Universet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Færdig
Essay af KSJ Min terminsprøve-stil som jeg er meget tilfreds med.

0Likes
0Kommentarer
697Visninger

1. Universet

Alle har kigget op mod himlen en stjerneklar nat og set efter stjerneskud. Eller var det måske ufoer? For hvad nu, hvis vi ikke er alene? Men det er vi jo, ikke? Der kommer ikke, en eller anden flyvende tallerken dumpende ned i hovedet af os, fordi en eller anden grøn marsmand har fået en ide om at overtage Jorden. Der er jo ikke nogen, der har dokumenteret en ufolanding. I hvert fald ikke endnu.

Det er da også rart, når man ligger og kigger op mod nattehimmelens dybblå baggrund med de mange, funklende stjerner. Tænke på, at der er milliarder af galakser med milliarder af stjerner og, at en stjerne kan have sit eget lille solsystem med planeter og måner. Så statistisk set er det jo nærmest umuligt, at vi er alene. Jeg mener, at Jorden, som den eneste ud af milliarder af planter, skulle være den eneste, hvor der findes liv.

Vi søger altid en forklaring, og alligevel opsøger vi det uforklarlige. Men kan det ikke være lige meget, om vi er alene eller ej? Og hvorfor vil vi så gerne vide, om vi er alene? Det er ligesom spørgsmålet: Hvem er jeg? Vent lige lidt. Er det ikke svaret? For at forstå, hvem man er, er man nødt til at kende meningen med livet. For at finde svar på det, må man vide, hvordan livet er opstået, og så vender man blikket mod himlen. Og det fører til spørgsmålet: Er vi alene?

Det er lige meget. Det er altså dejligt at ligge og bare kigge stjerner. Ud på en kold, klam, våd græsplæne i bidende kulde, kun for at se stjerneskudssværmen i december. Min mor synes, jeg er skør. Jeg tager da bare mit liggeunderlag med ud. Min mor synes stadigvæk, at jeg er vanvittig. Stjerner er bare så interessante. Og så sætter de tanker i gang.

For hvis der landede en ufo, hvordan ville den så se ud? Som de ser ud på film? Alle har nok set film med en ufo i. Store, runde metaltingester fyldt med highteknologisk udstyr og en grøn stråle til at samle dig op med. Hvad så med dem indeni? Filmindustrien har i hvert fald givet deres version af et rumvæsen eller rettere sagt: Hundrede og sytten versioner. Mon det er lidt fra hver version? Det er næsten ikke til at forestille sig.

Det kunne jo være et grønhudet væsen med lilla prikker og tre fingre i alt. Med antenner og følehorn, grisetryne og tre øjne siddende i et mærkeligt kranie på en to meter lang hals, der er fastgjort på en krop med et rødt lys i maven, som man alligevel ikke kan se, da hele kroppen er pakket ind i en blanding mellem et helkropskondom og det alt for stramtsiddende tøj, som mange har på i dag. Det kunne være svaret på en alt-i-en version af et rumvæsen. Den ide sender jeg straks videre til Hollywood. Men seriøst, hvad nu hvis de landede? Ville det være den klassiske vi-vil-overtage-jeres-planet-og-bruge-jer-som-slaver-historie? Vil de bare sprænge alt væk, fordi vi er i vejen for deres hær af rumskibe? Der er mange muligheder, men vi er jo alene, ikke?

 

Det gider jeg ikke spekulere over nu. Nu vil jeg ud og kigge stjerner. Kigge langt ud i det, vi kalder universet, med alle dets stjerner og galakser, planeter og deres måner, stjernetåger, sorte huller, og måske en enkelt beboet planet. Det kan være, jeg ser et stjerneskud. Eller måske en ufo. Nej, det sker ikke, for vi er jo alene, ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...