Journalist - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Færdig
Journalister har efterhånden fået et dårligt ry. Mange finder dem uhøflige og respektløse. Det passer måske også på nogle, men langt fra alle. Der er også mange, der elsker deres job og gør det ordentlig inklusiv Cherry Berry. Hun brænder for sit job og da hun får en stor opgave, kan hun ikke, sige nej. Men hvem ville også, sige nej til, at følge One Direction i en måned? Nok ikke særlig mange. På grund af en masse rygter om drengene, laver deres management en aftale med Cherry. Hun skal bo med dem i en måned, og på den måde vise Verdenen, at rygterne er falske... Hvis de altså ér det.

95Likes
101Kommentarer
25394Visninger
AA

21. •21. Can't be real •

Cherrys synsvinkel

"Det er fint Ems! Vi ses, ikke?" Med besvær får jeg stillet mit stativ på jorden og sat mit kamera i, mens jeg holder min mobil. Gud, jeg er god til at multitarske. 

"Det er fint Mus! Bare kom, når du er færdig, ikke? Uh og giv mig alle detaljerne om Tiffanys kjole!" Jeg griner og lægger så på uden at svare hende. Med et suk lægger jeg mobilen i min taske. Tiffany er en pige fra Emmas og jegs high school, som vi vidst ikke, var det, man kan kalde for bedste venner med. Nå, men Tiffanys forældre er blevet gift i dag, og jeg skal så mødes med dem, Tiffany og hendes søster her i Hyde Park om lidt, fordi jeg skal tage bryllupsbilleder af dem. Vejret er skønt, og jeg er sikker på, billederne bliver gode.

Det er nu et halvt år siden, jeg tog to uger til Mexico og droppede kontakten med drengene. De forsøgte alle, ja selv Harry at kontakte mig, men jeg har aldrig taget den. Jeg tør ikke, for jeg må ikke falde for Harry igen. Meget er sket siden da. Jeg er nu blevet fotograf, og det elsker jeg. Jeg lever min drøm nu. Drenge, har jeg ikke været mere end venner med siden Harry, og det er egentlig også fint. Jeg vil ikke skuffes igen.

"Cherry?" Jeg vender mig med ét om og får øje på den smukkeste brud, flot mand, træls pige og træls piges søster.

"Åh ja. Hej! Og tillykke med brylluppet!" smiler jeg stort til Tiffanys mor Jane og hende stedfar David. 

"Tusind tak!" David smiler stort til mig, og jeg stiller mig så hen og justerer mit kamera lidt, inden jeg så ser på dem igen. De ser virkelig godt ud. Ja, det vil sige undtaget Tiffany. Ad. Ej okay, nu er jeg ond...

***********

"Har du egentlig snakket med din far fornylig?" Jeg ryster på hovedet, og Emma ser så neutralt på mig. Det kom vel ikke som den store overraskelse for hende. Det faktum at hans datter og på det tidspunkt også ansatte dropper en sådan stor opgave, som hele verden kendte til af 'ukendte årsager', har lagt stort pres på hans firmaer og hans ellers så flotte navn. Men ja... På grund af jeg var så ond og grusom, har jeg altså ikke hørt fra ham siden, og det er jo så noget nær et halvt år. Min mor har jeg stadig snakket lidt med, men det er ikke så meget. Amy har heldigvis holdt sig helt ude af det her, og derfor har jeg faktisk set hende ret meget på det sidste. 

"Savner du dem slet ikke? Altså I brugte trods alt cirka 20 dage op og ned ad hinanden." Jeg skærer en grimasse og ser så ned i bordet. Jeg savner dem utroligt meget. Du aner ikke hvor ofte, jeg har været så tæt på at tage telefonen, når de ringede. Eller hvor tit jeg har skrevet en besked til dem, men slettet den igen, inden den kunne nå at sendes.

Jeg savner Liam og hans dejlige, søde måde at være på. Niall, min madbuddy, som har det sødeste grin. Zayn, min room mate, som ser så hård ud, men i virkeligeheden er en sød og følsom fyr. Louis, min bedste ven, som altid laver sjov og skaber smil på alles læber. Og Harry... Jeg savner ham virkelig og så alligevel ikke... Jeg savner tiden før, jeg så ham kysse med hende pigen. Jeg savner den Harry, jeg forelskede mig i. Som jeg ér forelsket i... 

Måske var det godt, jeg cuttede kontakten mellem os? Måske det i virkeligheden sparede dem for problemer. Ja, og også mig selv. Måske Harry og jeg bare aldrig skulle have haft det, som vi nu havde sammen? Somme tider spørger jeg mig selv, om jeg mon overreagerede dengang. Om jeg måske bare lagde mere i kysset med den pige, end der var. Problemet er bare at uanset hvor meget, jeg forsøger at sige det til mig selv, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det var der. Måske havde han drukket lidt, men hvis vi virkelig havde noget sammen, så ville han da aldrig have kysset med hende pige, ville han?

"Åh søde, du har jo tårer i øjnene..." sukker Emma og trækker mig ind i et kram. Hurtigt fjerner jeg tårene og trækker mig så ud af krammet. Hvor er jeg barnlig. Jeg skal bare komme over dem. Jeg skal videre. Det her er det rigtigt at gøre, det er det virkelig. 

"Det er lige meget." mumler jeg og tager så den sidste ikke-brændte popcorn, der er i skålen. Hun ser bekymret på mig, men smiler så svagt.

"Jeg laver nogle flere popcorn til os!" Hun rejser sig op fra sofaen og forlader så stuen. Jeg åbner min mobil og smiler så svagt. 1 ulæst besked fra Justin Min Konge<33. Ja, han lavede navnet... Nå, men jeg var faktisk på besøg hos Justin for tre måneder siden i Canada, og det var vildt hyggeligt. Han har så efterfølgende besøgt mig nogle gange, og han er blevet en virkelig god ven. 

"Tænd for Ellen nu<3"

Okay, han forstår da at gøre det kort... Og ja, vi er på hjerter, men de er venskabelige. Det er venskabs hjerter. Hvorfor skal jeg slå om på Ellen? Hvis du er i tvivl, så er det The Ellen Show. Med et suk råber jeg til Emma.

"Ems hvilken kanal, er der The Ellen Show på nu?". Der lyder en rumsteren ude fra køkkenet af, og jeg kan ikke lade være med at smile. 

"Bare tryk på nummer 5!" Jeg får taget fjernbetjeningen fra bordet og trykker så på 5-tallet. Frem på skærmen kommer dé. Drengene som jeg på en gang savner og på en gang er glad for ikke at have kontakt med mere. Følelserne strømmer mod mig, men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at slå om. Hvorfor ville Justin have, jeg skulle se det her?

Intervieweren griner højt af noget, som Niall har sagt, og de andre griner så også. Hvorfor skal jeg se det her? Hvorfor slukker jeg ikke bare for det? Uden at fjerne blikket fra fjernsynet, spørger jeg Justin hvorfor, jeg skal se det her. Lidt efter tikker det et svar ind.

"De snakkede om dig før...<3"

"Cherry Berry var altså din bedste veninde, hvis jeg forstår dig ret, Louis?" Kameraet zoomer helt ind på ham, og han nikker så med et lille smil, men det når ikke helt hans øjne. Hans dejlige bløde øjne... Det er så unfair mod ham... Ja faktisk dem alle. Fordi det ikke gik mellem Harry og jeg, så har jeg valgt at droppe de andre også. Det er faktisk ikke fair.

"Ja, det var hun uden tvivl."

"Du siger var? Er hun ikke det mere?" Jeg synker en klump og ser så med nervøse øjne på fjernsynet, da kameraet zoomer ind på ham igen. Han ser faktisk ked ud af det... 

"Jeg har ikke snakket med hende i et halvt år nu... Eller... Det har ingen af os faktisk..." Niall lægger sin hånd på Louis' skulder og sender ham et støttende smil. Jeg kan mærke samvittigheden og savnet komme op i mig. Jeg må virkelig have såret dem...

"Må man spørge hvorfor?" Intervieweren smiler et stort falskt tandpasta smil med hendes virkelig hvide blegede tænder. Ja, hun venter vel bare på nogle saftige detaljer, som hun måske bliver den første, som får fat i.

"Jeg ødelagde det." kommer det fra hám, og da kameraet zoomer ind på ham, kan jeg ikke lade være med at få tårer i øjnene. Hans grønne øjne, som er en smule våde, fylder fjernsynet. Åh Harry...

"Jeg fuckede det hele op, selvom jeg forelskede mig i hende, så hun droppede os alle... Det er min skyld, og jeg er så ked af det også er gået ud over drengene. Jeg savner hende meget, og Cherry... Hvis du ser det her, så er jeg virkelig ked af det..." Dér sker det. Jeg kan ikke holde mine tårer inde mere. Han forelskede sig i mig? Hvorfor kyssede han så med en anden? Åh jeg savner ham... Jeg savner dem...

*******

"Inviter hende nu bare ud, så svært er det da heller ikke" Med et suk ser jeg på køen foran mig. 

"Du forstår det ikke..." Justins opgivende stemme lyder gennem den anden ende af røret. Han har mødt en pige, som vidst både er sød, smuk og som gav ham sit nummer, men der er bare det, at hun er fan, så selvom han gerne vil invitere hende ud, så er han bange for, at hun udnytter ham, fordi hun er fan. Nå, men jeg synes, han skal give det et forsøg, men 'jeg forstår det jo ikke', så det kan vel være lige meget.

"Hvis jeg blev inviteret ud af mit idol, så ville jeg da også sige ja og have det sjovt, fordi jeg er på date med mit idol, men det betyder jo ikke, det rent faktisk er fordi, jeg kan godt sammen med mit idol." Jeg smiler til kassedamen og holder så med besvær min mobil op til mit øre med min skulder, mens jeg skriver koden til mit MasterCard. 

"Jeg ville bare springe ud i det, hvis jeg var dig. Måske har du ret, måske har du ikke, men du finder aldrig ud af det, hvis du ikke giver det et skud. Desuden betyder én date jo ikke, at I skal giftes." siger jeg, mens jeg tager mit kort og tager så mine bind på båndet. Ja, jeg var nødt til at tage et nødstop hos Netto og købe bind, inden jeg kunne tage hjem fra centeret, for Frøken Rødhætte valgte at dukke op lige, som jeg forlod Emma. Og ja som altid, så lykkedes det Emma at få mig i bedre humør. Ja, selv efter at have set interviewet med drengene.

"Du har nok ret..." Jeg begynder at gå gennem den store menneskevrimmel med et fat greb om min pakke bind. Det er vel lige meget, om folk ser, at jeg har købt bind, de er nok alligevel vant til, deres koner, kærester eller ja... døtre har brug for det, så ja... Det er en naturlig ting. Desuden kommer jeg højst sandsynlig aldrig til at møde disse mennesker igen, og hvis jeg gør, så husker de mig nok ikke for pigen, der gik gennem et storcenter med en pakke bind. Nej, nok nærmere som piger med de blå og pink stribe/spidser i håret. Ja, du så rigtigt: Jeg har fået blå og pink dip dye og believe it or not, det ser faktisk vildt fedt ud, selvom det måske lyder underligt.. Jo, faktisk lyder det meget underligt, men det er flot. Det synes jeg i hvert fald selv, det er.

"Det har jeg altid" svarer jeg, og der lyder så en grumsen i den anden ende.

"Justin?" Intet svar...

"Kan du høre mig?" Intet svar... Okay... Med et suk lægger jeg på og begynder så at skrive, mens jeg går videre. Jeg spørger bare, om vi mistede signalet eller han lagde - 

"Åh undskyld!" Med ét falder min mobil til jorden, og jeg ser så med store øjne på den. Det her har den umuligt overlevet. Jeg sukker og samler den så op fra jorden. Jeg vender den rundt og sukker så. Ligesom forventet er hele forskærmen ødelagt. Fantastisk.

"Det var virkelig ikke med vilje! Jeg skal nok betale for en ny til dig." Jeg ser op på personen foran mig, som snakker, og er ved at få et chok. Det kan da ikke passe, kan det? Jeg blinker et par gange, men synet ændrer sig ikke. Jo... Jo, det passer...

"Harry?"

****************

''''''''

Det var så slutningen på denne novelle! 

Haha, jeg føler mig ond, fordi jeg ikke giver jer en rigtig slutning, men nu kan I selv skabe jeres egen. Ender de sammen? Afviser Cherry ham? Eller afviser Harry, Cherry?

Intet er rigtigt eller forkert, så endelig kommenter, hvad I mener, det hele ender med!

Skriver lige et kapitel senere med efterord, hvor jeg takker jer for det hele!:)

Og så vil jeg minde jer om at forhåbentlig blive fan af mig og tryk på like-knappen!:)

BTW så sætter jeg et billede ind af Cherrys hår i kommentaren:)

Xoxo Emi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...