Journalist - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Færdig
Journalister har efterhånden fået et dårligt ry. Mange finder dem uhøflige og respektløse. Det passer måske også på nogle, men langt fra alle. Der er også mange, der elsker deres job og gør det ordentlig inklusiv Cherry Berry. Hun brænder for sit job og da hun får en stor opgave, kan hun ikke, sige nej. Men hvem ville også, sige nej til, at følge One Direction i en måned? Nok ikke særlig mange. På grund af en masse rygter om drengene, laver deres management en aftale med Cherry. Hun skal bo med dem i en måned, og på den måde vise Verdenen, at rygterne er falske... Hvis de altså ér det.

95Likes
101Kommentarer
25394Visninger
AA

8. • 8. Cherrist Berrist •

 

Cherrys sysnvinkel

"Louis din ged, giv mig den!" Sukker jeg, og lader mig selv falde ned i sofaen. Jeg er dødtræt. Louis tog min mobil fra mig, og jeg har så jagtet ham rundt i restauraten, nede i lobbyen og så op af trappen heeeeelt op på 6.etage, og så tog han elevatoren fra mig og tog den først op på vores etage, og da jeg så endelig fik elevatoren, var han jo allerede deroppe, så nu er jeg træt og orker ikke fange min mobil.

"Nurh, giver du op?" Griner han, og jeg ser irriteret på ham.

"Jeg giver aldrig op, Louis. Jeg er en fighter!" Siger jeg bestemt, og de andre drenge griner sammen med Louis. Tak for støtten drenge.

"Hvad gør du så?" Spørger Geden med et løftet øjenbryn. 

"Venter på, du er moden nok til selv at give mig den. Det ved jeg selvfølgelig godt, du ikke er, men man har vel altid lov at håbe." Siger jeg provokerende med et grin. Må han irritere mig, må jeg også irritere mig. That's the rules. Haha. 

"Ow!" Udbryder Niall, og de andre griner. Ja, undtaget Louis. Louis ser trist på mig med hundeøjne. Hans underlæbe stikker ud, så han ligner en utrolig ulykkelig hund. Aww... Haha!

"Mener du det?" 'græder' han og giver mig så mobilen. Han sætter sig i sofaen ved siden af mig, tager hænderne op for øjnene og hulker. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og aer ham på ryggen.

"Nuerh Louis dog... Det var slet ikke ondt ment..." Trøster jeg, mens jeg griner lidt. Han fjerner sine hænder for øjnene og ser så med store øjne, der løber i vand, på mig. Wow, han er god til at græde falskt. Waow. Måske han skulle have været skuespiller istedet?

"Mener du det?" Får han ud, og jeg nikker med et seriøst blik, mens jeg ser trist på ham.

"Det gør jeg Louis. Det gør jeg virkelig. Du er bare helt fantastisk." Jeg snøfter en enkelt gang, og han smiler så stort. Der ødelagde han lige hele showet. 

"Nurh, du er sød Cherry! Jeg ville ønske, jeg kunne sige i lige måde uden at lyve, men det bliver svært." Han rækker grinende tunge til mig, og jeg ser 'surt' på ham. Fuck ham.

"Jeg er såret nu.. Meget meget knust." Sukker jeg dramatisk med hånden på hjertet. Louis rækker tunge, og de andre drenge griner. 

"Nurh, jeg skal nok passe på dig, Cherry!" Siger Niall forstående og sætter sig så ovenpå Louis ved siden af mig og tager armen om min skulder.

"Det betyder meget for mig Niall." Jeg smiler stort til ham med hånden på hjertet, og han smiler stort, som om han forsøger at holde et grin inde.

"Altid Cher. Altid. Vi er jo Partners In Food!" Vi griner alle sammen, og jeg nikker.

"Det har du ret i! Kan du se, Louis? Níall er en rigtig ven! Sådan en, man altid kan stole på og som ikke tager min mobil" Jeg smiler overlegent til Louis, og han ser trist på mig.

"Kan du tilgive mig?" 

"Så knæl for mig." Siger jeg bestemt, og de andre drenge griner højt. 

"Så bed din Partner fjerne sin numse, så jeg kan gøre det!" Jeg griner, og Niall flytter sig så af sig selv.

"Men jeg vil have lov til at have et billede af det." Siger jeg og ser med et løftet øjenbryn på Louis. Han griner, men nikker så.

"Hvis det kan få dig til at tilgive mig, så okay..." Jeg griner og ser så på Harry, da han har mit nummer, så han kan sende det til mig bagefter. Ja, og så synes jeg også bare, jeg er kommet godt ind på Harry efter den dag, jeg var syg, som så var i forgårs. Lol.

"Vil du ikke være sød og tage det Harry?" Spørger jeg, og han nikker med det samme med et smil.

"Jo da!" Han tager mobilen op af sin lomme og nikker så som et tegn på, han er klar. Jeg ser så på Louis, der rejser sig op fra sofaen. Tænk han gør det?! Haha. Hvor er han sød. Han sætter sig ned på det ene knæ foran mig, og jeg griner højt.

"Jeg beder dig Cherry Berry... Tilgiv mig?" Han folder sine hænder, så de er sådan som, når man beder.

"Jeg er den største Cherrist Berrist i Verden." Tilføjer han, og ser bedende på mig. Jeg griner højt og nikker så.

"Okay... Jeg tilgiver dig hermed Louis William Tomlinson." Siger jeg dramatisk, og han rejser sig op og laver en sejrsdans. Jeg griner højt i grineflip og forsøger at tage mig sammen. Ikke nok med mit grin lyder som et æsel, så ligner jeg også, jeg ved ikke hvad, når jeg griner. Pludselig stopper Louis og ser forvirret på mig.

"Hvordan kan du overhovedet mit mellemnavn?" Spørger han, og jeg griner lidt.

"Jeg er jounalist. Det er jeg nødt til." jeg trækker på skuldrene, og han griner så.

"Fair nok."

**********

"Jeg går altså i seng nu, drenge... Godnat." Siger jeg og rejser mig så fra sofaen. Harry rejser sig også og sender mig så et smil.

"Jeg går også i seng." Siger han og smiler til drengene.

"Nå, men godnat begge to så." Siger Zayn, og jeg smiler.

"Godnat. Vi ses jo i sengen, når du også skal i seng" Siger jeg, og de andre bryder med det samme ud i grin. Hvad?

"Det var SÅ forkert, som noget overhovedet kan være!" Griner Niall, og så går det op for mig. Åh gud...

"Ja, vi ses i sengen" Zayn blinker frækt til mig med det ene øje, inden han griner, og jeg også griner.

"Jaja. Godnat." Siger jeg, og går så hentil badeværelset lige ud fra Zayns og jegs værelse. Ja, altså nu får du lige en rundvisning. Der er en lille mikroskopisk 'gang', hvor elevatoren er, men vi har jo etagen for os selv, så det er ikke en rigtig hotelgang. Men altså... Gangen går så ud i stuen, som er vildt stor.

Alle værelser er så lige ud til stuen, for der er ikke nogen gang indtil dem, men ja... Og badeværelserne er også ud til stuen, så stuen er centrum, kan man sige.... Nå, men så hvis man går ned i den anden ende af stuen end den, som Zayn og jeg har værelse i, kommer køkkenet, som faktisk er ret stort og åbent. Dog er det i et andet rum end stuen. Altså der er en dør imellem.

Nå, men så er der 'spisestue' i samme rum som køkkenet. Det er en slags køkkenalrum, kan man sige. Det var en kort rundvisning, du sikkert ikke engang kan huske nu. Det ville jeg heller ikke kunne, hvis det ikke var fordi, jeg skal bo her en måned. Jeg går ind på badeværelset og gør de sædvanlige ting, jeg gør, inden jeg går i seng.

Fjerner makeup, vasker mit ansigt med en skrubbemaske, tager creme på og går på toilet. Da jeg er færdig, går jeg ud af badeværelset og ind på Zayns og mit værelse. Jeg tænder lyset, lukker døren og tager så natshorts og en stor t-shirt på. Bagefter går jeg over og slukker lyset, lægger mig i sengen i min side og tager så min mobil, jeg har lagt på mit natbord. 1 ulæst besked. Jeg åbner den og læser så den korte tekst.

'Her er billedet. -Harry :)'

Han har (sjovt nok) vedhæftet et billede af Louis, der knæler for mig. Man kan se, jeg griner helt vildt, og alle de andre drenge, ja undtaget Harry, da han jo er bag kameraet, også griner af scenen. Jeg får et lille smil på læben og sætter mig så op i sengen og trækker dynen helt op over min skulder.

'Tusind tak. Troede du skulle sove?;)'

Jeg fniser lidt, og ser så stadig på samtalen. Han har iphone, så jeg kan jo se, når han skrive, hvilket han gør nu. Guuud, det tager lang tid.

'Ikke så flabet!;) Er faktisk ikke træt... Ville egentlig bare være lidt alene og sådan.'

Jeg ser undrende på smilet. Er han mon ked af noget siden, han 'bare ville være lidt alene og sådan'? Kender vi hinanden godt nok til, jeg kan tillade mig at spørge ham? Det gør vi ikke endnu... Alligevel synes jeg bare, han skal vide, han godt kan snakke med mig om det, hvis han har brug for det.

'Noget du vil ud med? Jeg er en god eh... læser? Haha:)'

'Tak, men det er ikke noget specielt:) Hvad laver du?'

Han svarer 10 sekunder efter, og jeg kan ikke lade være med at være en smule skuffet over, han ikke vil skrive hvad, der er galt til mig, men okay... Han ér jo en dreng, og drenge vil ikke virke svage, så det ville nok være underligt for ham, at sige han er ked af det til mig... og så kender jeg ham i øvrigt heller ikke nok til, jeg selv ville gøre det til ham endnu.

'Tja... Meningen var, at jeg skulle sove, men en vis hr.Styles holdt mig vågen, så jeg ikke er træt mere:) Hvad laver du?'

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt over samtalen. Hvis man tænker på det faktum, at vi er to rum fra hinanden, så giver det ingen mening, at vi skriver sammen istedet for at tale sammen, men ja...

'Så sov, så skal jeg nok lade være med at forstyrre frøkenen;)'

'Nej, du må godt blive, nu er jeg alligevel ikke træt mere:)'

Mit svar kom hurtigt, men ja... Jeg vil gerne skrive med ham faktisk. Jeg ér alligevel vågen nu, og det er faktisk ret hyggeligt.

'Jamen, det er jeg da glad for så! Hvad siger du til, at være 10 år igen og lege Truth or Dare?;)'

Jeg fniser lidt. Da jeg var 10, legede Emma, Chad, en der hedder David, Maria og jeg altid Truth or Dare. Jeg kan huske, man altid spurgte, hvem der var øverst på deres k-liste. Altså kæreste-liste. Hvis du ikke ved, hvad det er, fordi du ikke har haft en lige så sej barndom, som mig, så er det altså, at man skriver en liste fra 1-10 med hvem man helst vil være kæreste med og så videre. Haha.

Det er vildt underligt, men dengang var det for vildt. Og så skrev man det altid i sin lille diddelbog, som man lagde på sit bord, og så sagde man noget ala "Du må ikke se min k-liste, som ligger lige der på bordet" -til de drenge, man ville have skulle se i den. Haha. Det var tider.

'Jeg er på!:) Truth or Dare?' - Svarer jeg lidt efter, og kan så se, han er igang med at skrive.

'Truth'

Eh... Truth... Hvilken sandhed skal jeg give ham? Det skal ikke være, hvad han var ked af, for det vil være lidt ondt af mig,at 'misbruge' hans sandhed på det... Det skal være noget, der ikke er trist!

'Hmm... Underligste ønske?:)'

 Jeg sender mit svar, og venter utålmodigt. Jeg kan se, han skriver, men så sletter det igen. Hvor lang tid kan det tage? Suk... 1, 2, 3, 4 -begynder jeg at tælle, og kan ikke lade være med at fnise over mig selv. Tænk jeg er så utålmodig, jeg tæller hvor lang tid, det tager for ham at svare. Haha.

'Underbukser, der ikke behøves at vaskes, men som bare bliver rene af sig selv!:D'

9 sekunder. 9 sekunder tog det for ham at svare. Wow, det er faktisk ret flot. Sådan. Jeg klapper mentalt af ham. Underbukser, der bliver rene af sig selv? Haha! Hvad er det for et ønske?!

'Hvorfor dog det?:D'

Jeg svarer og kan slet ikke holde et grin inde.

'Når vi er på tur, kan vi ikke pakke så meget tøj, så nogle gange mangler man rent tøj!:)'

Jeg kan slet ikke lade være med at grine højt. Åh gud, drengene tror sikkert, jeg griner i søvne! Haha! 

'Jamen smart nok ønske så!:D'

**********

'''''

Så hvad siger I? Er i også en Cherrist Berrist?:)

Haha:)

Tak for det hele.

Emi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...