var mæt. Jeg nussede hendes fødder, mens jeg studerede hendes smukke ansigt og flotte krop. May var normalt ikke min type, men der var et eller andet over hende der fik mit til at svæve omkring hende. Hun beroligede mig på en behagelig måde med hendes små vejrtrækninger. Hele Twitter var bombarderet med billeder af hende og jeg der holdte i hånden. Det værste ved alt det her medie halløj, var at jeg ikke anede om May fandt det fedt? Skulle jeg spørge hende eller var det lige tidligt nok? Jeg rejste mig fra sofaen og bar hendes sovende krop ind mod soveværelset. Hun prustede lidt, men ellers var hun helt stille. Jeg lagde hende stille i sengen. Skulle jeg tage hendes tøj af? Ville det være mærkeligt? Jeg tog chancen og trak hendes bukser af. Hendes krop var helt afslappende og jeg kunne lide det. Hun følte sig tryk omkring mig, det samme gjorde jeg omkring hende. Jeg plantede mine læber på hendes pande, og lagde mig ved siden af hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...