Love Or Friendship - One Direction

Det lykkelige par, Louis Tomlinson & Eleanor Calder, er ikke så lykkelige mere, efter de har haft et skænderi om Eleanor's opførelse. Det ender dog med at de må gå fra hinanden som singler. Eleanor går til sin bedste veninde, Emily Marin. Men den 21 årige Emily er alligevel ikke så dum. Emily holder meget af Eleanor, men hun ved også godt at det var hendes egen skyld. Derfor går Louis i møde for at høre hvordan han har det med det hele. Det udvikler sig til mere end bare et venskab, og bliver til et skilt forhold for Eleanor. Men vil det gå foreveigt? Bliver de nød til at sige det? Eller ved Eleanor der forgår noget og vil selv finde ud af de? Og kan Louis overhovedet lide Emily, eller er det bare en trøst? For Emily bliver det i hvert fald et valg mellem 'Love or friendship. (JEG ER ALTSÅ ELOUNOR SHIPPER) Just so you know.

7Likes
0Kommentarer
332Visninger
AA

3. 2. Kapitel

 

Emily's synsvinkel:

 

Jeg gik ned ad gaden, på vej til Louis' lejlighed. Jeg håbede virkelig bare at han var hjemme, da jeg ikke havde hans telefon-nummer. - Hvilket jeg syntes var lidt underlig efter som jeg kendte ham virkelig godt, og vi tit var sammen. - Mig, Louis og Eleanor. Han var rigtig sød. Men bare ikke mere kan jeg regne ud, eftersom de havde slået. Jeg elskede virkelig Eleanor, men jeg har faktisk ikke ondt af hende, eftersom det helt klart var hendes egen skyld. Men det ville hun åbenbart ikke tro på. Jeg ved ærligtalt ikke om vi bliver bedste veninder igen, men jeg nægtede at sige undskyld. Jeg gad faktisk ikke engang at være venner med hende, hvis hun skulle blive så sur og fornærmet, hver gang hun gør noget helt galt. 

Jeg kom længere og længere ned ad gaden, så jeg var der nok snart. Der var mange mennesker idag. Men jeg kendte ikke en sjæl. 

Da jeg endelig nåede Louis' lejlighed, gik jeg op til døren og ringe på, så jeg kunne komme ind i opgangen. Da der intet skete, ringede jeg på igen. Intet.

Jeg sukkede og vendte mig for at gå igen, men nåede ikke så langt, før jeg mærkede jorden under mig forsvinde.

"Av for helvede i fandens og!" Havråbte jeg. Men da jeg kiggede stille op, så jeg ikke andet end, et smil på selveste Louis Tomlinson.

Det der i skal tænke ''OMG hun er lige gået ind i Louis William Tomlinson.''

Nej okay - Det var der ikke stemmening for.

Doesent matter right now. I can feel fucking pain in my ass.

Louis så undskyldene på mig, men jeg som kendte ham så godt kunne jeg udemærket se han holdte et smil inde. "Sorry," sagde han, og der kom hans grin. Nar. Han havde lige væltet mig og det eneste han siger er ''Sorry" og så et grin. WTF?

"Det gør meget," sagde jeg, irriteret og tog mig lidt på ballen. Ikke misforstå, please. "Whatever. Har du tid?" Spurgte jeg da jeg havde fået hjælp af Louis til at komme op at stå igen. Sikke sød han var...... Or not. Ej jo Louis var da altid sød.... Bare på han egen måde.

"Masser. Jeg har lige været over ved drengene, og vi har fået sty...-" "Louis jeg ved godt du har været over ved Eleanor, og hvad der er sket. Jeg har hørt det hele. I hvert fald fra hendes side." Det sidste hviskede jeg, da det ikke var meningen at han skulle høre det, hvilket til mit held jeg tror han heller ikke gjorde. " Det var det jeg ville tale med dig om. Altså hvis det er i orden, nu når det er sket fra mindre end 30 min. siden," jeg fik sluttede min sætning, og da jeg så hans smil falmede kunne jeg se han tænkte hele situtionen igennem. "Oh, ja selvfølgelig. Kom med," sagde han og gik forbi mig og hen til døren som han låste op. Vi kom ind og gik hen til elevatoren. og trådte ind da den åbnede. Vi kom hurtig op på 5. etage, og fik fundet Louis' dør som han også fik låst op. Jeg smed mine sko og hang min jakke op. 

Da vi kom ind i stuen satte jeg mig i sofaen, hvor Louis bumpede ned ved siden af mig.

"Tal," komenderede han. Jeg kiggede på og blev pludselig i tvivl. Skulle jeg spørger sammen dag som han det var sket?

"Er du okay?" spurgte jeg og kiggede afventende på ham. Jeg besluttede mig til bare at sige det, eftersom det ville være underligt at bare gå sådan uden videre. "Naaah. Det ville være synd at sige. Men jeg klare mig," svarede han. Det var synd for ham. He don't diserve that. She did. "Godt. Er det rigtig det var Logan?" Spurgte jeg ham. Han trak på skuldrende. "Ved ikke hvem Logan er, men det var den samme som første gang, og jeg regner ikke med det her kun var anden gang, eftersom det var for et halv år siden," svarede han. 

Vent hvad?

Første gang?

Anden gang?

"Har hun gjort det før?" Spurgte jeg surt, og rejste mig op ligesom den gang jeg snakkede med Eleanor. "Ja."

Jeg kunne se på ham at han var ved at få nogen tråre frem, og der gik heller ikke lang tid før den første ramte hans kind efterfuldt af flere. Det var så nemt at se han prøvede at holde det inde, men han vare nød til at give slip på sine føleser.

Derfor satte jeg mig ned igen. Jeg lagde forsigtigt mine arme om ham, og kunne mærke han lagde sig ind til mig. "Giv slip på hende. Hun er ikke det værd. Du fortjener så meget bedre end hende, husk det. Du er helt igennem fantastisk, og en hver piges drøm," hviskede jeg stille og roligt til ham, for at få ham til ro.

Det virkede....

 

***

 

Jeg var stadig ved Louis. Vi havde hygget os, sovet, spillet og set en masse film. Så nu var klokken også snart 21:00, så jeg skulle nok også til at hjem ad. Jeg kunne godt lide at være i hans selskab.

Det gjorde mig tryg, og jeg fik en helt anden følelse i kroppen. Det var rart.
"Louis jeg må til at komme hjem ad," sagde jeg og rejste mig op fra sofaen vi liggede i.

Jeg havde faktisk helt glemt den besked mig mor sendte mig idag, om jeg kom på besøg, men jeg vidste hun ville forstå. Altid.

"Okay. Lad mig følge dig ud," han rejste sig, og sammen fandt vi vejen ud til overtøjet. 

Jeg fik mine sko og min jakke på.

Jeg gik frem mod Louis og lagde armene om ham, og han gengældte det som lynet. 

Jeg skulle til at trække mig væk men Louis holdte fast. "Du er en fantastisk ven, det skal du vide," hviskede han  meget stille uden for mit øre. Han kyssede mig kort på kinden og slap mig så.

Det havde været en go' dag med Louis. Han var wonderful!

 

_________________________________

Tak fordi i læser!! xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...