True Love - Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Jakob og Julie er kærester og har været det i rimelig lang tid. Men Julie er ved at blive lidt træt af de samme gamle rutiner. Og pludselig dukker denne her nye fyr op, som er meget interessant. Men så begynder kæresten lige pludselig at oppe sig og blive lidt mere mandig og spænende. Men hvem skal man så vælge. Life is like a roller coaster. Sometimes it goes up, and sometimes it goes down and sometimes it all turns around!

8Likes
2Kommentarer
417Visninger
AA

3. He has to know!

Jeg kommer ud fra samfundsfag og er på vej til Tysk, da en person kommer og krammer mig bagfra. Jeg ved med det samme er Jakob. "Hva' så prinsesse?" spørger han. "Er bare på vej til tysk," svarer jeg mens han kysser mig på kinden. "Skal du med hjem til mig efter skole?" spørger han. "Ja, jeg har faktisk noget meget vigtigt at fortælle dig," svarer jeg uden at kigge ham i øjnene, da han nu er gået om foran an mig. "Okay. Bare mød mig ved bilen efter skole," siger han hurtigt og går. Jeg løber nærmest hen mod Tysk fordi jeg er ved at komme for sent. Jeg træder ind ad døren lige da klokken ringer. Jeg finder hurtigt min plads ved siden af Maja. Vi smiler kort til hinanden og kigger så op mod tavlen. Pludselig rammer et sammenkrøllet papir mig. Det er bare Maja. Jeg folder det ud og læser hvad der står: Har du fortalt ham det? Jeg kan ikke gøre andet end at ryste på hovedet. Men tager alligevel en blyant og skriver: Nej ikke endnu. Men jeg lover at sige det senere. Efter skole hjemme ved ham. For hvis det havde været havde været hjemme hos ham havde jeg nok ikke kunnet få ham til at gå. Så er det smartere at jeg bare kan gå. Jeg sender papiret over til hende og hun læser det og nikker stille. Vi skal skrive en stil om et valgfrit emne i tysk. Jeg hader virkelig tysk! 

 

Da det er spisefrikvarter går jeg ind i kantinen, får noget mad og sætter mig så udenfor. Luften er dejlig lun fordi vi er i maj måned. Ikke længe efter kommer Maja hen og sætter sig ned ved siden af mig. Selvfølgelig kommer Jakob og sætter sig på den anden side af mig. 

 

Dagen går langsomt og da jeg endelig har fri står Jakob og venter på mig ved sin sølvarvede Volvo. Vi hilser kort på hinanden og så sætter os så ind. Under hele turen er der bare akavet stilhed. Som om han fornemmer at jeg vil fortælle ham noget for han går bare direkte ind. Jeg følger efter ham. Han har sat sig i sin seng og jeg sætter mig ved siden af ham. "Hør der er noget jeg bliver nødt til at sige til dig Jakob. Det er ikke fordi jeg vil såre dig, eller fordi jeg ikke kan lide dig. Det må du ikke tro. Men jeg føler bare ikke at vores forhold har udviklet sig. Det er bare ved at blive vanedannende og kedeligt hele tiden at blive hentet af dig, være sammen med dig og vi har ikke noget nyt at snakke om. Jeg synes bare vi skal holde en pause," det føles godt endelig at få det sagt. Men jeg kan se at han er blevet såret så jeg omfavner ham bare og siger undskyld. Men han gør ingenting. Sidder bare stiv som et bræt og stirrer ud i luften med tårer i øjnene. Jeg vender mig rundt og siger: "Det er nok bedst hvis jeg går," men han rejser sig op og griber fast i mit håndled. "Nej vent. Du kan da ikke bare forlade mig. Jeg elsker dig jo," det er første gang han har sagt det. Men det rører mig ikke så meget. For jeg elsker da osse ham bare ikke på samme måde som han elsker mig. Jeg elsker ham bare som ven. Han elsker mig tydeligvis som mere end det... Jeg ryster på hovedet og går hen mod døren. Jeg kan høre at han falder sammen på gulvet og begynder at græde. Jeg er lige ved at vende om og gå tilbage, men jeg minder mig selv om hvorfor jeg kom, og hvorfor jeg nu går. Der triller en tåre ned af min kind og det undrer jeg mig over. Elsker jeg ham virkelig på den anden måde? NEJ! Nej jeg gør ej! Eller gør jeg? Den diskussion kører i mit hoved al den tid det tager at gå hjem til mig selv. Jeg går ind og op på mit værelse. Det første jeg gør at smide mig i sengen og skrive en SMS til Maja. Jeg skriver bare at nu har jeg sagt det og at han blev meget ked af det. Derefter lægger jeg mig ned og underligt nok begynder jeg at græde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...