Forever Summer ☼ 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
Den 17-årige Angelina Norres, Angel, er en rigtig fodbold pige. Hvert år i sommerferien, spiller hun fodbold på stranden. Sammen med hendes bedstevenner. Men denne sommer er anderledes. Et enkelt spil fodbold med bandet 5 Seconds Of Summer, bliver til et venskab. Kommer der følelser i blandt? 'In every girls life; there's a boy she'll never forget, and a summer where it all began.'

23Likes
11Kommentarer
1380Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

Der var gået to dage hvor jeg bare havde siddet i min seng. Jeg havde ikke fortaget mig noget, udover at bevæge mig ud i køkkenet eller toilettet. Men det var også det. Kyle havde været inde på mit værelse et par gange, men jeg havde bedt ham om at gå igen. Jeg var ikke i humør til at snakke med nogen. Min mobil var næsten gået helt amok med alle de beskeder jeg fik, men jeg havde ignoreret dem. De to dage var gået på at høre musik. Intet andet. Jeg måtte have et eller andet til at lukke omverdenen ude. Bare i et par dage. Selv Lukes beskeder havde jeg ignoreret. Jeg vidste godt at det var latterligt, men jeg var virkelig bange for ham. Simon var Simon. En sindssyg nar. Jeg havde ikke lyst til at snakke med Kyle om det. Heller ikke Jodie. Den eneste jeg havde lyst til at snakke med, var Luke. Det burde jeg ikke, for jeg kendte ham ikke ordenligt, men jeg havde virkelig lyst til at snakke med ham. Om Simon.

Men hvis jeg ikke engang havde snakket med Alice og Alen om det, kunne jeg så snakke med Luke om det?

Uden at tænke mere over det, svang jeg benene ud over sengekanten. Jeg kunne måske gemme mig for Simon, men ikke for hele verden.

Jeg tog et bad, skiftede tøj og lagde noget make-up. Jeg tog mine sko på, og smækkede døren efter mig.

 

☼☼☼

 

Da jeg endelig stod foran døren til Lukes hus, blev jeg igen i tvivl. Skulle jeg banke på? Hvad nu hvis han ikke var hjemme? Eller havde besøg? Jeg havde jo ikke skrevet til ham. Hvorfor jeg blev så nervøs, vidste jeg ikke selv. Jeg plejede aldrig at være så nervøs. Det var som om at mit normale jeg, havde forladt min krop. Arg Angelina, tag dig så sammen! Hvorfor kunne jeg forhelvede ikke bare banke på den forbandede dør? Mit sprog..

Jeg tog mig sammen og bankede på døren. Hvis han havde besøg ville det for alvor blive akavet. Da jeg havde stået der i lidt tid, uden nogen reaktion indefra, kørte jeg frustreret en hånd igennem mit hår. Fedt, der var ingen hjemme. Jeg vendte mig om, og nåede at tage et skridt frem, da døren blev åbnet. ”Angel? Hey!” blev der sagt. Mit hår fløj rundt i luften da jeg drejede mit hoved. Det måtte have set sjovt ud. Der stod han. Luke. Jeg smilede stort, og gik tættere på ham. ”Undskyld at jeg ikke har skrevet eller noget, men jeg kunne ikke holde ud at være hjemme længere!” sagde jeg med et grin i stemmen. ”Du er altid velkommen her! Jeg troede du var gået i hi. Kyle sagde at du var gået i en zombietilstand. Det har været som om at du ikke eksisterede!” grinte han, og trak mig ind i et kram. Gud hvor havde jeg savnet ham! Godt nok kendte jeg ham ikke ordenligt, men jeg kunne altid regne med ham! Han var der altid for mig. Og hvis ikke han var der.. Så var han der nok alligevel. ”Jeg… alting har været virkelig kompliceret.” Jeg sukkede og så ham i øjnene. ”Er du okay?” spurgte han, og kiggede mig ind i øjnene. Jeg nikkede stille, og kyssede ham.

 

 

 

Jeg havde ikke fortalt ham noget om Simon, det kunne jeg ikke. Min mund lukkede i, lige så snart jeg åbnede den.

Luke havde flere gange kigget på mig med et spørgende blik, men jeg havde bare givet ham et smil. Vi kunne snakke om alt og intet, og der kunne jeg selv snakke uden problemer. Men når det kom til det emne om Simon, så snørede min hals sig sammen.

Det pinte mig, ikke at snakke med ham om det.. Jeg ville så gerne fortælle ham alt, men det kunne jeg ikke. Hvorfor var Simon også begyndt at skrive til Jodie? Alt havde været så meget nemmere, hvis han bare havde holdt sig langt væk.

 

☼☼☼

 

Lukes synsvinkel

Jeg havde ikke hørt fra Angel i lang tid. Kyle havde fortalt, at hun havde gemt sig væk inde på sit værelse. At hun havde gemt sig for nogen, men han havde ikke sagt hvem. Selvom min nysgerrighed var stor, valgte jeg at lade det ligge. Hvis Angel ikke ville fortælle noget, skulle man ikke spørge ind til det. Desuden ville hun nok have sagt det.

 

Hun havde været meget stille, da hun stod ude foran døren. Jeg havde ikke set hende i tre dage, så da hun stod ude foran døren, kunne jeg ikke lade vær med at smile. Hun var noget helt speciel, og kunne sikkert få alle til at smile.

 

_____________________________________

Tis kapitel, jeg ved det. Det er både kort og dårligt! Fy Emma! Det har været virkelig svært for mig at skrive det her kapitel, for ja...

Bc, håber at i kan lide det - selvom jeg hader det..

Emma x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...