Mission attention

Elena Malik er selveste Zayn Malik's lillesøster, som lillesøster til en verdenskendt popstjerne er man selvfølgelig stolt. Men Elena er træt af at blive glemt, lige fra da Zayn meldte sig til x factor var hun så stolt, men nu er hun træt af at føle sig overset af hele verden. En dag invitere Zayn hende med på tour for at opbygge deres forhold, men hvad sker der når Elena føler at Zayn glemmer alt om hende, og hun vil gøre alt for at få hans opmærksomhed? Elena møder igen de charmerende drenge og to drenge vækker hendes interesse, den søde blonde fyr fra Irland og den forførende krøllede fyr fra England. Og så begynder hendes plan om at få Zayn's opmærksomhed.

43Likes
55Kommentarer
1450Visninger
AA

14. Troublemaker

Demi Lovato - Fix a heart.

 

"Hvad fanden laver i" siger Harry igen bare mindre højt. Niall ser uforstående op på Harry, jeg vil også være forvirret hvis jeg ikke havde kysset med Harry. Men i Harry's øjne er der ikke kun vrede der er også sorg, en masse sorg. Jeg kigger nervøst hen mod døren, for jeg kan høre nogle fodskridt på vej hen mod os. Selvfølgelig er den første der viser sig i døren Zayn. "Hvad laver i" hvæser Zayn, og dræber Niall med øjnene. "Kysser" svarer jeg flabet, og sender ham et dræberblik retur. "Nej" siger han hårdt "det vil Niall ikke gøre". Niall krymper sig, og tager min hånd. "Det er ikke fordi du har særlig meget tillid til dine venner" siger jeg mindst ligeså hårdt, og ignorer helt Harry's sårede blik der ligger på mig. "Bare jeg er tæt på dem, så bruger du vold mod mig. Eller flipper på drengene" råber jeg og slår armene ud. Zayn's øjne ændre sig da jeg nævner det med at han har brugt vold mod mig. "Det var jo ikke meningen det med volden" hvisker han, og kigger nervøst ned i jorden. Jeg sukker højt "nej ingenting er jo meningen, du tror du kan slippe afsted med alting, fordi du er verdenskendt. Hvis dine fans hvilket monster du i virkeligheden er så vil alle vende dig ryggen". Niall er hurtig til at tage sine arme rundt om mig, for at berolige mig men det hjælper ikke en skid. Jeg rejser mig op, og stormer hen til Zayn. "Jeg hader dig" skriger jeg, og begynder at slå hårdt mod hans brystkasse. Jeg tager mig ikke af alle menneskerne der kigger på mig i dette øjeblik. Jeg slår bare hårdere og hårdere. Jeg fjerne hurtigt tårene som strømmer ned af mine kinder. "Du er frygtelig" hulker jeg. "Stop Elena" siger Louis, og kigger på Zayn som også er begyndt at græde. "Undskyld Elena, undskyld" hvisker Zayn, og rækker ud efter mig. Jeg undviger, men falder så sammen på gulvet. "Jeg hader dig" hvisker jeg, og sender ham et dræberblik. 

Hvorfor vi kom ind på denne snak mellem mig og Zayn aner jeg ikke. Jeg havde gjort mig klar til et trekantsdrama, mellem mig, Harry og Niall. Men det kommer senere. 

Eleanor skubber sig igennem de andre, og sætter sig hen ved siden af mig. "Rolig skat, det er okay" siger hun beroligende, og aer min ryg. "Jeg ved det var forkert Elena, tilgiv mig. Jeg beder dig" siger Zayn, og går tættere på mig. "Skrid" råber jeg, og peger på ham. Men han går ingen steder, "SKRID SAGDE JEG" skriger jeg og ryster. Han kigger overrasket på mig, men i det mindste er han hurtigt væk. "Skat du skal nok klare den" hvisker Eleanor i mit øre. "Alt bliver godt igen". Jeg ryster på hovedet "det værste er ikke engang overstået endnu". "Jeg er et frygteligt menneske". 

"Du er ikke et frygteligt menneske, du er den mest fantastiske pige jeg kender" siger Niall, og sætter sig ned ved siden af mig. Jeg ryster på hovedet, "det siger du nu, men du ved ikke hvad jeg har gjort". "Jeg elsker dig ligemeget hvad" smiler han, og kysser mig på kinden. "Jeg elsker også dig". 

 

Nialls synsvinkel.

Jeg bliver nok aldrig van til det når hun siger at hun elsker mig. Det er en fantastisk følelse. Men jeg forstår ikke hvorfor hun siger, at jeg ikke vil elske hende efter det hun havde gjort. Jeg tror ikke rigtigt på det, intet kan være så slemt at jeg vil stoppe med at elske hende. "Stop det der lorte kærlighedspladder" afbryder en stemme mig. Jeg kigger op og ser en endnu mere vred Harry. "Hvad er dit problem Haz?" siger jeg forvirret, og smiler svagt til ham. "Hun fucking elsker dig ikke" råber han, og peger ned på Elena. Som begynder at græde endnu mere. "Det passer ikke, jeg elsker dig.." hvisker hun, og kigger bedende på mig. "Imens hun havde noget med dig, havde hun også noget med mig!"- "hun kyssede mig hver gang vi var alene. Vi havde noget, jeg var også forelsket i hende" råber han, og fjerner tårene som løber ned af hans kinder. Jeg mærker et stik i hjertet, det kan ikke passe. Vi elsker hinanden, "det passer ikke" råber jeg såret, og kigger ned på Elena men hun ligger bare og hulker. "Passer det Elena" siger jeg lavere, og kigger ned på hende. Hun siger ikke noget i noget tid, men kigger bare op på mig med sine brune kærlige øjne. De øjne som jeg har forelsket mig i, så sindsygt meget. 

"Ja" hvisker hun, jeg kigger forfærdet på hende. Jeg rejser mig op, og kigger vredt på hende. Hvordan kunne hun.. Jeg elsker hende jo forhelvede, hun sagde hun elskede mig. Den løgner. "Men jeg elsker dig virkelig" siger hun højere, og rejser sig op for at kigge mig i øjnene. Jeg kigger hende dybt i øjnene, hendes øjne lyser af ærlighed. Men det ændre ingenting, selvom vi ikke var kærester kan hun sgu da ikke bare kysse til højre og venstre. "Hvordan kunne du" hvisker jeg. "Jeg elsker dig jo". Jeg prøver at holde tårene inde, men jeg kan ikke mere. Jeg lader dem bare få frit løb. "Og jeg elsker jo også dig" prøver hun, og prøver at fange mit blik. Men jeg skal fandme ikke kigge ind i hendes øjne. "Det er ikke godt nok" siger jeg hårdt. Jeg går forbi hende, og stormer ud af døren. "Niall vent" hører jeg hende råbe bag mig, men det stopper mig ikke. Jeg skal væk herfra, væk fra hende. Jeg tager hurtigt mit overtøj på, og løber så ud af døren. 

 

Elena's POV.

 

"Niall bliv her" råber jeg igen, men han løber videre. Han smækker døren i hovedet på mig, og jeg lader min krop falde slatten ned på jorden. Jeg gemmer mit ansigt i mine hænder, og begynder at græde højlydt. "Lad vær med at sidde der, og lade som om du er ked af det." siger en hård stemme pludselig. Også kendt som Harry. "Gå Harry" hulker jeg. "Det er din egen skyld, du har ødelagt det hele for dig selv" vrisser han. "Jaja lad vær med at træde i det, jeg beder dig" hvisker jeg, og kigger bedende på ham. "Jeg vidste ikke du var forelsket i mig" hvisker jeg igen, og kigger igen ned på mine hænder. "Nej men det var jeg altså" siger han såret, og kigger bebrejdende på mig. "Undskyld Harry" mumler jeg, og smiler svagt. "Jeg vil aldrig såre dig med vilje".  "Men det gjorde ud alligevel" siger han lavt. "Det ved jeg" sukker jeg. Jeg klapper på pladsen ved siden af mig, "vil du ikke nok sidde her".  Han kigger rundt, og ser ud som at han tænker det meget igennem. Han sukker så og sætter sig så ved siden af mig. "Du har virkelig dummet dig El" smiler han svagt, og kigger hen på væggen. "Det ved jeg, og jeg ved at du ikke vil tilgive mig forløbeligt" siger jeg, og kigger hen på ham. "Men bare lov mig at du tilgiver mig, for Niall vel næppe tilgive mig igen. Og jeg kan virkelig ikke leve uden dig" hvisker jeg, og lægger mit hoved på hans skulder. Han sukker, jeg kigger op på ham og ser de mange tårer der løber om kap ned af hans kinder. "Jeg troede du kunne lide mig" hulker han. "Det ved jeg" jeg sætter mig op, og holder om ham. "Jeg er ked af det" hvisker jeg ned i hans hår. Jeg kysser hans hovedbund, og nusser så hans lår. "Det ved jeg du er, men det gør det ikke okay" hulker han højere, og putter sig ind til mig. "Nej, Harry jeg elsker dig. Men bare ikke på den måde" sukker jeg, og kysser ham igen. "Jeg vil ønske du gjorde" hvisker han, og kysser min hånd. 

"Men hellere det her end ingenting" siger han, og kigger mig dybt i øjnene. Jeg griner lavt, "du så sød Haz" jeg kysser hans kind, og krammer ham hårdere. "Du er den bedste" smiler jeg "iligemåde El". 

****

Vi havde åbenbart siddet der længe, for pludselig kommer Eleanor. "Der er mad" hun kigger nervøst på os, men smiler så beroligende til mig. Jeg sender hende et svagt smil, og nikker "vi kommer om lidt". Jeg skubber Harry væk, som brummer utilfreds "kom så dovne der er mad". Han smiler, og rejser sig op. Han tager en hånd ned til mig, og hjælper mig så op. Vi går ud til bordet, hvor alle sidder udover Niall. Vi sætter os ned, og hold da op der er en trykket stemning. Jeg tager lidt salat, og begynder at spise. "El" siger Zayn pludseligt, og prøver at fange mit blik. Jeg ignorer ham, og smiler så til Eleanor som sidder og kigger på mig. Hun sender mig bare et blik som siger at jeg skal snakke med ham. Jeg ryster på hovedet, og kigger ned på min mad igen. "Hvad skal vi så lave imorgen" siger Louis for at løfte stemningen lidt, jeg smiler taknemmeligt til ham, som han hurtigt gengælder. "Vi kunne tage hen og skøjte?" siger Liam prøvende, og kigger på os alle. Jeg smiler svagt, for jeg elsker at stå på skøjter. Jeg er faktisk ret god, bare lige for at sige det. 

"Jeg vil godt" siger jeg, og smiler til Liam "det er alligevel lang tid siden jeg har skøjtet". Liam sender mig et stort smil, og kigger hen på de andre. Harry er hurtig til at sige at han godt vil med, "jeg tager også med" siger Zayn, og prøver igen at fange mit blik. Jeg sukker, og kigger ham så i øjnene. Han smiler svagt til mig, og sender mig et kærligt blik. Som jeg på ingen måde gengælder, han for bare et tomt blik. Han sukker, og kigger så såret ned i bordet. Jeg ville ha ondt af ham, hvis ikke han havde gjort det mod mig. De andre vil også med, så har jeg da noget at se frem til. Jeg håber Niall vil med. "Er der nogle der vil invitere Niall med" siger jeg pludseligt selvom det slet ikke var meningen at jeg skulle sige det. Alle stopper med at snakke, og kigger medlidende hen på mig. "Em jeg kan godt" siger Louis nervøst, jeg nikker og mærker tårene presse sig på. "Tak for mad" siger jeg hurtigt, og rejser mig. Jeg løber hen mod mit værelse, jeg smadre døren op og springer hen i sengen. 

Hvorfor er jeg også så dum, at såre ham jeg elsker på den måde. Jeg begynder at græde højlydt, men prøver at dæmpe lyden lidt med min pude. Jeg har bare ødelagt alt, mit forhold til min bror er ødelagt, og jeg har såret ham jeg elsker. Jeg hader mit liv, lorte liv. Jeg stopper mit tuderi, da en banker på min dør, jeg vender mig om og ser Louis stå i døren. "Hej" hulker jeg, han griner lavt og sætter sig hen ved siden af mig. "Skat da, du ser forfærdelig ud" siger han sødt, og fjerner et hår fra mit ansigt. "Jamen tak da" siger jeg fornærmet, og snøfter. Han griner "du har virkelig ødelagt alt var?" Jeg nikker "ja jeg har". "Du er ikke sur på mig vel" siger jeg håbefuldt, og kigger bedende på ham. Han ryster på hovedet "nej selvfølgelig ikke, men jeg vil ønske du ikke havde ødelagt venskabet mellem drengene". Tårene presser sig igen på "jeg er frygtelig" hvisker jeg. "Nej du er fantastisk, alle laver fejl. Og det her var en af dine". Jeg nikker, og smiler til ham. Han er en god trøster. "Du er sød" mumler jeg, og sætter mig tæt hen på ham. "Du er også sød" trøster han, og tager armen rundt om mig.

"Vi skal lave endnu et film maraton, vil du være med" siger han, og rejser sig. Jeg nikker, og rejser mig, og går ind i stuen med Louis ved min side. Jeg smider mig i sofaen, og sukker da jeg sidder helt fantastisk. Efterhånden begynder alle de andre, at komme med slik og madrasser. Perrie kaster en dyne hen til mig, og jeg smiler taknemligt til hende. Jeg putter mig ind under dynen. Eleanor er hurtig til at sætte sig hen ved siden af mig. Hun tager næsten hele dynen, og jeg kigger fornærmet på hende "okay El bare tag hele dynen, det er helt ok". "Tak søde, jeg vidste at du ville forstå mig" siger hun sukkersødt, og niver mig i kinden. Jeg fnyser højt, og smiler lidt ved at høre de andre grine ad os. Jeg hiver lidt i dynen, så jeg også har noget. "Tænk hurtigt" råber Liam pludseligt, og jeg vender mig om. Men lige da jeg vender mig om, for jeg en pude lige i hovedet. Liam bryder hurtigt ud i grin, og jeg kigger bare vredt på ham. "Av for fuck i helvede, din lille ko" hvæser jeg, og ømmer mig. Selvom det slet ikke gør ondt. Jeg kigger over på Harry som har alt slikken, "deler du lidt tykke" griner jeg. Han kigger fornærmet på mig, men kaster så en slikpose hen til mig. "Tak" griner jeg, og laver tommel op til ham. Jeg åbner hurtig posen, og begynder at proppe mig med slik. "Og du kalder mig tyk" fnyser Harry, og kigger snobbet på mig. "Ja jeg gør" siger jeg flabet, og tager noget mere ind i munden. 

Jeg kigger over på tvet hvor filmen allerede er begyndt. "Hvorfor en film ser vi" udbryder jeg, og kigger forvirret hen på skærmen. "Sinister" griner Louis. "Fuck" gisper jeg, og gemmer mig under dynen. 

___________________________________________

Her kom det næste kapitel, det er lidt kort. Men ja sådan er det.

kys x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...