Love Or Friendship - One Direction

Det lykkelige par, Louis Tomlinson & Eleanor Calder, er ikke så lykkelige mere, efter de har haft et skænderi om Eleanor's opførelse. Det ender dog med at de må gå fra hinanden som singler. Eleanor går til sin bedste veninde, Emily Marin. Men den 21 årige Emily er alligevel ikke så dum. Emily holder meget af Eleanor, men hun ved også godt at det var hendes egen skyld. Derfor går Louis i møde for at høre hvordan han har det med det hele. Det udvikler sig til mere end bare et venskab, og bliver til et skilt forhold for Eleanor. Men vil det gå foreveigt? Bliver de nød til at sige det? Eller ved Eleanor der forgår noget og vil selv finde ud af de? Og kan Louis overhovedet lide Emily, eller er det bare en trøst? For Emily bliver det i hvert fald et valg mellem 'Love or friendship. (JEG ER ALTSÅ ELOUNOR SHIPPER) Just so you know.

7Likes
0Kommentarer
330Visninger
AA

2. 1. Kapitel

Louis' synsvinkel:

Jeg havde lige været byen med drengene, og var nu på vej hjem til Eleanor, for at overraske hende med noget kaffe, som jeg lige havde købt.

Det var snart vores 2-års dag. Og når det var hende jeg skulle være sammen med kan det jo kun gå perfekt. Faktisk var det kun vores halvårs-dag, da vi slog op for ca. et halv år siden da jeg faktisk 'busted' hende i at være mig utro.

Jeg husker det som det var for en uge siden, jeg var egentlig stadig såret, men hun sagde at det bare var en kæmpe fejl. Og når det var hende kunne jeg jo ikke andet end at tro hende.

Da jeg var kommet til det store lejlighedskomplet, fandt jeg nøglen frem til opgangen, da jeg havde fået en nøgle selv fordi at vi var så meget sammen, når jeg havde fri, og ikke var sammen med drengene. Som jeg tit var.

Jeg kom op foran hendes dør, og som forventet var den låst, da Eleanor altid låser efter sig lige meget om hun er hjemme eller ude.

Da jeg var kommet ind, gik jeg forsigtigt ind i stuen efterfulgt af køkkenet, men hun var der ikke. Hun sov nok. Og derfor listede jeg hen til hendes værelse. Jeg åbnede stille døren for at hun ikke skulle vågne. Og der var hun i sin seng. Men hun sov ikke. Og var ikke alene.

Jeg fik mig hurtigt et chokeret chok, og var ærligtalt ved at bryde sammen. Men lod vær da det bare ville se dumt ud. Men jeg tabte i hvert fald kaffene.

Det chok som jeg havde blev lavet om til sorg, og så på samme tid efterfulgt af vrede, da det virkelig gik op for mig hvad det var jeg så.

Hvorfor? Hvorfor igen? Jeg forstod ingenting....

Det syn jeg fik var ubeskriveligt, og mine øjne var ved at falde ud.

Det eneste jeg havde øje på var ham, med hende oven på. Hvordan kunne hun var utro mod mig igen??

"Louis?" Sagde hun undrende med samtidig sorg i stemmen. Jeg forstod hende ærligtalt ikke. Jeg troede vi var lykkelige. Jeg troede vi elskede hinanden. Men nej... jeg tog åbenbart fejl.

Hun fik skubbet fyren væk fra sig, og satte sig op i sengen, og bare kiggede på mig. Det værste var at det ikke bare var hvilken som helst fyr, hun havde fundet sig der.. Nej, jeg kan tydelig huske ham fra sidste gang. Det var ham igen.

"Nej.... Hvorfor Eleanor? Var vi ikke så lykkelige efter sidste gang? Var det ikke nok at sorge mig en gang, men ligefrem to?" Man kunne tydelig høre sorgen i min stemme, og jeg kendte Eleanor godt nok til at vide at hun kunne høre det på mig.

Hvorfor lyder jeg sorget? Vreden i mig tog overhånd. Jeg kunne ikke styre mig i det sekundt. Hun er pludselig ikke vær at være sorget over. Hun skulle ud af mit liv. Hun fik ikke flere chancer.

"Hvorfor står jeg her og lyder ked af det? Du er åbenbart ikke det vær!!!" Det kom en smule hårdt ud men jeg var lige glad.

Jeg var vred, skuffet, sur og ked af det. Og alt sammen på en gang. Jeg kunne se at hun var begyndt at tage tøj, samt fyren også gjorde det. Han skulle bare ud herfra og det skal være NU. Hvis andre havde stået i denne situation, ville de nok skynde sig at lukke døren og skride, men jeg ville høre hvad meningen, med alt det her var. Og kaffen... Den må hun selv tag sig af.

"Jeg venter tålmodigt, hvis du gider at få sparket ham ud nu. Og jeg er ligeglad med at han må rende ud i fucking kun boxershorts, han skal ud!" Okay der indrømmer jeg at jeg råbte. Og jeg råber kun når tingene går helt galt, og nu er det mere end bare galt.

Hun fik dog sendt ham ud af døren, ret hurtig efter jeg sagde det. "Louis, det jeg virkelig ked af," kunne jeg høre hende sige, og hun lød oprigtig ked af men jeg skulle ikke tage imod hendes pis og risikere, at se det for tredje gang. "Ligesom sidste gang? Hva' fanden er mening Eleanor?!" Råbte jeg op i hendes fjæs. Men jeg var ærligtalt helt kold overfor hende lige nu.

"Jeg savnede dig, fordi du altid arbejder. Det var en trøst for mig, jeg kunne bare ikke vente på dig mere.." Sagde hun trøstende, som om hun håbede på at jeg kom om og lagde armene om hende, og sagde det hele nok skulle gå og alt var vel. Men den går ikke.

"En trøst siger du? Det jo noget pis det der. Er det her så også en trøst, jeg er færdig med dig? Og du skal ikke komme kravlende tilbage til mig." Sagde jeg en smule hårdt, hun så chokeret ud og en smule flabet ud.

Der kom et flabet smil frem på hendes læber. Altså troede hun det har var en leg? Det' fandme alvor.

Hun så pludselig vred ud. Hvad fanden har hun at være vred over? Det var sgu da hende der fuckede det hele op ved fucking at være fucking utro fucking to gange.

"Du heller vær at elske. Du tager ikke en fucking hensyn til mit behov. Du er fucking hele tiden sammen med drengene, og ind i mellem kunne du komme over til mig så vi kunn-" "Hvorfor tror jeg kom nu?" Og med de ord fra min mund forlod jeg både hende og den flydende varme kaffe på gulvet.

Eleanor skulle bare fucke langt ud af mit liv. Jeg skal aldrig se den løgner igen. NEVER EVER!!

***

Emily's synsvinkel:

Jeg sad stille i min sofa og så TV, eller jeg så egentlig ikke på fjernsynet. Jeg sad mere med min mobil, og skrev med min mor. Jeg kunne høre min mobil vibrerer og tog den derfor op af lommen. Efter jeg lige havde lagt den ned.

Fra mor: Kommer du over Idag og siger Hej?

Jeg skulle lige til at svare hende men blev afbrudt af en hård banken på min dør. Jeg lagde mobilen over på sofabordet, og forsvandt stille ud i gangen og fandt min vej hen til døren som jeg åbnede forsigtigt. Ikke lige hende jeg havde regnet med ville stå foran døren, men man kan vel altid bruge lidt selvskab fra sin bedste veninde.

Selveste Eleanor Calder.

"Hey sweety," hilste jeg sødt, og smilede til hende. Hun så ikke så glad ud. Det var nok grunden til at hun ikke svarede mig, og bare gik forbi mig. Ind i stuen og satte sig ned i sofaen. Jeg kom stille gående ind, og satte mig ved siden af hende.

"Det så forfærdeligt," begyndte hun stille, og jeg så afventende på hende og håbede bare hun ville forsætte. Jeg ville gerne vide hvad der var sket. Da hun ikke fortsatte måtte jeg jo selv grave mig frem til svaret.

"Fortæl mig om det," prøvede jeg og det så ud til at det virkede, da der ikke gik så lang tid før hun svarede.

"Det Louis," jeg så utålmodigt på hende.

Havde de været oppe at skændes eller hva'?

De to var efterhånden tit oppe at skændes. Men denne gang virkede det værre. Denne gang så det til at være anderledes end de andre gange. Jeg kunne ikke lide at se Eleanor ked af det, men det var tit sådan at hun selv var skyld i skaden. Men jeg håbede at denne ville være anderledes, så jeg rigtig kunne sætte mig ned og trøste hende. Men hvis det var hendes egen skyld, ville det sikkert bare virke forkert at gøre dette.

"Hvad er der med Louis?" Sagde jeg og lagde en arm om hende.

"Vi er færdige," lød det fra hende, og jeg kunne fornemme sorgen i hendes stemme.

"Jamen hvorfor?" Det kom ærligtalt som et chok, da de ikke plejede at slå op, men bare skulle have en pause fra hinanden.

"Han fandt mig med Logan," jeg rejste mig chokeret op da hun sagde hans navn.

Lige til jeres Info så var Logan min x-kæreste.

Hvordan kunne hun gøre det mig Louis. Louis er nok den sødeste dreng jeg kender, og Logan er den værste. Og så var der lige et problem. Jeg ville gerne trøste hende og sige at det nok skulle gå, men jeg kunne ikke, jeg kunne virkelig ikke. Ikke mod Louis. Det burde være ham der blev trøstet af det syn han sikkert havde fået.

"Hvad!!? Logan? Hvordan kan du gøre det mod Louis? Vi ved begge to at Louis er den mest fantastiske dreng på hele kloden. Og Logan helt klart er den værste. Men nejnej, du tager dig bare en tur med Logan. Og hvis du havde regnet med at jeg ville trøste dig, og sige det nok skulle gå, så kan du tro om ige-" "Du er den værste veninde, jeg ked af det okay det er jeg. Men Louis havde ikke tid til mig, og nu er han ude af mit liv, og jeg har masser af tid, men ikke til dig mere. Og ved du hvorfor? Fordi du nemlig også er ude af mit liv nu. Jeg hader jer to!!" Og med det skrigeri forsvandt hun ud i gangen. Og det næste jeg kunne høre var døren der smækkede.

Hun havde forladt mig.

Men det hun havde gjort mod Louis var bare ikke i orden. Og det skal han ikke acceptere fra hende.

Jeg ville gerne trøste ham og det var også det jeg skulle. Det var min pligt, da mig og Louis også er ret gode venner.

Jeg måtte finde Louis.

_________________________________

Hej allesammen.

Det var så første kapitel til min nye movella.

Hør, jeg ved jeg ikke er så god til at skrive movellaerne færdig, men den her lover jeg bliver til noget. Jeg har da også en anden som også bliver til noget, måske i ville kigge forbi den?

'Stay Strong'

Nå men hvad synes i om første kapitel?

Love to you from me 💕

Mrs_1D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...