Street racer - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Færdig
Bianca er lige flyttet til Fortuna Heights fordi hendes forældre og søster døde i en bilulykke. En gruppe drenge redder hende fra at blive overfaldet af en anden gruppe drenge. Den gruppe drenge styrer byen med gaderace og hun bliver trukket ind i en verden, som hun ikke hører til i og møder mennesker hun aldrig havde troet hun skulle blive venner med.

62Likes
85Kommentarer
6753Visninger
AA

10. 8

Jeg bankede på døren og tørrede mine øjne. Jeg havde gået hen til Zayn, da han boede tættest på. Jeg vidste godt at han ikke kunne lide mig, men jeg havde skrevet til Louis og han svarede ikke. Så Zayn var mit eneste valg, udover Emily som jeg ikke vidste hvor boede.

Døren blev åbnet og Zayn's brune øjne mødte mine. "Bianca, hvad laver du her?", spurgte han og flyttede sig lidt fra døren. Lyset ramte mit ansigt og hans ansigtsudtryk blev blidere. "Hvorfor græder du?", spurgte han og trådte tættere på mig. "Kan jeg overnatte her?", spurgte jeg og han nikkede, inden han tog armen om mig og trak mig med ind i huset. Han lukkede døren og jeg kiggede på ham. "Louis er derinde", mumlede han og pegede på et rum. "Men han har en med", sagde han hurtigt, men jeg havde åbnet døren og trådte ind i rummet. To personer fjernede sig fra hinanden og jeg så den ene var Louis. Den anden var en lyshåret pige. Han drejede hovedet og kiggede på mig, mens pigen dækkede sig til. Hans øjne blev vrede og jeg sank en klump. "Bianca", sagde han hårdt og jeg sank en klump. Jeg gispede og bakkede ud, mens jeg sagde: "undskyld". "Bianca?", sagde Louis igen og rettede sig op. Jeg lukkede døren i og vendte rundt, så jeg stødte ind i Zayn. "Han er sur tror jeg", konstaterede jeg panisk og fik tårer i øjnene igen. Jeg kunne kun forestille mig, hvad han kunne finde på. "Her", sagde han og gav mig en nøgle. "Tag den sorte bil derude. Den som nøglen virker til. Brug den elektriske lås", sagde han og jeg kiggede ned på nøglen, inden jeg kiggede op på ham igen og spurgte: "hvor skal jeg tage hen?". "Tag hjem til Chris", hviskede han og jeg nikkede svagt. "Hvor bor han?", spurgte jeg lavt og kiggede hen mod døren, da der lød snakken. "Du ved der hvor vi reddede dig fra de der drenge?", spurgte han og jeg nikkede, så han fortsatte: "der er der et værksted. Det hedder Tyler's. Der bor han", sagde han lavmælt og jeg nikkede, mens jeg bakkede ud mod døren og gik ud. "Tak", sagde jeg og lukkede døren, inden jeg vendte mig mod bilerne. Jeg trykkede på knappen på nøglen og et lys sprang frem i mørket. Jeg gik hen til bilen og satte mig ind, inden jeg startede den og bakkede ud. Jeg kiggede op mod døren der åbnede og Louis trådte ud. Han så bestemt ikke glad ud. 

•••

Jeg parkerede bilen og steg ud, inden jeg låste og puttede nøglen i lommen. Jeg gik hen til døren og kiggede rundt, inden jeg bankede på. Døren åbnede og Chris stak hovedet ud. "Bianca", sagde han og smilede. Noget lys tændte og jeg kneb øjnene sammen, pga lyset skar i mine øjne. "Har du grædt?", spurgte han forsigtigt og jeg nikkede svagt. "Louis er sur på mig", sagde jeg og han sank en klump. "Kom ind", sagde han og flyttede sig fra døren. Jeg gik ind og kiggede rundt, mens jeg fugtede mine læber. Han lukkede døren efter mig og kiggede på mig, mens han gik hen mod en dør. Han åbnede den og gik ind, hvilket fik mig til at følge efter. Vi kom ind i et hus og jeg kiggede på ham. "Bor du her?", spurgte jeg og han nikkede. "Der er et gæsteværelse derinde. Du kan sove der", sagde han og pegede på en dør. "Tak", sagde jeg og smilede genert. Han gengældte smilet og jeg gik ind på værelset.

•••

Jeg vågnede ved lyden af en bil der bremsede. Mine øjne tvang sig selv åbne og jeg satte mig op, med et suk og kiggede rundt. Der var helt stille og jeg begyndte at tro at bilen bare var indbildning. En bil bremsede og slukkede, hvilket fik mig til at rejse mig op og gå hen til vinduet. Jeg flyttede forsigtigt gardinet væk og kiggede ud. Vinduet stod på klem og en kold brise fandt vej til mit ansigt. Jeg kiggede rundt efter bilerne, som holdte i vejkanten. Jeg sank en klump, da jeg så bilerne. Den Louis' blå bil og Zayn's hvide. Zayn steg ud af bilen og lukkede døren i, inden han rettede blikket hen mod mig. Jeg sank en klump og vi fik øjenkontakt. "Jeg prøver at kigge efter ham i værkstedet", kunne jeg høre Louis sige og han satte kurs mod det store lager. Zayn bevægede sig herop og kort tid efter blev der banket på. Jeg gik ud af værelset og stødte ind i Chris. "Godmorgen", sagde han og smilede stort. "Det er Louis og Zayn", sagde jeg panisk og han stoppede op, mens han kiggede på mig. "Gem dig, du må ikke blive set", sagde han og puffede mig ind på værelset igen. "Zayn sendte mig her ind", sagde jeg og han nikkede, inden han lukkede døren. Jeg gik hen til vinduet og lænede mig op ad væggen, mens jeg lyttede. Døren blev åbnet og jeg fugtede mine læber. "Zayn", Chris' stemme afbrød stilheden og jeg kiggede ud af vinduet. Zayn stod der alene. "Louis leder efter Bianca. Han må ikke vide at hun er her", sagde han panisk og jeg sank en klump, mens jeg fugtede mine læber. "Hvad er han sur over?", spurgte Chris og sukkede, hvilket fik Zayn til at tøve lidt, inden han svarede: "først gik hun på hans værelse mens han havde en veninde med hjemme". Et grin forlod Chris' læber og han stoppede hurtigt. "Bagefter kørte hun væk i hans bil", sagde Zayn og jeg spærrede øjnene op, inden jeg åbnede vinduet helt og stak hovedet ud. "Var det hans bil?", spurgte jeg panisk og de kiggede begge herhen. "Ja, men det fandt jeg først ud af bagefter", sagde Zayn og fugtede sine læber, inden han fortsatte: "han havde åbenbart købt den af Matt uden jeg vidste det". "Har du fundet hende?", råbte Louis ude fra hallen og jeg stivnede. Zayn kiggede til siden og tilbage på mig. "Han kommer", sagde han og kiggede på mig, inden jeg hoppede ind igen og lukkede vinduet til. "Chris", sagde en stemme og jeg stivnede, da det var Louis. "Louis", mumlede Chris og der var stille lidt, inden der blev sagt noget: "er hun her?". Det var Louis. Der var stille lidt og man kunne næsten regne ud af Chris havde rystet på hovedet. "Vil i ikke nok smutte? I er på min grund", sagde han og der var stille lidt, inden bilerne gassede op og kørte væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...