Vejen til en mands hjerte går gennem mad

Den danske pige Elina har fået lov af sine forældre at tage på High School i England, på den betingelse at hun altså kan finde nogen at bo hos. På samme tid i England har den irske dreng Niall Horan, kendt fra bandet: One Direction indset at han kunne trænge til en kvindelig hånd i hjemme til at lave mad og gå og passe huset. Han hyrer derfor Elina, og lader hende bo hos sig som betaling. Det bliver et nyt og spændende eventyr for den danske, generte og madglade pige: Elina.

12Likes
10Kommentarer
335Visninger
AA

2. 1. Ankomst

Lufthavnen i London var fyldt til randen med mennesker. Jeg var som en nål i en høstak. Uanset hvor mit blik landede var der store køer eller grupper af mennesker. Her var rigtigt trængt og jeg følte min klaustrofobi kommer snigende for hvert sekund der gik. Jeg prøvede at strække mig og stå på tæer, for at kunne kigge ud over mængden af mennesker, og måske være heldig at spotte én der kunne være den transport, som Niall sagde at han ville arrangere, men det eneste jeg kunne se var en ulækker, klam, svedig og skaldet hovedbund, der tilhørte den tykke mand der lige nu stod og spærrede både mit udsyn men også min vej. Han havde en undertrøjelignende-top på, der vist skulle have været hvid, men nu var beskidt, og afslørede store svedpletter flere steder. Ad! Siger jeg bare. Ud over den klamme top havde han et par slidte blå shorts på, der efter min mening sad lidt for langt nede og afslørede lidt for meget.

Pludselig mærkede jeg et skub bagfra, og faldt med hovedet lige ind i ryggen på den tykke mand foran. Jeg mærkede hans sved fordele sig i hele mit ansigt, inden jeg hurtigt fik skubbet mig væk, og efterlod et svedmærke formet som mit ansigt på hans ryg. Den tykke mand vendte sig om i mod mig, og sendte mig et arrigt og stærkt utilfreds blik, der bare fremhævede hans i forvejen røde hoved og den tydelige pulsåre i panden.

”Hvad fanden laver du?!” Jeg krympede mig under hans blik, holdt hovedet lavt, og mumlede et undskyld, inden jeg hurtigt skyndte mig forbi ham. Det her var simpelthen so akavet og pinligt, og nu havde jeg hans klamme og lugtende sved i hele ansigtet! Jeg besluttede mig for at prøve at finde et toilet. Det her sved skulle vaskes af, og det skulle være nu! Jeg kunne bare mærke hvordan sveden klistrede sig til min ud, og gav mig en følelse af klamhed. Jeg spejdede efter det velkendte toiletskilt og følte en lettelse, da jeg endelig fik øje på det. Jeg begyndte ligeså stille at forsøge at mase mig vej igennem menneskemængden mod toilettet, men så langt nåede jeg aldrig. En hånd greb fat om mit håndled, hvilket tvang mig til at vende mig om, mod personen der havde stoppet mig. Jeg vendte mig om, og det første mine øjne mødte var en grå T-shirt. Hvor jeg dog hadede at være lille! Jeg lod mit blik glide op af for at møde et venligt smil placeret på et lidt rundkindet mandligt ansigt.

”Du skulle vel ikke tilfældigvis være Elina?” Spurgte han mig og kiggede afventende på mig. Først var jeg lidt i chok over at han kendte mit navn, men så gik det op for mig at det nok var den kørsel Niall havde arrangeret. Jeg nikke først lidt genert og forsigtigt, men tog mig så sammen og rømmede stemmen.

”Jo, jo det er mig,” sagde jeg forsigtigt som svar på hans spørgsmål, og gav ham et lille smil.

”Følg med mig,” svarede han, og gav mig et beroligende og varmt smil, der fik mig til at føle mig lidt mere tryg ved situationen. Han vendte sig derefter om, og gav tegn med hånden til mig om at følge med. Jeg fulgte ham lige i hælene for ikke at blive væk fra ham i det her kaos.

Vi nåede endelig ud af bygning. Jeg åndede lettet op, og kastede et blik bagud på min røde kuffert, der så helt almindelig ud bortset fra det mærke med mit navn, jeg havde sat på for at sikre mig, at jeg altid fik den rigtige kuffert med, og konkluderede at jeg havde fået det hele med. Jeg blev genet hen til en stor sort bil med tonede ruder. Manden, der havde forklaret mig at han hed Paul, tog min bagage og puttede den i bagage rummet for mig. Derefter kom han hen og åbnede døren for mig i venstre side. Jeg smilte taknemmeligt og satte mig ind. Han gik selv om på højre side og satte sig ind, hvorefter han tændte bilen, og vi begyndte langsomt at trille ud af indkørslen.

 

Vi stoppede ude foran et pænt lejlighedskompleks. Jeg steg ud af bilen og beundrede den smukke bygning foran mig. Paul steg også ud og gik om efter min bagage. Han kom hen til mig smilede, og fulgte mig op til døren hvor han tryggede en kode ind for mig så jeg kunne åbne døren. Han gav mig min bagage, og jeg smilede taknemligt til ham efterfulgt af et lille: ”Tak”

Han gav mig bare endnu et smil som svar, og forlod mig så for at gå over mod bilen igen. Jeg gik ind ad døren og blev mødt af en lobby der var lige så beundringsværdig som bygningen i sig selv. Jeg fortsatte min gang over mod elevatoren, og trykkede på den etage jeg havde fået at vide at Nialls lejlighed skulle ligge på. Jeg ventede ligeså stille i mens elevatoren førte mig op, og trådte ud da det velkendte *Pling* lød. Jeg fandt hurtigt frem til Nialls dør og bankede forsigtigt på, inden jeg lod mit blik falde på mine fødder. Jeg kiggede op igen da jeg hørte døren blive åbnet i forventning om at det var Nialls ansigt mine øjne ville møde, men det var ikke ham der stod i døråbningen. Jeg fik lidt af et chok da jeg så at det var Louis der stod der i stedet med et skævt og fjollet smil placeret på læberne. Jeg tror først at det var i det øjeblik at det gik op for mig; hvem det egentligt var at jeg skulle bo ved. Selvfølgelig havde jeg vidst hele tiden at Niall var medlem af det verdensberømte boyband, og min veninde flippede da også helt ud på mig, da hun fandt ud af det. Hun her en stor fan, hvis nogen skulle være i tvivl. Hun truede mig nærmest med at dræbe mig hvis jeg ikke fik et billede og en autograf til hende… Jeg havde dog lovet mig selv at tage det roligt omkring det her, da jo alligevel skulle bo her i rimeligt lang tid, og jeg ville helst ikke genere Niall.

Jeg glippede med øjnene da Louis viftede en hånd frem og tilbage foran mit ansigt. Jeg rødmede lidt og kiggede ned i jorden igen da det var tydeligt at han havde prøvet at få kontakt til mig flere gange. Jeg rystede på hovedet, som for at ryste mig ordenligt tilbage til virkeligheden, inden jeg bevægede mit hoved igen-igen, og mødte hans blik.

”Hvad?” Spurgte jeg forvirret og smilede undskyldende til ham.

”Hvad bringer dig hid?” Gentog han en smule drillende og gav mig et charmerende, skævt smil.

”Øhhh…” sagde jeg dumt. ”Er Niall hjemme?” Han grinede blidt af mig inden han vendte sig halvt rundt ind mod lejligheden.

”NIALL! DER STÅR EN SMUK PIGE HER UDE OG SPØRGER EFTER DIG?!” Jeg rødmede lidt igen ved hans valg af og ord. Niall kom forsigtigt frem fra en dør i entreen og brød ud i et smil, inden han fandt sin vej hen til døråbningen også. Louis gav mig et drillende smil, klappede Niall på skulderen og forsvandt så tilbage ind i lejligheden.

”Undskyld for det…” sagde Niall lidt tøvende. ”Du må være Elina? Har jeg ret?” Et lille grin slap ud gennem mine læber, og smittede af på Niall.

”Ja, du har ret. Jeg er Elina.” Jeg gav ham et forsigtigt smil og rakte hånden ud i mod ham.

”Rart at møde dig!” Svarede han og træk mig ind i et kram i stedet for at tage min hånd. Vi trak os fra hinanden, og han gav mig et venligt smil, der hurtigt blev ændret til et lidt skævt et. Jeg kiggede spørgende på ham.

”Jeg håber ikke at det gør noget at vi bliver lidt flere til aftensmad i dag?” Sagde han som svar på mit spørgsmål.

Niall trådte til side og lod mig komme inden for. Jeg rystede på hovedet og smilede svagt. Jeg skilte mig af med min bagage i entreen efter anvisning fra Niall og fulgte efter ham ind i et andet rum. Han stoppede og vendte sig langsomt om, med et par hunde øjne klar til brug og underlæben skudt ud.

”Jeg håbede også lidt på at du ville lave maden?” Han havde sat en bedende stemme i gear, trukket underlæben længere ud, og gjort de store hundeøjne endnu større, så den krystalblå farve i øjnene lyste endnu mere op og fangede ens blik. Dog krakkelerede det blik lidt, da jeg blev nødt til at minde drengen om et par ting eller to.

”Niall… For det første så har jeg ikke forberedt noget, og jeg har heller ikke nogen opskrift. For det andet så kender jeg overhovedet ikke køkkenet endnu, og så kan en aftensmad til 6 personer godt tage en lidt tid…” Jeg kiggede seriøst på Niall, der sænkede hovedet og løftede det så igen med et genert smil på læben.

”Jeg allerede købt ind til lasagne, og jeg er ligesom lidt kommet til at love drengene at de kunne smage din mad…” Han kiggede ned i jorden igen og kløede sig akavet i nakken. Et tungt suk undslap mine læber, da jeg overgav mig.

”Okay, men så skal du også hjælpe mig… for jeg finder aldrig rundt i det her køkken…” Jeg kiggede opgivende rundt i det store køkken han havde, der med flere skabe end jeg gad at tælle, og et enormt køleskab, viste at ejeren af dette køkken var glad for mad. Jeg lod mit blik falde tilbage på Niall igen der havde et stor smil plantet på sine læber.

 

 

Det havde ikke været så slemt at lave mad. Niall havde været en stor hjælp med at finde ting, altså når han ikke var inde ved de andre drenge der sad og så fodbold, for at tjekke hvordan kampen gik… Jeg havde ikke rigtigt sagt noget mens vi spiste, og jeg havde opgivet at følge med i deres samtaler. Jeg var træt, det var jeg altid når jeg havde været ude at flyve, og jeg kunne mærke en hovedpinde dunke i det fjerne. Jeg rejste mig fra bordet, selvom det ikke var særligt høfligt da de andre stadig sad og spiste, og gik ud med min tallerken, mit bestik, og mit glas for at skylle det af, og sætte det i opvaskemaskinen. Da jeg kom ind til de andre igen kiggede de alle spørgende på mig.

”Jeg er ret træt…” sagde jeg som svar. Jeg krydsede arme og ben og lænede mig op ad dørkarmen med lukkede øjne.

”Selvfølgelig…” svarede Niall og smilede til mig. Jeg havde rettet mig op igen. ”Drenge, jeg viser hende lige hendes værelse,” tilføjede han så bagefter og henvendte sig til sine venner, der stadig kiggede på os, inden han fulgte mig ned ad en gang og ned til en dør for enden af gangen.

”Det her er så dit værelse…” sagde han, åbnede døren for mig, og stak sine hænder ned i lommerne, hvorefter han sendt mig et smil. Jeg smilede stille tilbage, og lod så mit blik glide stille rundt i værelset, men fordi jeg var så træt lige nu, var det eneste jeg ænsede den store bløde dobbeltseng midt i værelset.

”Du har eget badeværelse, så vi ikke behøver at dele, hvilket jeg regner med du nok vil sætte stor pris på…” Han sagde det lidt tøvende og endte det med en lille latter.

 ”Liam har båret din kuffert hen ved siden af sengen” Jeg sendte ham et taknemligt smil.

”Sig tak til ham fra mig. Gider du?” Han grinede lidt af min kommentar, inden han trak mig ind i et kram og afsluttede det med et ”Godnat, sov godt og drøm sødt” Jeg smilede til ham og nikkede.

”I lige måde.”

Jeg gik ind på værelset og lukkede forsigtigt døren efter mig. Jeg følte det som om at jeg kunne falde i søvn på stedet. Jeg bevægede mig hen til sengen, kastede mig i den og lukkede øjnene, mens jeg slappede helt af. Der gik ikke længe inden jeg faldt i søvn. Jeg havde hverken børstet tænder eller fjernet min make-up. Hvilket jeg nok ville fortryde når jeg vågnede i morgen tidlig, men lige nu var jeg ret ligeglad…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...