i'm the one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Zilke. Det her er historien om hvordan et møde med 1D ændrede mit liv! Hvordan jeg blev forelsket og mit hjerte blev knust og om at tilgive.

6Likes
0Kommentarer
305Visninger
AA

1. Intro

 


“let us die young, or let us live forever,

We dont have the power but we Never say Never..

Sooner or later we all will be gone,

y dont u stay young?”
― Harry Styles

 

 

 


Zilkes synsvinkel

 

 

Der lød et skrig, og alt blev stille. Jeg kiggede mig omkring, og panikken voksede. jeg kunne intet se, alt var mørkt. Jeg tog et skridt frem, og jorden forsvandt under min fødder, og jeg faldt. Lige inden jeg ramte jorden, vågnede jeg. Jeg satte mig op med et sæt og kunne mærke, at mit hjerte var ved at springe ud af brystet på mig. Jeg kiggede mig omkring, men da der ikke var noget at se, lagde jeg mig ned igen med et suk. Jeg havde haft mareridt hver nat siden min veninde, og jeg var blev overfaldet. Vi var på vej hjem fra byen, og pludselig var en man med en pistol sprunget ud foran os. Han råbte, at han ville have vores penge, eller han ville skyde. Vi gav ham, hvad vi havde, og det må være gået op for ham, at vi ville kunne kende ham, fordi han ikke havde nogen hætte eller noget på for at skjule sit ansigt, så han skød. Han ramte min veninde i maven, og efter nogle dage i koma blev hun erklæret død. Han ramte derefter mig i armen og flygtede. Han var stadig ikke blevet fundet. I dag er det en måned siden. Jeg har ikke været i byen eller andre steder end skolen siden. Men i dag havde jeg lovet min far at tage ned at handle. Jeg besluttede at tage der over lige efter skole og så tage hjem igen lige efter.


Jeg gik i skole, og da jeg fik fri gik jeg der over, og hentede de ting jeg skulle have. Da jeg skulle betale, kunne jeg høre en masse piger skrige og vine. Jeg kiggede forskrækket over mod det sted, lyden kom fra, og jeg fik øje på en dreng der prøvede at kæmpe sig igennem den efterhånden stor mængde piger og fotografer. At se ham fanget på den måde og den måde han prøvede at afvise de mange mennesker på, så de ikke blev sure, mindede mig på en eller anden måde om overfaldet. Jeg kiggede hurtigt væk igen, da jeg kunne mærke det prikkede i mine øjne. Jeg ville ikke græde, så jeg studerede i stedet den lille tynde ekspedient,  der sad bag kassen.  Næste erklærede hun og kiggede op på mig. Hun smilte, og jeg skyndte mig at gengælde smilet. Jeg betalte og kiggede mig en sidste gang over skulderen, for at se om den stor mængde var forsvundet, og overraskende nok var de fleste af pigerne og fotograferne væk.


Jeg tog et skridt ud af døren og kom til at ramle ind i én. Jeg skyndte mig at sige undskyld og kiggede hurtigt op, på personen jeg gik ind i. Mit hjerte begyndte at hamre helt vildt, da jeg så, drengen som var iklædt en sort hætte trøje og et par solbriller. Tankerne fløj rundt i hovedet, og jeg stod som forstenet. "Er du okay?" spurgte en lidt hæs stemme pludselig og træk mig ud af min tanker. Han trak lidt ned i sine solbriller og betragtede mig.  Jeg nikke hurtigt og vendte om og skyndte mig at gå, hen af vejen der førte til mit hus. Jeg var helt omtåget og på samme tid lettet, over at det ikke var ham, jeg havde set den aften. Ham jeg lige var gået ind i var lidt for lille og havde nogle helt andre øjne. Hans blik nærmest så lige igennem mig, og jeg følte mig på en måde nøgen selvom jeg var iført både jakke og sko. Jeg gik hurtigt ned af gaden med en mærkelig mavefornemmelse. Jeg havde se de øjne før, men hvor vidste jeg ikke.


De næste par dage gik jeg mere og mere med mine veninder ned i byen efter skole. Jeg havde besluttet mig for at prøve at tage i byen om aftenen bare nogle timer ,og jeg havde et par veninder med. Vi kom ved 10'tiden og gik ind og kiggede os omkring. Der var ikke så mange mennesker endnu, og jeg følte mig rimeligt tilpas. Jeg havde aftalt, at min far skulle hente mig ved 12-1 tiden, så jeg ikke skulle gå hjem. Vi dansede og hyggede os. Jeg drak også en smule men var ikke i nærheden af at være fuld.

 

En lille biplyd kom fra min mobil, og jeg trak den hurtigt op af min taske, for at se hvem det var der skrev. Det var min far. Han ville hente mig om 30min. så jeg gik ud i garderoben og fik min jakke udleveret, og gik udenfor for at vente sammen med mine veninder. Efter kort tid kom min far, og jeg sagde farvel til mine veninder og satte mig ind i bilen. "Var det en god aften?" Spurgte min far interesseret, uden at fjerne blikket fra vejen.

 

 

----l-------------l----------------l-------------l------------l-------------l-----------l-----------l------------l------------l-

Håber i kan lide starten :D undskyld for stave-og grammatik fejl.


I må meget gerne like, hvis i kan lide den :D og kom gerne med ideer :D


 I har nok regnet ud hvem ham med de grønne øjne er?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...