Journalist - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Færdig
Journalister har efterhånden fået et dårligt ry. Mange finder dem uhøflige og respektløse. Det passer måske også på nogle, men langt fra alle. Der er også mange, der elsker deres job og gør det ordentlig inklusiv Cherry Berry. Hun brænder for sit job og da hun får en stor opgave, kan hun ikke, sige nej. Men hvem ville også, sige nej til, at følge One Direction i en måned? Nok ikke særlig mange. På grund af en masse rygter om drengene, laver deres management en aftale med Cherry. Hun skal bo med dem i en måned, og på den måde vise Verdenen, at rygterne er falske... Hvis de altså ér det.

94Likes
101Kommentarer
25332Visninger
AA

16. •16. Have a Walk•

 

Cherrys synsvinkel

"Jeg.har.det.forfærdeligt." Får Niall ud med lange pauser mellem hvert ord. Jeg griner lidt, men stopper så igen fordi det gør ondt i mit hoved.

"Også mig." Sukker Louis. Niall smider sig i sofaen ved siden af Liam og Harry. Jeg sidder ved Louis, og Zayn og Perrie er ikke stået op endnu. Grinende læner Liam sig tilbage i sofaen.

"Det er godt, der er nogen her, som ikke drikker sig helt ud i hegnet." Han smiler overfladisk, som om han er verdens konge. Irriteret ruller jeg med øjnene over ham.

"Luk Liam." Jeg ser overrasket på Harry, som også ser på mig. Vi sagde lige det samme på samme tid. Vildt eller noget. Åh Gud, siger man ikke altid sådan noget, hvor man siger det samme på samme tid, det er et tegn? Nu er det et tegn på venskab. Nemlig. Bum basta ketchup på pasta.

"Jeg er sulten." Lyder det fra Niall, og jeg ser på ham. Jeg er faktisk også sulten. Jeg ved ikke helt hvordan, det kan være, men jeg er altid sulten, når jeg har tømmermænd. Det virker egentlig lidt underligt, men ja... Når jeg er sulten på alle andre tidspunkter, så kan jeg vel også være det, når jeg har tømmermænd, ikke?

"Jeg er også sulten" siger jeg, og Liam nikker.

"Kan vi så ikke bare bestille roomsercice?" Han ser spørgende på os alle. Harry rejser sig op fra sofaen og trækker på skuldrene.

"Jeg er ikke sulten, men I gør bare hvad, I vil" han går ud af stuen og ind i køkkenet. Jeg ser på Louis, som også trækker på skuldrene.

"For min skyld kan vi godt bare bestille roomservice" Liam nikker og tager så sin mobil, som lå på bordet. Roomsercice? Er det det, jeg har lyst til at spise? Nej vel... Eller er det? Lians fingre begynder at taste på mobilen.

"Liam stop!" Sukker jeg, og han ser undrende på mig. Okay, jeg giver ham ret, det er faktisk underligt, jeg var en af de sultne, og så stopper jeg ham fra at ringe til roomservice efter mad.

"Jeg har bare ikke rigtig lyst til roomservice..." Han ser på mig som om, jeg er en særling, inden han så lægger mobilen på bordet igen. Jeg ser på Niall, som ser utrolig irriteret ud, over jeg skal være så besværlig. Well... Det er da også træls for mig... Ej, måske ikke lige i samme grad som ÅH HOVEDPINE! Jeg skærer en grimasse og drikker så lidt af mit glas vand, som står på bordet.

"Hvad vil du så have?" Spørger Niall, men jeg ignorerer hans spørgsmål. Av mit hoved.

"Hvor mange pannodiler, må man få på en dag?" Spørger jeg, og Liam griner.

"Helst ikke flere end du allerede har fået" Jeg skærer en grimasse og drikker så lidt mere vand. Tømmermænd i min røv.

"Men hvad vil du have at spise så?" Spørger Louis en anelse irriteret, og jeg trækker på skuldrene.

"Åh... Måske pizza?" Okay, spørg mig ikke hvorfor, men pizza var altså det første, som dukkede op i mit hoved. Ikke at det gør mig noget, for pizza er Gud, men hold op de må synes, jeg er irriterende, når vi bliver enige i noget mad, og jeg så stopper dem i at bestille det, fordi jeg hellere vil have pizza. Ej, det lyder ikke så trælst, må jeg indrømme, men når man har tømmermænd, så er alt trælst.

"Men vi er jo lige vågnet?" Louis sukker af Liam og slår ud med hånden.

"Bestil nu bare pizza inden, hun ombestemmer sig igen." Liam trækker på skuldrene, tager sin mobil og forlader så rummet for at ringe til pizzabudet. Tilbage sidder Niall, Louis og jeg. Louis lukker sine øjne i, mens Niall sidder og ser rundt i rummet. Jeg ser op i loftet. Jeg har slet ikke lagt mærke til, det er et træloft. Eller... Jeg vil gætte på, jeg har lagt mærke til det, men ikke tænkt nærmere over det. Måske, måske ikke. Det er en plet i træet lige over mig. Du ved, de der træpletter, som altid er i træting. De er helt mørk i forhold til resten af træet. Jeg vil kalde pletten, for Pletten Over Sofaen. Fantastisk navn.

"Du er altså lidt sjovere at se have tømmermænd end at have tømmermænd med." Jeg ser på Niall og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Dog kun lidt, da min hovedpine kommer igen.

"Det er vel altid sjovere at se andre have det, end selv at have det" jeg trækker på skuldrene. Niall smiler.

"Tja det er selvfølgelig rigtigt." Ej, kender du den der 'regn, regn gå din vej. Jeg har ikke brug for dig. Sol, sol kom igen, for du er min bedste ven'? Sådan har jeg det lige nu med min hovedpine. 'Hovedpine, hovedpine gå din vej. Jeg har ikke brug for dig. Ikke-pine, Ikke-pine kom igen, for du er min bedsteven'. Man skulle næsten tro, jeg var cheerleader, da jeg gik i highschool, så god jeg er til det her. Dog må jeg skuffe dig. Jeg havde ikke brug for træning til det, jeg kunne det allerede. Muwhahahaha.

"Godmorgen." Lyder en træt stemme, og jeg ser over, hvor den kom fra. Zayns og mit værelse. I døren står Zayn i et par joggingbukser og en t-shirt. Ved siden af ham, står Perrie i ja... Faktisk ens tøj. Det kan man da kalde meant to be. Perrie nakkede min plads inde ved siden af Zayn, og jeg sov derfor inde på sofaen. Wuhu. Der ligger man jo også skide godt. Not.

"Middag." Retter jeg ham, men istedet for at svare så sukker han bare. Perrie sætter sig ved siden af mig, og Zayn tager Harrys tomme plads.

"Sovet godt?" Zayn ser rundt på os alle. Louis trækker på skuldrene. Det må vel betyde 'fint nok' eller sådan noget. Måske jeg burde blive tolker?

"Jeg har sovet som en sten." Siger Niall, og jeg løfter protesterende min hånd.

"Nej, det har du godt nok ikke, for du har været oppe og brække dig 3 gange." Zayn griner højt. Av. Hovedpine. Idiot. Org.

"Jeg gætter på, du ikke har sovet så godt?" Jeg sender ham de mest farlige dræberøjne, han nogensinde kommer til at se. Helt seriøst, det gør jeg.

"Nej, for der var jo en, der tvang mig ud i sofaen og sove." Han griner igen højt, og jeg holder mig for ørerne. Har han ingen respekt for, der faktisk er nogen, som har tømmermænd? Vi kan ikke alle være lige så immune som ham, vel?

"Ej, det er jeg altså ked af... Jeg skal nok tage sofaen næ"

"Perrie, det er okay. Seriøst, jeg ville aldrig være så sur over det, hvis det ikke var fordi, jeg havde tømmermænd, og din kæreste var fucking træls." Nu begynder både Niall, Louis og Zayn at grine højt. Sig mig, havde Niall og Louis ikke tømmermænd, eller hvad? Det er vel lige meget, når de griner af mig. Spader.

****

Med et sæt vågner jeg. Jeg ser rundt i rummet. Jeg må vel have haft mareridt. Sukkende sætter jeg mig op i sengen. Jeg ser på Zayn, som ligger i dyb søvn. Perrie tog hjem i går aftes, så jeg fik sengen tilbage. Muwhahaha Jeg rejser mig op og går så ud i stuen. Der er bælgmørkt, men hvis jeg tænder lyset, så vågner de andre nok. Med armene foran mig og den smule, jeg kan se i mørket, kommer jeg ud i køkkenet. Jeg tænder lyset og er nødt til at knibe mine øjne sammen. Skarpt. Skarpt. Skarpt. Org.

Forsigtigt åbner jeg øjnene, men er nødt til at knibe dem sammen igen. Okay, nu ser jeg ned i gulvet og åbner dem forsigtigt. Lol, ej det gav ingen mening. Det jeg mente er, at jeg vil have ansigtet ned mod gulvet og så åbne øjnene for, så er lyset ikke så slemt. Smart, ikke? Jeg ér smart.

Med hjælp fra min smarte ide, får jeg åbnet øjnene og langsomt vænt mig til lyset.

Org jeg har lyst til varm kakao. Hvad er klokken overhovedet? Jeg ser op på det store ur over spise bordet og trækker så på skuldrene. 02:37. Så må man godt drikke kakao. Jeg har seriøst en trang, som skal tilfredsstilles. Ej, ad det kunne misforstås. Beklager, hvis du nu har forkerte billeder i dit hovede. Åh Gud det er længe siden, jeg har fået noget. Suk... Kender du en, som er løs på linjen? Ej okay... Lort. Ikke nok med jeg har en kakaotrang, der skal tilfredsstilles, så har jeg også en anden trang. Ej, nu styrer jeg mine tanker.

Jeg åbner køleskabet og tager mælken ud. Da koppen er fyldt op, sætter jeg den i mikrovnen og giver den 3 minutter. Så er det bare at vente. Det virker faktisk lidt underligt, der er en mikroovn på hotellet, men ja... Det er der altså. Men okay, taget i betragtning af, vi har vores egen etage, så er det vel ikke så underlig. Ej, jeg har fundet ud af, vi 'kun' har noget af etagen, fordi at ham der ejer hotellet bor i den anden halvdel, men en halv etage er da godt nok også vildt... Holy...

Jeg går om på den anden side af køkkenbordet og sætter mig på en barstol. Det er helt underligt, at her pludselig er så stille. Altså jeg ved godt, de andre sover, men nu er jeg jo blevet vant til deres larm, så det er underligt, her pludseligt er stille.

PLING!

Jeg går igen om på den anden side af baren og tager så kakaoen ud. Den ryger kun en smule, men jeg ved, den er varm alligevel. Gud, hvor er jeg klog. Jeg sætter den på bordet, finder så en teske og finder så kakaopulveret i skabet. Ja, jeg kan altså bedst lide varm kakao, der er lavet af pulver. Alt kakao er lavet af pulver, det ved jeg godt, men sådan noget pulver hvor man selv blander det. Gav det mening? Teskeen, tager jeg ned i kakaopulveret og løfter den så forsigtigt op. Okay Cherry, nu ikke spilde... Forsigtigt... Forsigtigt... Fors-

"Hej"

"Org!" -sigtigt... Jeg ser forskrækket på kakaopulveret, som nu er ud over bordet. Tis med tis på. Jeg ser en smule bebrejdende på Harry, inden jeg tager en karklud og gør bordet rent.

"Undskyld, det var ikke meni"

"Stop. Det er fint." Da jeg har gjort bordet rent, tager jeg skeen igen. Okay, den her gang er der ingen, der skal forskrække mig. Jeg tager noget kakao på skeen og løfter det så forsigtigt op. Ikke bare forsigtigt, men fooorsigtigt. Den her gang skal det ikke mi

"Jeg"

"Org forhelved! Nu laver du kakao til mig, inden jeg flipper helt ud!" Sukker jeg højt, da det igen ryger ud over det hele. Jeg ser opgivende på Harry, går om på den anden side af køkkenbordet og sætter mig så på barstolen. Han griner lidt, men går så endelig hen og vasker bordet. Jeg ser på ham, mens han tørrer bordet af. Utroligt han rent faktisk gider gøre det. Han ser op.

"Du ser godt ud." Jeg ser ned ad mig selv. Ser mit nattøj og helt sikkert også uglede hår godt ud?

"Jeg ved godt, det ser slemt ud, men du har set mig i det før, så hvorfor kommentere det?" Jeg løfter et øjenbryn, mens jeg ser spørgende på ham. Faktisk var mit spørgsmål ikke så hårdt, som det lød, for det var faktisk et spørgsmål og ikke bare en irriteret kommentar. Tro det eller lad være.

"Jeg ved ikke helt.. Jeg vil nok heller bare komplimentere dig, når de andre ikke er her. Men jeg mener det. Du ser godt ud." Han vrider kluden af i håndvasken. Jeg ser ned i bordet, mens jeg kan mærke varmen stige i mine kinder. Jeg kan høre, han griner lavt, sikkert fordi jeg rødmer. Jeg ser op på ham med et skævt smil.

"Nå? Så du tænder altså på morgenhår og pyjamas?" Han gengælder mit smil og trækker så på skuldrene.

"Det kommer an på hvem, der bærer det."

"Hvad så når det er mig?"

"Så ja." Han ser ærligt på mig, og jeg kan ikke lade være med at ryste på hovedet af mig selv. Hvorfor spurgte jeg også om det? Vi er bare venner. Bare venner.

"Så er der varmkakao." Han stiller koppen foran mig, og jeg smiler taknemmeligt.

"Så.. Hvad siger du til at gå en tur?" Overrasket ser jeg på ham. Ved han ikke, hvad klokken er?

"Nu?" Han nikker, og jeg kan ikke lade være med at grine.

"Du er godt klar over, klokken er cirka 3, ikke?" Jeg drikker en tår af min kakao, mens jeg ser skeptisk på ham.

"Det er nu, det er flottest."

"Flottest?"

"Ja. Du kan tage din kakao med?" Jeg ser forvirret på ham. Min kakao med ud og gå tur klokken 3 om natten?

"Jamen okay så..." Svarer jeg efter lidt tids tøven. Hvor vi ender, aner jeg ikke.

******

''''''

Puha! Nu har jeg skrevet omkring 8 kapitler på min mobil, fordi min pc var gået i stykker! Beklager fejl og sådan:)

Hvad synes I?

Emi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...