Better than yourself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
One-shot... Dette er en meget følelsesladet historie om min egen fortid... Jeg afleverede den som stil og fik 12, så noget må da være godt i den? Det vil jeg gerne have du bedømmer! Så hvis du vil skrive hvad du syntes eller sågar give den karakterer fra 1-10, må du meget gerne det! Det ville være en stor hjælp til en anden gang hvor jeg skal skrive historier der er meget personlige. -Jay bee

9Likes
6Kommentarer
561Visninger
AA

2. Better than yourself


Den sommerferie jeg ellers havde regnet med ville være så god, og ændre så meget, blev vendt til noget helt andet. Mig som troede alting ville blive ændret til det bedre, endte med at blive ændret meget, men var dét til det bedre, eller var dét til det værre?
Jeg gik og mærkede det fugtige sand mod mine nøgne fødder, mens jeg gik og tænkte på hvad jeg lige havde været vidne til. Bare tanken om at han gik og ledte efter mig rundt omkring på øen gjorde mig utilpas. Der gik ikke længe før jeg mærkede den første tåre trille ned af min kind, til den landede på min nøgne arm. Det føltes som om at huden brændte der på min kind hvor tåren havde trillet ned. Tåren blev erstattet med en ny, og kort efter var det som om at tårerne løb om kap ned af mine kinder. Jeg satte mig med et bump i det kolde og fugtige sande, helt ligeglad med at min kjole ville blive helt våd. Jeg krummede mine knæ op til mig og holdte godt fast om dem, som om at jeg var bange for at miste dem. Selvom jeg udemærkede vidste at jeg ikke ville kunne miste dem, var det bare som om, at hvis ikke jeg holdte rundt om mig selv ville jeg falde fra hinanden. Som jeg var bange for allerede var sket for min storebror. At se så meget vrede i et andet menneske virkede helt urealistisk og virkede umuligt. Men at se hans øjne, som nærmest lynede, var ikke rart, kan jeg sige. Jeg havde altid set ham som min beskyttende storebror, som jeg så så meget om til. Som elskede sine forældre og som elskede mig, men nu, nu var jeg blevet i tvivl.
Jeg tørrede de forvildede tåre væk med min højre håndryk, og holdte igen om mine knæ. Jeg vendte mit blik ud mod havet der var så smukt om aftenen. Solen der var helt rødglødende på denne tid af aftenen. Det var blevet en smugle køligt og jeg fortrød at jeg ikke havde taget en trøje med, da jeg var stormet ud af vores lille lejlighed. Det var som om den ikke så lune sommerbrise kærtegnede mine bare ben og arme, så jeg fik helt gåsehud af det.
Jeg kiggede til højre og lagde mærke til en skikkelse der var på vej over mod mig med hastige skridt. Da skikkelsen kom nærmere kunne jeg se hvem det var, og den person jeg altid plejede at blive så glad for at se, fik mig faktisk til at rejse mig op med lynes has og sat i løb i den modsatte retning end ham. Men som jeg allerede havde forudset, indhentede han mig hurtigt og tog fat i min arm så jeg stoppede op med det samme og vendte mig om. Jeg så direkte ind i hans øjne, hvilket jeg fandt lettere ubehageligt, da jeg for blot en halv time siden havde set de øjne med så meget vrede i dem, at det virkede helt umenneskeligt. Jeg kiggede lettere skræmt på ham og det så ud som om han lagde mærke til det, da hans blik blev meget undskyldende. Jeg kiggede såret og skuffet på ham og vred mig fri fra hans greb og vendte mig om for at gå videre men igen stoppede han mig, bare ikke ved at gribe fat i mig, men ved at sige mit navn, ”Ester”, tanken om at han kun stod få centimeter bag ved mig ville normalt gøre mig tryk, men det gjorde det bare ikke, nærmere det modsatte… Han gjorde mig utryg ved situationen.
Jeg vendte mig stille om stadig med tårerne løbene om kap ned af mine kinder. Så snart jeg så på ham steg, vreden i mig. Jeg gik med faste skridt hen mod ham og begyndte at slå lød på hans bryst mens jeg skreg op af ren vrede. Han stod bare der og tog imod mine slag mod hans bryst hvilket gjorde mig lettere irriteret, så til sidst da jeg havde brugt al min energi på at skrige, græde og tæske løs på ham, væltede jeg om i sandet og lagde mig på ryggen og så op på himlen hvor der var begyndt at blive plantet små stjerner på. Selvom adrenalinen, vreden og lysten til at skrige mere, pumpede rundt i mig, så følte jeg ikke jeg havde kræfterne til det. Da der skyllede en bølge op på mine bare fødder og ben, var det som om der kom en kort rus i hele min krop, men lige så hurtigt den var kommet blev den erstattet med en salighed, der fylde hele min krop og gjorde mig mere rolig.
Jeg satte mig op og opdagede at han havde sat sig i sandet kun få centimeter fra mig, og kiggede ud over havet vor det lignede at solen nærmest druknede i vandet og der gik ikke mange minutter så var den forsvundet ned under vandet. Jeg tog mig sammen og vendte mit blik mod min storebror, kun for at finde ud af at han allerede kiggede på mig. ”Lige meget hvad, så husk, det er stadig dig og mig mod hele verden. Lige meget hvor vred jeg kan blive på mor og far, så ved du at jeg altid vil være din storebror der elsker og passer på dig. Altid”, sagde han med en meget blid og kærlig stemme. Jeg rykkede mig en smule mod højre i det våde sand, så jeg sad helt op af ham. Han lagde armen om mig, og med det samme var det som om jeg havde fået varmen tilbage i hele kroppen, som om det brændte der hvor hans arm lå, fordi han var så varm i forvejen. ”Lover du? ”, spurgte jeg med en usikker stemme. Et smil udfolde sig på hans læber, ”Jeg lover, stump. Lad os komme tilbage til de andre”, sagde han med et lille grin. Han rejste sig og rakte hans hånd ned mod mig, jeg tog fat i den og lod ham hjælpe mig op og stå. Han lagde igen armen om mig og sammen gik i op mod vores lille lejlighed, med et smil på begge vores læber.
Jeg indrømmer jeg havde opdagede en side af min storebror, jeg nok godt kunne havde undgået, men samtidig måske ville det blive nyttigt senere hen? Jeg ved i hvert fald, at, det ikke kún blev ændret til det værre, der var også noget positivt over det. Men jeg fik ret, en masse blev ændret den sommer.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...