Life Saver

Camya Williams er en pige på 17 år, hun er ensom og ingen kan lide hende og hun bliver udsat for fysik og physisk grov mobning hver dag.Hun får hate både på Twitter og facebook.Men ingen ligger mærke til hvad de sårende ord gør ved hende? Hun har ar fra cutting og hun har en hade dagbog hvor hun skriver ned hvordan dagene har været. Hun har flere gange prøvet at begå selvmord men det mislykkedes uheldigvis altid. Hun har INGEN hun kan sige noget til? Hendes mor drikker og hendes far er død pågrund af hash for mange år siden. Hvad skal pigen gøre, når hun ingen har? Der dukker lige pludselig en mystisk dreng op? Han viser interesse for hende men hun afviser ham gang på gang fordi hun er bange for at han bare er endu en af de drenge der dropper en? Hvad vil der ske hvis den mystiske dreng får fat i dagbogen Hvad fører det til? stopper mobningen? og vil folk endelig åbne øjnene op for hvad de har gjordt ved hende? Vil det være for sent?... * Drengene er ikke kendte, Læsning på egen hånd*

10Likes
11Kommentarer
576Visninger
AA

2. Dear Diary

Kære dagbog..

Nu skete det igen? Drengene slår og sparker mig som sædvanlig og pigerne fortæller alt muligt om mig og skrive det på toilet dørene, jeg får hate på facebook, twitter og mobil. Men jeg forstår det ærligt talt ikke jeg ved ikke hvad jeg har gjordt dem? Vi var i StraitWorld for omkring ja, hvad? 8 år siden og det var der min mobning begyndte, Jeg sagde et tal forkert?! Ét Fucking tal og lige siden da har de mobbet mig og jeg er kørt ned physisk, Jeg har selvmords tanker døgnet rundt og jeg har flere gange prøvet at begå selvmord men piller virker ikke, min mor er fuld hele tiden og hun er begyndt at slå mig..

Nu kalder 'spritter' mor. 

Kys Camya!xx

Jeg skynder mig ud til min mor og kan med det samme se at hun er fuld. Idet hun ser mig løber hun hen og jeg når ikke at opfatte noget før jeg kan mærke hendes flade hånd mod min kind, jeg ømmer mig lidt. "Hvad fanden er det du laver!! Nårh nej du laver ikke en skid kan du så se at komme igang din forkælede møgkælling!!" Råber min mor af mig, hendes ord såre mig ikke så meget mere fordi jeg er vant til det. Alle på min årgang i skole kalder mig kælling, Bitch, Luder, misfoster osv. De er grunden til at jeg skære i mig selv og flere gange prøver at begå selvmord. Hvis jeg døde ville alle være glade ingen tager sig af mig og ingen kan se hvor ondt det gør? Mange på skolen har set mine ar, men de er ligeglad mobningen bliver værre og værre, drengene og pigerne sparker og slår mig og kalder mig en masse ting, og når jeg mærker kniven mod min hud føles det fantastisk, det er en god følelse og jeg bliver ved og ved selvom jeg kan se blodet render.
Jeg stod lidt i mine egne tanker indtil jeg kunne mærke min mors flade hånd mod min kind igen "Kom så igang!" skreg hun mig ind i hovdet, jeg skyndte mig ind på mit værelse tog min hade dagbog og de vigtigste ting jeg havde brug for jeg tog min sparegris med penge i, der var omkring 2,000 dollars da jeg ikke havde brug for at bruge nogen før nu, jeg løb uden i gangen og tog mine slidte converse på og tog min jakke fra knagen. Lige inden døren lukkede bag mig kunne jeg høre min mor skrige "Hvis du går nu, skal du aldrig komme tilbage igen!!" det ramte mig at jeg nu var forældreløs men jeg var skudsikker på at jeg overlevede. Jeg løb hen af vejen og hen til min 'hule' som jeg kaldte det forladte hus på Melbourne street, der havde aldrig rigtigt boet nogen der mest kun nogle rockere og sådan men i de seneste 10 år har det ikke været beboet af nogen. Jeg løb så hurtigt jeg kunne og jeg var fast besluttet på at det var der jeg skulle holde til og overleve hvis jeg havde lyst livet var ikke så vigtigt mere da jeg bare ønskede at dø. Da jeg kom ind i huset skyndte jeg mig hen til 'soveværelset' for at finde min kniv frem. Først begyndte jeg at snitte små snit og nu større og dybere jeg fik en adrenalin sus det var en dejlig følelse og jeg blev ved men måtte dog stoppe til sidst for ikke at besvime. 

                                                                      *******          



Det var blevet sent om aftnen og jeg sad i den gamle seng med et tæppe og min computer (En jeg selv havde købt..) Jeg have søgt på " Hvordan begår man selvmord?" Der kom en million resultater men ingen af dem var relevante.. Så jeg klappede min computer i og fandt kniven frem igen jeg trak mine bukser ned over lårene og begyndte at skære ved hoften, endnu en gang mærkede jeg denne fantastiske følelse kniven mod min hofte og blodet strømmede ned på madrassen på sengen men jeg var ligeglad. Jeg havde sat og skåret lidt i mig selv, da jeg kunne mærke jeg var træt så jeg lagde mig til at sove og da jeg stadig ville i skole i morgen, jeg forstår ikke mig selv men jeg kan lide smerten jeg er jo alligevel ligeglad om de sparker og slår mig?
Kl. 06:37 vågnede jeg skrigene op pågrund af en forfærdeligt maridt jeg havde, jeg kan ikke helt huske det men det var forfærdeligt. Jeg gjorde mig klar og tog tøjet på og gik så ellers ned til bageren for at købe noget smørebrød. 
Da jeg kom ind på skolens grund kunne jeg straks mærke alle blikkende vende mod mig og jeg kunne høre folk kaldte mig idot, luder, kælling, men det er ligemeget jeg er jo vant til det, jeg hører det hver dag men det såre mig alligevel hver gang såren sidder i mine øjne og jeg kunne mærke tårene sprang frem men jeg blinkede lige et par gange og holdte dem inde. 
Jeg kom ind i klassen og jeg kunne med det samme se at der ikke var normalt ingen kiggede på mig eller råbte noget de var alle samlet i en klump ved et bord. Jeg hørte ikke rigtigt efter jeg gik bare ud på toilettet som jeg plejer, klokken ringede lidt efter og da jeg kom ind i klassen kunne jeg se at der var kommet en dreng, en ny og mystisk dreng. Jeg satsede ikke rigtigt på noget da han jo sikkert var præcis ligesom alle de andre drenge inden længe ville han også kalde mig ting og sparke og slå mig?...







Der er kommet en mystisk dreng? og Camya tror at han er ligesom alle de andre drenge, men er han mon det? Er han anderledes? Og vil han blive hendes sidste udvej? Camya skære meget i sig selv, hvad tænker i om det? Nå, det her var første kapitel og jeg ved godt at det ikke blev så langt men spændingen skal jo være der og jeg håber i vil læse den da det vil betyde meget for mig!xx Jeg er glad for at kunne se at den allerede er på en favorit liste! :) Men jeg håber den kommer på flere, Kom gerne med ris og ros og skriv gerne havd jeg kunne gøre bedre!xx
-Milla Horan!xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...