Street racer - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Færdig
Bianca er lige flyttet til Fortuna Heights fordi hendes forældre og søster døde i en bilulykke. En gruppe drenge redder hende fra at blive overfaldet af en anden gruppe drenge. Den gruppe drenge styrer byen med gaderace og hun bliver trukket ind i en verden, som hun ikke hører til i og møder mennesker hun aldrig havde troet hun skulle blive venner med.

62Likes
85Kommentarer
6763Visninger
AA

11. 9

Der var stille mens vi spiste og jeg kiggede hen på Chris, som kiggede hen på mig. Han sendte mig et smil, jeg forsigtigt gengældte. "Tak fordi jeg må overnatte her", sagde jeg og brød stilheden mellem os. "Det var da så lidt. Hellere her end hos Louis", sagde han og jeg sank en klump. "Hvorfor er i uvenner?", spurgte jeg og han kiggede hen på mig, mens han fugtede sine læber. "Hvem?", spurgte han og jeg svarede: "Zayn, Louis og dig", sagde jeg og han lagde bestikket fra sig, inden han svarede: "Zayn og jeg er ikke uvenner". "Hvorfor snakker i så aldrig sammen?", spurgte jeg og han smilede skævt. "Det gør vi også", sagde han og jeg åbnede munden for at sige noget, men han var hurtigere end mig: "bare ikke når Louis er der". Jeg nikkede og han smilede, inden han fugtede sine læber og begyndte at spise. "Men hvorfor er dig og Louis uvenner?", spurgte jeg og han sukkede, inden han kiggede op og hen på mig. "Skal vi ikke køre en tur?", spurgte han og jeg nikkede, mens vi rejste os. 

•••

"Du spurgte om hvorfor jeg var ikke var venner med Louis", sagde han og jeg nikkede, mens han skiftede gear. "Vi var venner engang", sagde han og kiggede kort på mig, inden han kiggede ud på vejen og fortsatte: "nogle mennesker, Bianca, er født ind i det her liv". "Livet med biler og løb?", spurgte jeg og han nikkede, mens han fugtede sine læber. "Andre kommer bare ind i det", sagde han og jeg kiggede på ham. "Som Louis", sagde han og jeg rynkede panden. "Hvordan?", spurgte jeg og han smilede skævt. "Han er rig", sagde han og gassede lidt op, inden han fortsatte: "han ville bevise over for hans forældre at de ikke kunne bestemme over ham, så han købte et par biler og købte racerbanen med sin bror". Jeg rynkede panden. Det er da Matt der ejer banen? "Men ejer Matt ikke banen?", spurgte jeg og kiggede ud af vinduet. "Jo", sagde han og jeg kiggede tilbage på ham, mens jeg rynkede panden og han sagde: "de er brødre". Jeg spærrede øjnene op og kiggede forvirret ud af vinduet. Hans mobil begyndte at ringe og jeg kiggede på ham. "Tager du den ikke lige?", spurgte han og jeg nikkede, inden jeg tog mobilen op i min hånd og tog opkaldet. "Det Bianca", sagde jeg og lyttede. "Bianca", sagde en stemme, jeg ikke havde lyst til at høre. "Louis", sagde jeg og kiggede hen på Chris, som sank en klump. Hans muskler spændte og jeg fugtede mine læber. "Hvor er min bil?", spurgte Louis vredt og jeg sank en klump. "Den har du vel selv", sagde jeg flabet og Chris kiggede på mig, mens Louis svarede: "svar mig". "Louis lad hende være", råbte Chris og et grin lød i den anden ende af røret. "Hej Chris", sagde Louis og jeg rullede øjnene, mens jeg kiggede ud af vinduet og sukkede. "Hvad vil du Louis?", spurgte jeg irriteret og han stoppede med at grine. "Have min bil", hans stemme lød vred og jeg sank en klump. "Jeg har den ikke", sagde jeg stille og bed tænderne sammen over hvor skrøbelig og lille, min stemme lød. "Hvis det skal være på den måde", sagde han og lagde på. Jeg tog mobilen væk fra øret og kiggede ned på den, mens jeg sank klump. En bil bag os gassede op og jeg kiggede bagud, hvor en blå bil kom kørende. "Louis", mumlede jeg og kiggede hen på Chris, der kiggede i bakspejlet. "Forhelvede", bandede han og slog til rettet, mens jeg kiggede hen mod Louis igen. Han gassede op og skubbede til bilen med hans, så vi drejede lidt. Chris' mobil ringede igen og jeg tog den. "Louis", sagde jeg og han begyndte at grine. "Hvor er min bil?", spurgte han og jeg bed tænderne sammen, inden jeg svarede: "det ved jeg ikke". Han kørte op i bilen igen og jeg greb fat i sædet, for ikke at vælte ind i Chris. "Stop så", råbte jeg og han begyndte at grine, inden han lagde på. Jeg kiggede på Chris, der tog fat i rattet med begge hænder og gassede op. "Jeg kan sagtens køre fra ham", sagde han og jeg kiggede på ham. "Det er derfor vi er uvenner", mumlede han og jeg kiggede på ham, inden jeg spurgte: "fordi er bedre?". Han nikkede og jeg kiggede bagud, hvor Louis kom kørende mod os i høj fart. Han tog et eller andet frem og jeg rynkede panden, men jeg kunne ikke se hvad det var. Noget fløj gennem bagruden og jeg skreg, inden jeg dækkede min mund til. "Forhelvede", vrissede Chris og speedede op, mens han sank en klump. Noget fløj gennem ruden igen og jeg dukkede mig lidt, mens jeg knugede sammen om sædet. Chris strammede sig greb om rattet og speedede op. Vi kørte over 150 km/t og min puls blev højere. Vi kom ud på en landevej og jeg kiggede bagud, hvor Louis var langt bag os. Jeg åndede lettet ud og kiggede på Chris, der gjorde det samme og smilede. Der lød et skud og bilen kom med et lille hop, hvilket fik Chris til at stivne. Jeg kiggede bagud og der lød endnu et skud. Bilen kom et hop igen og vi begyndte at slingre. "Idioten har ramt bilen", råbte Chris og jeg kiggede på ham, mens jeg sank en klump. "Jeg kan ikke styre bilen", sagde han panisk og jeg kiggede på ham, mens han kiggede på mig. "Vi bliver nød til at hoppe ud", sagde han og jeg stivnede, inden jeg skræmt sagde: "hvad?!". "Han har ramt noget bag i bilen , så jeg ikke kan styre den", sagde han og jeg hev panisk efter vejret, mens jeg kiggede ud af vinduet. "Du gør det først", sagde han og jeg kiggede panisk på ham. "Jeg er lige bag dig", sagde han og jeg nikkede langsomt, inden jeg sank en klump. Han kiggede mig dybt i øjnene og jeg blev straks roligere. "Det lover jeg", sagde han og tog min hånd, som han gav et klem og slap igen. "Afsted", sagde han og jeg tog selen af, inden jeg åbnede døren. Jeg tog en dyb indånding og kiggede tilbage på Chris, der smilede overbevisende til mig. Jeg gengældte hans smil og kiggede ud. Jeg skulle til at hoppe, da Louis kørte ind i bilen, så den slingrede. Jeg væltede ud og rullede rundt, mens jeg slog mig. Jeg satte mig op og hev efter væk, mens jeg kiggede rundt. Louis kørte stadig efter bilen, som susede af sted. Der lød et skud og jeg stivnede. Hvor var Chris? Louis bremsede lidt og stoppede helt, mens Chris' bil susede af sted. Bilen sprang i luften og jeg skreg, mens jeg fik tårer i øjnene. "Chris", skreg jeg og hulkede, inden jeg kravlede fremad. En smerte skød gennem min skulder og arm, men jeg ignorerede det. Jeg skulle finde Chris. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...