Journalist - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Færdig
Journalister har efterhånden fået et dårligt ry. Mange finder dem uhøflige og respektløse. Det passer måske også på nogle, men langt fra alle. Der er også mange, der elsker deres job og gør det ordentlig inklusiv Cherry Berry. Hun brænder for sit job og da hun får en stor opgave, kan hun ikke, sige nej. Men hvem ville også, sige nej til, at følge One Direction i en måned? Nok ikke særlig mange. På grund af en masse rygter om drengene, laver deres management en aftale med Cherry. Hun skal bo med dem i en måned, og på den måde vise Verdenen, at rygterne er falske... Hvis de altså ér det.

95Likes
101Kommentarer
25389Visninger
AA

2. • 2. Partners in food •

 

Cherrys synsvinkel

Jeg ved ikke, hvordan gik det gik så vidt, men nu skal jeg altså bo her på hotellet i en måned sammen med verdens største boyband. Det er en vildt underlig tanke, men drengene virker søde nok, så det er okay. Jeg sætter min taske på gulvet af min side af sengen. Jeg ved faktisk ikke hvem af drengene, jeg skal dele seng med, men en af dem i hvert fald.

Der er nemlig 'kun' fire soveværelser, så da de skulle beslutte hvem, der skulle dele, meldte jeg mig frivilligt. Jeg skal da ikke være til besvær for dem. Med et suk sætter jeg mig på sengen og tager min mobil op. 1 ubesvaret opkald fra Far. Jeg ringer ham op, mens jeg falder bagom i sengen, så jeg ligger på ryggen. I det samme han tager den, kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg har vidst altid været fars-pige. 

"Hej Far." Siger jeg, mens jeg ser op i loftet.

"Hej Mus! Tog du imod opgaven?" Spørger han spændt, og jeg fniser. 

"Yes! Men det ved du vel allerede, eftersom det er dit firma?" 

"Jaeh.. Men jeg synes bare, du selv skulle fortælle det." Mumler han, og jeg griner lidt.

"Det er godt far. Hvad laver du?" Spørger jeg. Døren indtil 'mit' værelse går op og ind af døren kommer Zayn. Jeg sender ham et lille smil, inden jeg lytter til min far igen.

"Egentlig ikke så meget... Jeg går bare og venter på, din mor kommer hjem, så vi kan komme afsted. Vi skal over til Farmor og Farfar nemlig." Fortæller han, og jeg kan ikke lade være med at holde et smil inde. Det er godt nok også længe siden, jeg har besøgt dem! Måske jeg snart bør gøre det?

"Det lyder hyggeligt! Du må endelig hilse dem fra mig, og sige jeg snart kommer og besøger dem!" Siger jeg, og jeg kan høre min far grine lidt i røret.

"Det skal jeg nok."

"Men far, det er ikke fordi, jeg ikke vil snakke mere med dig, men det passer ikke så godt lige nu. Kan jeg ikke ringe igen i morgen?" Spørger jeg og ser på Zayn, der sætter sig på den anden side af sengen. Ja, altså jeg ligger ned og han sidder. Måske jeg egentlig bør sætte mig op... Bare så han ikke kan se mine bussemænd i næsen. Ad.

"Jo, det er i orden! Vi ses!" Siger han, og inden jeg kan nå at svare, lægger han på. Jeg sætter mig op i sengen, og ser på Zayn, der ser på mig.

"Nå... Jeg er altså din roommate i en måned!" Han sender mig et smil, og jeg nikker.

"Ja, det kan jeg se!" Jeg sender ham et smil, som han gengælder.

"Tja... Jeg blev valgt fordi, jeg er forlovet..." Han trækker på skuldrene, men hans glæde skinner ud af øjnene på ham. 

"Åh ja, med Perrie Edwards, ikke?". Han nikker, mens han ser spørgende på mig.

"Er du fan?". Hurtigt ryster jeg afvisende på hovedet med et grin.

"Nej, men jeg er journalist. Sådan nogen ting er jeg nødt til at følge med i." Jeg trækker på skuldrene, og han griner.

"Nå, men du blev valg til at dele seng med mig, fordi du er forlovet? Det giver jo ingen mening?" Jeg fniser, og han griner også.

"Narh... Jeg tror, det var fordi, at der ikke må ske noget. Du ved... Vi skal ligesom alle holde den her plan på venne-måden." Han trækker på skuldrene, og jeg smiler svagt. Det var alligevel smart nok. Ham Harry, der er single er også skide hot, så hvis jeg delte værelse med ham, ville jeg helt sikkert springe på ham. Lol. Ej, okay...

"Smart nok... Nå... Er der snart mad? Jeg er dødsulten!" Jeg sukker, og Zayn griner lidt. Det er egentlig underligt... Jeg troede, det var ham, der var den lidt generte og tilbageholdende. 

"Jeg tror egentlig bare, vi skal ned i restauranten, så det er vel bare, når vi er sultne." Han trækker på skuldrene, og jeg nikker.

"Jeg er sulten nu..." Sukker jeg, og han griner lidt.

"Så lad os foreslå for de andre, at gå ned og spise nu! Klokken er også halv otte." Siger han og ser på sit ur. HALV OTTE?! Så er det da klart, jeg er ved at dø af sult. Puha. 

"Lad os det." Jeg sender ham et smil, inden jeg forlader værelset og går ind i stuen. Niall og Liam sidder i sofaen. Hvor Louis og Harry er, aner jeg ikke. Niall ser på mig, og jeg laver et akavet vink med den ene hånd. Han griner lavt, og Liam ser så op på mig.

"Jeg tænkte på, om vi ikke kan gå ned og spise nu? Jeg er dødsulten!". Liam griner, men Niall bare ser med store øjne på mig. Okay? 

"Oh my god, du er jo fantastisk!" Udbryder Niall, og jeg ser underligt på ham. Nårh jo, det er jo Niall, der er mad-elskeren. I forgot that. Men okay, jeg troede faktisk ikke, det var sandt. Eller jo... Men jeg troede, det var overdrevet en smule. Jeg er også mad-elsker. Mhmmm....

"Tjo... For min skyld, kan vi godt gå derned nu! Hvad siger Zayn?" Liam ser spørgende på mig, og jeg trækker på skuldrene.

"Det virkede til at være fint nok." Jeg smiler venligt til ham, og han gengælder det hurtigt. 

"Nå... Kan I så ikke spørge de andre drenge, så skal jeg lige gøre mig færdig?". Jeg nikker, og Niall er hurtig til at rejse sig op. Han løber hen mod døren, mens han råber.

"Maaad!" Råber han, og jeg begynder at grine.

"Niall... Vi skal spørge de andre først." Griner jeg, og han vender sig om og ser ligeglad på mig. Med et underligt bask med hånden og et smil på læben, svarer han mig.

"Det er lige meget, det kan Liam gøre." Selvom jeg godt ved hele hans 'maaaaad' løb, bare var for sjov, så var det alligevel ret sødt. Det får mig til at sende ham et smil.

"Jeg gør det bare. Bare gå derned, så kommer vi.". Han får i det samme et stort smil på læben.

"Se DIG! DIG kan jeg lide!" Griner han, inden han går ind i elevatoren, og den lukker. Jeg ser på Liam, der stadig sidder i sofaen. Han griner lidt, inden han rejser sig op.

"Nå... Kan du sige det til Louis og Harry, og eventuelt også Zayn, hvis han ikke ved at, det er nu?" Han sender mig et smil, inden han vender rundt, og jeg ikke kan nå at svare. Han går ind på badeværelset og låser døren. Tak søde Liam, det er jo ikke fordi, jeg ikke kender nogen af jer og nu skal finde jer alle sammen (dvs 3 ud af 5), for at invitere jer med ned og spise.

Rauw. Invitere dem med ud og spise. Uhh... Jeg går simpelthen på date med 5 fyre på én gang. Uh og så ovenikøbet 5 drenge fra verdens største boyband. Rauw. Men jeg forstår dem godt. Jeg ér jo også vildt sød og smuk på én gang. Lol. Ej, nu steg min selvtillid liiiiige lidt for meget.

"Eh.... Harryyyyy!? Louiiiiiis!?" Råber jeg og kan ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Ja, ved man ikke hvilket værelse, de har, så bare råb da. Lol. Det er en genial plan. Simpelthen.

"Ja?" Lyder en grinende stemme, og jeg vender mig om og ser Louis.

"Louis, det var godt, du kom! Vi tænker på at gå ned og spise nu?". Louis griner lidt, inden han nikker.

"Det er fint, kan du ikke sige det til de andre?". 

"Ehm altså jeg har sagt det til Liam og" Inden jeg kan nå at tale færdig, er han allerede gået. Seriøst? Hvor uhøflig har man lige lov til at være. Suk... Nå, men jeg har sagt det til Liam og Zayn, men Zayn ved vel egentlig ikke, at det er nu, vi vil spise, så måske jeg bør sige det til ham igen... Så kan han også vise mig Harrys værelse. Jeg går tilbage til Zayns og mit værelse, og ser Zayn sidde i sengen med sin mobil i hånden.

"Zayn... Ehm... Vi tager derned og spise nu, vil du med? Uh og inden, kan du så ikke lige hente Harry?" Han ser op på mig, inden han rejser sig fra sengen. 

"Det er fint, jeg går derned nu, du kan sige det til Harry, ikke?" Han ser spørgende på mig, og jeg ryster på hovedet./

"Jeg aner ikke engang hvor, Harry er! Seriøst?! Hvis jeg skal holde jer ud i en måned og fjerne jeres rygter, så kan DU i det mindste hente din ven! JEG går ned og spiser!" Udbryder jeg og går forbi ham, gennem stuen og ind i elevatoren. Nu skal jeg i hvert fald spise, så må Zayn klare Harry altså. Suk... Jeg lyder bitchi, ikke? Det er jeg ikke, de er bare for besværlige.

Jeg trykker på knappen 'restaurant' (sjovt nok) og elevatoren begynder så at køre, eller hvad man nu siger. Hvad gør den egentlig? Kører den eller hvad? Men man siger vel ikke, at man kører, hvis der ikke er hjul, gør man? Hmm.... Edelig stopper elevatoren, og jeg træder ind i restauranten. Her er virkelig flot. Der er små vinduer ved hvert bord med gammeldags/prinsesse gardiner i en varm rød, og bordene har en dug i samme røde farve, mens stolene har en sort 'dug' på, som er bundet i en sløjfe bagpå. 

Jeg ser rundt i restauranten efter de andre drenge. Hmm... Et gammel ægtepar, nej det er ikke drengene, en pige og en dreng, nej heller ikke dem, en familie, nej heller ikke dem, tre drenge, der taler vildt højt, nej det er.... Jo... Det er dem! Med bestemte skridt går jeg hen mod dem. Niall er den første, der får øje på mig, men lidt efter også Louis og Liam, som åbenbart er blevet færdig med 'at gøre sig klar', som han så fint selv sagde. Jeg sætter mig ved en ledig stol ved siden af Louis og sender dem et lille smil.

"Hej." 

"Hej. Hvor er de andre?" Spørger Liam, og jeg sukker.

"Ehm... Zayn skulle få Harry herop..." Mumler jeg uskyldigt, og han ser underligt på mig. Altså Liam. Nej vent... Faktisk alle tre drenge... Okay.... Det her er hyggeligt...

"Nå... Hvad skal I have?" Spørger jeg.

"Jeg tænker en burger..." -Louis

"Jeg tager en bøf." -Liam

"Og jeg skal have nachos først, kylling til hovedret og så tag selv softice til dessert." -Niall. Lol... Ej, nu får jeg helt lyst til nachos... Og kylling.... Og bøf... Og softice....

"Uh Niall? Kan vi ikke gøre sådan, så jeg bestiller en bøf til hovedret, og du bestiller kylling, og så deler vi det?" Forslår jeg, og han smiler stort til mig.

"Jo, jeg er med!"

"Super, så tager jeg bare det samme som dig, bare bøf istedet for kylling." Jeg sender ham et smil, og han griner lidt.

"Du er fra nu af min spise-partner." Han rækker ind over bordet og giver mig highfive. Jeg griner lidt, inden jeg også giver ham highfive.

"Partners in food." Siger jeg, og de griner alle tre. Det er vel meget hyggeligt det her... Nok kender jeg dem ikke og skal bo ved dem i en måned, men de virker søde nok, så måske jeg endda får venskaber ud af det her? 

********

'''''''

I fik lige 2.kapitel også, så I kan komme ind i novellen fra start:)

Hvad synes I indtil videre?:)

•Emilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...