Forever Summer ☼ 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
Den 17-årige Angelina Norres, Angel, er en rigtig fodbold pige. Hvert år i sommerferien, spiller hun fodbold på stranden. Sammen med hendes bedstevenner. Men denne sommer er anderledes. Et enkelt spil fodbold med bandet 5 Seconds Of Summer, bliver til et venskab. Kommer der følelser i blandt? 'In every girls life; there's a boy she'll never forget, and a summer where it all began.'

23Likes
11Kommentarer
1382Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”Aha, hvordan i al verden vil du så gøre det?” grinte Jodie højt. ”Jeg vil da ikke gøre det alene, men med lidt hjælp fra en masse enhjørninger. Det bliver så super hyggeligt!” Alice lavede en masse armbevægelser. ”Alice søde, du ved jeg elsker dig, men hvor vil du få enhjørningerne fra?” smilede jeg. Vi havde gang i en virkelig underlig samtale. Alice mente sagtens at hun kunne få sit værelse malet lyserødt og sætte billeder op på vægen, indenfor en dag. Virkelig lam samtale, men sådan nogle skulle der også være plads til. ”Det er jo lige det..” Åh Alice søde. Hun var virkelig noget specielt. Jodie gav hende et opmuntrende klap på skulderen, rejste sig op og gik. ”Hvor skulle hun hen?” spurgte jeg, men lige i det ordene havde forladt min mund, kom hun tilbage med Alen og Kyle. Og en fodbold. ”Hvad så? Skal vi tage et spil?” grinte hun, og Alice og jeg nikkede ivrigt. Vi bevægede os over mod ”fodbold-stedet”, mens vores fødder brændte i det varme sand. Strandfodbold var noget af det bedste.

 

☼☼☼

 

Vi var godt i gang med spillet, da vores modstandere – som var nogen helt tilfældige, som åbenbart skulle være med – ikke gad mere. Jamen fedt, tusind tak. Der kom også nogle sure lyde fra os. Kunne man godt bare gå midt i et spil? Åbenbart.. ”Angel, hvad skal vi nu lave?” Alen lavede ’hundehvalpeblikket’ og kiggede på mig. ”Det ved jeg da ikke, spørg de andre,” sagde jeg og rodede i hans hår. ”Vi kunne spørge dem der. Altså om de vil spille?” Kyle pegede på fire drenge som gik og grinte. De så ikke ud til at lave noget specielt, ud over at grine selvfølgelig. Alice og Jodie kiggede afventende på mig, og derfor rejste jeg mig op. Jeg var ikke den generte type, og derfor hoppede jeg nærmest over til dem. Den måde jeg kom over til dem på, kunne enten skræmme dem, eller få dem til at kigge underligt på mig. De valgte så at tage den sidste reaktion. ”Okay, det så måske lidt underligt ud,” jeg trak ordet ’lidt’ ret meget ud og fortsatte så, ”men det er nu fordi at jeg bare er SÅ glad. Okay, nej, vil i ikke please tage et spil fodbold med mine venner og jeg?” jeg afsluttede min talestrøm med et dyb vejrtrækning, og smilede så. Der gik noget tid hvor de bare stod med et underligt ansigt, men så grinte de. Højt. Jeg grinte selv lidt, da min lange tale ikke var så god som jeg havde forstillet mig. ”Det tager jeg som et ja.” Uden at vente på en reaktion fra dem, vendte jeg mig om og gik over til de andre. ”Guys det her er…” jeg kiggede på dem, som et tegn på at de skulle præsentere sig selv. ”Luke,” ”Ashton,” Michael,” ”Calum.”

Da vi også havde præsenteret os, gik vi i gang med spillet.

 

 

Lukes synsvinkel

Hende pigen der kom hoppende over til os hed Angel, og var virkelig sød. Hendes venner var også meget flinke. De havde fortalt at deres såkaldte ”modstandere” var taget hjem, midt i spillet, og at de nu manglede nogen at spille med. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvor gode venner de var. Især Angel og en dreng - Kyle tror jeg han hed - var virkelig gode venner. De var så også søskende, men det var sjælendt man så en bror og søster være så tætte.

Jeg måtte indrømme, at de var gode til fodbold. Nu var det jo også strandfodbold, men de var stadig virkelig gode. Efter at have spillet i en halv time, stoppede vi. De vandt med kun ét mål mere end os. Jeg sagde jo at de var gode. Virkelig gode.

 

☼☼☼

 

Det var helt utroligt så gode venner man kunne blive, med nogen man først lige havde mødt. Angelina var virkelig glad for andre mennesker, og virkede som en der ikke kunne gøre en flue fortræd. Nu kendte jeg hende heller ikke så godt, men hun var i hvert fald flink!

Drengene var faldet i snak med de andre, mens jeg bare gik i mine egne tanker. ”Hvad tænker du på?” Eller det gjorde jeg, indtil der var en der afbrød mig. Jeg kiggede op, og så Angel. ”Ikke rigtig noget,” sagde jeg og trak på skuldrene. ”Så du er bare generelt meget stille?” hun puffede til mig med sin skulder, og vi grinte. ”Jeg tager det som et nej. Hvis jeg nu siger at jeg har det som om, at jeg er virkelig meget oppe og køre. Sådan du ved, totalt glad. Hvad tænker du så på?” Hun stoppede op, kiggede på mig og gik så videre igen. ”Bare på at det er sjovt, at vi kan snakke så meget sammen – som om vi altid har kendt hinanden – selvom vi først har mødt hinanden i dag.” Hun grinte. ”Hvis du ikke har opdaget det, er vi meget glade for at lære nye at kende.”

Hvordan kunne jeg undgå det? De var virkelig imødekommende.

 

Angels synsvinkel

Luke var virkelig sød! Det var som om at vi havde kendt hinanden i flere år. Og det havde vi jo ligesom ikke. Nej det var ikke sådan noget ”love is in the air” noget, for vi er venner. Tror jeg da. Jeg kunne da godt kalde ham for en ven, selvom jeg lige havde mødt ham? Ikke? Super.

De andre drenge var selvfølgelig også virkelig søde, og helt nede på jorden. De fleste vi havde spillet fodbold imod, havde vi aldrig mødt igen. Og hvis vi mødte dem, var det bare sådan ”jeg ved ikke hvem du er”. Jeg havde aldrig troet at nogen mennesker kunne være så søde! Det var kun sådan noget jeg havde set på film. Mine tanker om hvor venlige mennesker kunne være, blev afbrudt af Alen. ”Hvad så Angel? Er du sulten?” Jeg nikkede ivrigt, og vi endte derfor på den restaurant der lå ved stranden. De lavede de bedste pizzaer! Det var sådan nogle virkelig gode nogen og… jeg tror i har forstået det.

 

☼☼☼

Efter vi havde spist, var vi taget hjem. Jeg lå på min seng, hørte musik og læste. Alt det, med min elskede te. Min mobil brummede og hele sengen vibrerede. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Mit blik gled over skærmen.

 

From Luke: Hello Angel :D

From me: Well, hello! You just make me laugh :p

From Luke: Why?

From me: My phone buzzed :i

From Luke: You’r crazy..:p

 

________________________________________________

Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om det her kapitel. Synes både det er godt og dårligt.

Men altså, håber virkelig at i vil følge med i den! Den skal nok blive bedre :i

Hvis i sidder og tænker "hvorfor i alverden møder de hinanden allerede?" eller "hvorfor skriver de allerede sammen?". Jo altså, det gør de fordi at... det gør de bare :p og det er bevidst at de skal gøre det!

Håber i kan lide det :)

Emma x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...