The Other Side (Justin Bieber)

Madison er en helt normal pige. Tror hun. Hun går på en skole med hendes bedste veninde Sophie! Madison kan ikke huske sin fortid, og det syntes hun er lidt mærkeligt! En dag kommer der en ny elev, og siden denne elev var kommet, havde hun fået en masse forskellige og mærkelige tanker i hovedet. Hun begynder at snakke med denne elev, og finder ud af at hun ikke er den, hun tror hun er. Kommer hun til at huske sin fortid? Finder hun ud af hvem hun virkelig er?

4Likes
1Kommentarer
247Visninger
AA

11. Kapitel 11

Madisons synsvinkel.

Jeg satte mig op, og fandt ud af at jeg lå i en seng. Jeg var inde på mit værelse. Altså mit værelse i det store hus. Ja jeg kan huske alt nu. Så dette var mit værelse. Jeg kiggede mig lidt omkring, men gad ikke rejse mig op. Så jeg kiggede bare, imens jeg sad ned i sengen, det var jo lang tid siden jeg havde været på det her væresle. Ok jeg synes det lyder lidt forvirret med det værelse halløj. Jeg havde mit eget værelse i det store hus, jeg havde haft i tankerne. Ikke hjemme hvor jeg var inden jeg tog her over, der hvor Justin og min mor krammede. Så tror jeg den er på den rene!

Lige pludselig kom Justin, Sam, Cody, Bell og Steve ind. De kiggede meget på mig. Men det er jo forståeligt. Jeg rejste mig op, og skyndte mig at kramme de alle. Jeg kan jo huske dem nu. Jeg gik et skridt tilbage, og kiggede på mig.

"Kan du huske alt nu?" Spurgte Sam.

"Ja det kan jeg godt Sam." Svarede jeg.

De alle kiggede smilende på mig. Jeg tænkte at jeg lige ville tale med Justin, men hvad skulle jeg sige til de andre. Men til sidst sagde jeg det. De gik ud og Justin og jeg stod tilbage på værelset. Jeg satte mig på sengen, og gjorde tegn til at Justin skulle sidde ved siden af mig. Han satte sig, og kiggede på mig.

"Justin. Jeg kan jo huske alt nu, og jeg ved... Du ved... Vi havde noget... Sammen. Vi havde noget sammen mener jeg!" Sagde jeg usikkert. Han kiggede smilende på mig, og rykkede sig tættere på mig. Han kiggede på mig, og kyssede mig.

Jeg trak mig efter noget tid, og kiggede lidt på ham.

"Jeg elsker dig Madiso.. Han nåde ikke at sige mere inden jeg afbrød ham.

"Du kan bare kalde mig Rose nu. Jeg kan godt huske mit navn er Rose Madylin Ray Montoria. Bare kald mig Rose!" Afbrød jeg ham.

"Okay.. Rose.. Jeg elsker dig, og jeg er så glad for at du kan huske mig nu. Jeg har virkelig savnet dig en hel del. Jeg har aldrig kommet over dig. Du var min første forelskelse, og jeg elsker dig stadig! Sagde han med et smil på læben!

Undskyld kapitlet er lidt kort, men blev afbrudt. Men skriver snart videre! 😜

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...