Journalist - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Færdig
Journalister har efterhånden fået et dårligt ry. Mange finder dem uhøflige og respektløse. Det passer måske også på nogle, men langt fra alle. Der er også mange, der elsker deres job og gør det ordentlig inklusiv Cherry Berry. Hun brænder for sit job og da hun får en stor opgave, kan hun ikke, sige nej. Men hvem ville også, sige nej til, at følge One Direction i en måned? Nok ikke særlig mange. På grund af en masse rygter om drengene, laver deres management en aftale med Cherry. Hun skal bo med dem i en måned, og på den måde vise Verdenen, at rygterne er falske... Hvis de altså ér det.

95Likes
101Kommentarer
25336Visninger
AA

14. •14. special •

Cherrys synsvinkel

"Såeh... I hvilken anledning er det, du skal give hende en gave?" Jeg ser spørgende på Harry, som bare trækker på skuldrene. Well... Det var da et svar, der hjalp.

"Jeg er vel bare en god bror, der giver hende en gave" jeg ser underligt på ham. Ja, altså jeg ser på han, som et tegn på, han er underlig. Eller også bare en god bror, som han selv sagde... Ej, vel? Harry sød? Haha nej. Ej okay... Nu er jeg ond... Harry er faktisk sød. Meget sød.

"Well... Jamen så ér du jo en sød bror!" Vi griner begge lidt, og jeg tager så en tår af min varm kakao. Vi sidder på Starbucks lige nu. Vi gik indtil Oxford, og der er skide koldt udenfor, så vi blev enige om noget varmt at drikke, inden vi vil finde gaven. Så jeg drikker kakao (surprise) og Harry drikker kaffe (ad). Han har ingen smag, det ved jeg godt.

"Du er nu også meget sød" han smiler charmerende til mig, og jeg ser rødmende ned i bordet. Hvis der er noget, jeg er dårlig til, så er det at få komplimenter. En kompliment fra en verdenskendt, gør det nok heller ikke nemmere.

"Du er sød Harry." Jeg smiler til ham. Han smiler også.

"Ikke for at ødelægge det søde øjeblik, men du har kakao om munden." I det samme han siger dét, tørrer jeg mig hurtigt om munden. Gud hvor pinligt... Ej ikke 'pinligt', det lyder som en trettenårig, men nærmere.... Eh.... Uhm.....

Åh jeg giver op, lad os bare kalde det pinligt!

"Ups..." Mumler jeg og kan nærke varmen, som stiger i mine kinder. Jesus, nu ligner jeg snart en tomat, der er ved at eksplodere.

"Det er altså okay. Hvem får ikke det, når de drikker kakao?" Jeg trækker på skuldrene som svar på spørgsmålet. Hvem får egentlig ikke det?

"Har du egentlig fået skrevet noget spændende om os til artiklen?" Flabet smiler jeg til ham, mens jeg trækker på skuldrene.

"Hvem ved?"

"Ej, seriøst har du eller har du ikke?" Han ser seriøst, men med et grin på mig. Kan man overhovedet det? Nå, sådan tolker jeg i hvert fald hans udtryk.

"Det kan jeg ikke fortælle Dem Hr.Styles, da De ikke må påvirke mine noter." Jeg smiler flabet og rører så rundt i kakaoen med min teske. Han sukker højt og opgivende, dog med et smil på læben.

"Det vil jeg love Dem ikke at gøre" svarer han lige så høfligt, som jeg gjorde.

Efteraber.

"De må stadig ikke." Jeg smiler flabet til ham, inden jeg så tager en tår af kakaoen.

"Må jeg så noget andet?" Han ser spørgende på mig med sit charmerende (sexede) smil, og jeg nikker så, mens jeg har ansigtet nede i koppen med kakaoen i. Se dét kan man kalde charmerende (og sexet). Jeg stiller koppen på bordet igen.

"Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er? Du må helst ikke stjæle en bil." Jeg fniser over min egen (utrolig dårlige) 'joke', og han griner så lidt, inden han ser seriøst på mig. Okay, det her begynder at blive skræmmende. Når folk vil sige noget seriøst, så er det altid et eller andet, de ikke bryder sig om ved dig. Hvis ikke du allerede vidste det, så fik du et godt tip fra mig.

"det er fordi at drengene og jeg skal til et EMA om 5 dage, og jeg mangler en date, så jeg tænkte på dig." Jeg smiler, men inden jeg når svare, snakker han videre.

"Altså ikke at du er mit sidste valg eller sådan noget, men altså drengene har deres kærester med, og Niall har en veninde, og du har vel ikke været til et Award show før? Det ville i hvert fald være skønt at have den dejligste pige med mig. Så hvad siger du? Har du lyst?" Han ser spændt på mig, og jeg griner lidt.

"Harry rolig nu." Afbryder jeg ham og sender ham et lille smil.

"Du gør jo et kort spørgsmål to kilometer langt." Jeg griner akavet, men han ser bare nervøst på mig.

"Jeg vil utrolig gerne komme med dig til det Award show. Men lige til Info: så har jeg altså været til et før!" Han griner lidt hæst, hvilket jeg også gør.

"Nå okay... Så undskyld fordi jeg undervurderede dig..." Han smiler skævt til mig, og jeg smiler så tilbage.

"Du er tilgivet."

Jeg rører lidt rundt i min kakao, og ser så ud af vinduet. Jeg kan ikke forstå, han vil have mig med. Han kunne tage så mange andre med, som er tyve gange pænere end mig, og sikkert også søde.

*********

"Harryyy?" Råber jeg forpustet og forsøger endnu en gang at lyne kjolen bagpå, men det fungerer slet ikke. Det bør opfindes en lynepind. Altså der er jo de der kløpinde, så istedet for dem, bør der opfindes en lynepind. Sådan en man kan bruge til at lyne sin trøje eller kjole bagpå.

"Hvad?" Lyder hans stemme omme fra den anden side af forhænget. Jeg sukker højt og forsøger så endnu en gang at lyne den. Det kikser bare igen.

"Kan du ikke lige komme herind?" Spørger jeg irriteret. Ja, det er altså ikke ham, jeg er irriteret på, men kjolen, hvis du skulle være i tvivl.

"Det går ikke... Hvis nu nogen ser mig, så ender det alle steder..." Mumler han, og jeg sukker endnu mere irriteret. Nu er det bare på ham. Selvfølgelig har en pointe, men jeg har altså brug for hjælp herinde.

"Det ville også ende alle steder, hvis din date ligner lort på den røde løber." Kommenterer jeg og smiler flabet, selvom han ikke kan se det. Det var et godt argument, jeg havde der.

"Okay, det var et godt argument." Kan jeg høre, han mumler. Lidt efter bliver forhænget åbnet og Harry træder ind i det klemte omklædningsrum til mig. Han lukker forhænget igen, og ser så ventende på mig. Jeg fniser over hans utålmodighed, men vender mig så om. Jeg fjerner mit hår for min ryg, og lidt efter kan jeg mærke, hans kolde hænder, der tager fat i lynlåsen og strejfer min hud. Hurtigt har han lynet den, og jeg vender mig så om og smiler til ham. Han ser ned af mig med et smil, og jeg fjerner en tot hår, som sad ned over mit ansigt.

"Du ser smuk ud." Siger han, og jeg drejer mig, så jeg kan se mig selv i spejlet. Han har ret. Wow det lød selvisk, men altså kjolen er pæn på mig og passer til mig, synes jeg....

"Tusind tak." Jeg ser på Harry igen, mens jeg rødmer svagt. Gå væk rødme. En tot hår falder ned i mit ansigt, og jeg puster irriteret til den, men den flytter sig ikke. Harry tager sin hånd op til mit ansigt og fjerner forsigtigt totten og placerer den bag mit øre. Jeg smiler taknemmeligt til ham, og han gengælder smilet med det samme. Først nu går det op for mig, hvor tæt vi egentlig står, men okay vi er to personer inde i et mikro prøverum, så det er vel ikke så mærkeligt.

"Det skal være dén kjole." Siger han bestemt med et smil. Jeg løfter det ene øjenbryn og ser flabet på ham.

"Hvad nu hvis jeg ikke vil have den?" Han smiler sit skæve charmerende smil, og jeg kan irriterende nok ikke stoppe mig selv fra at slippe mig selv om læberne.

"Så køber jeg den til dig og tvinger dig i den."

"Men hvad hvis jeg ikke finder den speciel?" Er jeg hurtig til at svare. Han stiller jeg tætter på mig, så vires ansigter er cirka 10 centimeter fra hinanden, og smiler til mig.

"Så gør jeg den speciel" Inden jeg når at tænke over det, rammer vores læber hinanden i et lidenskabeligt kys. Jeg lukker øjnene og placerer min højre hånd på hans kind. Han tager sin arm om min lænd, så vi står tættere. Kysset er fantastisk, og gode følelser strømmer op i mig, men det er som om, det ikke er godt. Som om jeg burde stoppe det lige nu, men jeg kan ikke. Jeg har ikke lyst til at stoppe det. Det er perfekt. Ja specielt.

******

''''

Så! Beklager længden, men det passede så godt at stoppe det her:)

Hvad synes I?:)

Emilie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...