True Love - Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Jakob og Julie er kærester og har været det i rimelig lang tid. Men Julie er ved at blive lidt træt af de samme gamle rutiner. Og pludselig dukker denne her nye fyr op, som er meget interessant. Men så begynder kæresten lige pludselig at oppe sig og blive lidt mere mandig og spænende. Men hvem skal man så vælge. Life is like a roller coaster. Sometimes it goes up, and sometimes it goes down and sometimes it all turns around!

8Likes
2Kommentarer
424Visninger
AA

5. Basement meeting!!

Efter timen følger jeg Justin til dansk. Jeg skal selv have samfundsfag. Lige inden jeg går mod time spørger han: "Må jeg sidde sammen med dig til frokost?" jeg ser lidt overrasket på ham, men nikker. "Ja da," svarer jeg. Han smiler sit dejlige varme smil og jeg siger: "Jeg møder dig her efter timen," siger jeg. Men der er noget som siger mig at jeg ikke kommer til at være der til tiden. Jeg slår tanken til side og går hen til samfundsfag. 

Jeg havde helt glemt at jeg i dette fag sidder ved siden af Jakob. Det her ville blive værst for ham, men jeg tænker selvfølgelig også på ham. Jeg går op til vores lærer og spørger om jeg ikke må bytte plads med Sasha, (Majas sidemand), hun kigger skeptisk på mig, men nikker så. Jeg sætter mig hen til Maja hun kigger mærkeligt på mig så jeg mimer: "Jakob," og så forstår hun. Sasha kommer ind ad døren døren og kigger hen på sin plads. Hun ser vredt på mig. Heldigvis redder min lærer mig ved at sige: "Jeg har besluttet at du og Julie skal bytte plads. Ingen brok, sådan bliver det!" Det lød lidt strengt, men det reddede mig så. Tak. Eller noget. Vi havde 2 timer lige i røven af hinanden med samfundsfag. Verdens mest røvsyge fag. Helt seriøst jeg hader det. Jeg går ud på gangen og spørger Maja om hun vil spise frokost med mig og Justin. Hun ryster på hovedet og siger: "Ville gerne, men kan desværre ikke. Skal til lægen med min arm. Min mor henter mig om 5 minutter. Ses bestie." Hun giver mig et langt kram og imens siger jeg: "Sikke en skam. God bedring eller held og lykke med armen. Ses." Hun går mod indgangen og jeg går hen til dansk lokalet. Lige da jeg går forbi en lille gang som vi kalder smutvejen, kommer der en arm ud og trækker mig derind. Jeg prøver at skrige og vende mig om. Men personen holder for min mund og om min mave. Jeg bliver ført ned i kælderen. Af bagvejen vel og mærke. Så vi ikke bliver opdaget. Jeg går fuldstændig i panik og sparker med benene men det hjælper ingenting. Jeg bliver meget pludseligt vendt om og står op mod væggen. Jeg kigger ind i et par smukke øjne og der går det op for mig at det er Jakob jeg står over for. Han slipper langsomt grebet om min mund. "Hør her! Jeg ved godt at det ikke er særlig smart at bortføre dig gennem kælderen. Men du ville jo ikke snakke med mig ellers... Så nu har du bare at høre hvad jeg siger!" han snakker med en vred stemme, men jeg tror kun det er for at skjule smerten og trist heden. "Du har ret. Det var ikke særlig smart!" siger jeg koldt og prøver at komme væk derfra. Men så nemt skal det åbenbart ikke være. Han strammer grebet om min arm. "HJÆLP!" råber jeg så højt jeg kan. "Der er sikkerheds døre og 3 meter beton imellem dem og os," han er tydeligvis irreterret nu. "Fint! Hvad vil du mig Jakob? Jeg har sagt at det er forbi," jeg kan ikke lade være med at spytte ordene ud. Jeg er simpelthen så gal på ham. "Jeg vil have dig tilbage. Jeg vil have dig til at tale med mig. Jeg vil have dig til at elske mig. Jeg vil have dig til at være sammen med dig. Jeg vil bare have dig", siger han i et blødt tonefald. Wow den dreng lider af humørsvingninger. "Du kan ikke få mig tilbage. Jeg vil godt tale til dig. Jeg elsker dig. Jeg vil gerne være sammen med dig. Men du kan ikke få mig! Du kan alt det. Men som ven Jakob. Det er det vil altid har skulle være! Jeg har bare først set det nu," siger jeg, og jeg kan se at han bliver en lille smule mere glad. Men han er tydeligvis ikke tilfreds. Han giver ikke op før jeg har sagt at jeg vil have ham tilbage. Jeg husker pludselig min aftale med Justin og skynder mig at løbe. Jeg kigger mig kort over skulderen og kan se at Jakob står helt forstenet. "Du er tilgivet for at "bortføre" mig til et andet sted på skolen," råber jeg mens jeg åbner døren. Jeg løber så hurtigt jeg kan for at komme hen til dansk lokalet. Jeg kommer derhen lige i tide til at høre klokken ringe ind til time. Forbandet være Jakobs lille bortførelse. Jeg er sindssygt sulten. Jeg går til mine timer uden at finde Justin. 

Da jeg har fri er jeg ked af ikke at have set ham. Jeg går på kontoret og spørger efter hans nummer. Hende den sure sekretær siger: "Desværre er jeg ikke bevilget til at give private informationer ud uden tilladelse fra vedkommende." Typisk en sekretær. "Jamen jeg bliver virkelig nødt til at have det. Jeg skal følge ham rundt her på skolen, og jeg skulle mødes med ham et sted og han komme ikke. Jeg har ledt hele skolen igennem, men jeg kan simpelthen ikke finde ham," det var delvist rigtigt. "Nå det er sådan et tilfælde," hun kigger eftertænksomt på mig, tager en seddel og skriver nummeret ned, "pas nu på det. Det bliver nok hurtigt attraktivt." Jeg forstår ikke helt hvad hun mener. Men så går det op for mig at det nok er fordi han er så lækker. Jeg går ud på parkeringspladsen og finder min bil. Jeg sætter mig ind og starter motoren. Jeg taster nummeret ind og ringer op. Der går lidt før han endelig tager den.

"Det Justin," hans stemme er bare så dejlig
"Hej. Det Julie"
"Hvad vil du?," nu lyder han bare irreterret.
"Jeg vil bare sige undskyld for at min x-kæreste trak mig til side og slæbte mig med ned i kælderen for at snakke med mig. Det må du undskylde," jeg er også selv lidt irreterret nu. 
"Oh. Det er jeg ked af. Det var ikke min mening at blive sur på dig. Jeg troede bare at du havde brændt mig af eller noget," siger han undskyldende.
"Det er ok. Har du lyst til at blive vist lidt rundt i byen en dag? I dag eller i morgen måske?" spørger jeg lidt nervøst.
"Jeg har ingen planer hverken i dag eller i morgen så du bestemmer hvornår det passer bedst," han er bare så sød. 
"Bare giv mig din adresse så er jeg der om 10"

Han giver mig adressen og så kører jeg.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...