De fortabte æg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
Malle og tildes æg bliver en dag kvæstet i en storm De to fugle drager ud i verden for at finde pip-pip dalen men det er slet ikke så let at komme til pip-pip dalen som de tror

0Likes
0Kommentarer
95Visninger
AA

1. de fortabte æg

 Der var engang for længe siden to fugle, som havde fået 7 æg sammen. Drengefuglen hed Malle og pigefuglen hed Tilde. Deres liv var rigtig dejligt, og de to fugle var lykkelige, men en mørk og stormfuld nat væltede det træ, som Malle og Tilde havde lavet rede i. Malle nåede at redde Tilde og sig selv, men æggene blev mast under det store træ. Malle og Tilde blev frygtelig kede af det og begynde at græde. De græd og græd, og de blev ved og ved med at græde. Da der var gået syv dage og syv nætter, kom der en rejsefugl hen til deres hjem og spurgte, hvorfor de græd så meget. Så sagde Malle, at det var fordi, at deres æg var blevet mast, og at der aldrig ville komme små fugle ud af æggene. Det forstod rejsefuglen skam godt, men han forstod bare ikke, hvorfor at Malle og Tilde ikke bare var rejst hen til pip-pip-dalen, men den dal kendte Malle og Tilde ikke noget til. ”Nåh, men det er bare der, hvor de små pipfugle ender, når de dør, altså hvis de dør,” sagde rejsefuglen. Det fik modet op på Malle. ”Tilde” sagde han begejstret, ”vi tager da bare ud og finder vores unger”. ”Aj, jeg ved ikke rigtigt,” sagde Tilde. ”Men jeg tager altså af sted,” sagde Malle. ”Ja, ja, gør du bare det,” sagde Tilde ”men du kommer til at fortryde, for det er jo bare gammel overtro.” Men Malle hørte ikke efter, han fløj sin vej,

og efter 5 minutter kunne han høre nogle vinger baske bag ham. Malle vidste godt, at det bare var Tilde, der havde ombestemt sig, og at hun gerne ville med, men efter få minutter kunne han bare ikke forstå, hvorfor at Tilde ikke havde indhentet ham. Pludselig kunne han se, at det faktisk var en kæmpe rovfugl, der fulgte efter ham. Så blev Malle for alvor bange. Han fløj hurtigere og hurtigere, men det gjorde rovfuglen bare også, og pludselig slog rovfuglen til. Den styrtede ned efter Malle, men Malle nåede lige at rykke sig, men rovfuglen slog til igen og denne gang nåede rovfuglen at slå på Malles vinge, så han faldt ned til jorden. Malle landede i en busk, og så besvimede han. Da han vågnede op, lå han i Tildes vinger.

”Jeg vidste, at du ville komme og redde mig” sagde Malle.

”Selvfølgelig ville jeg komme og redde dig, men du har altså brækket vingen,” sagde Tilde. ”Åh nej, jamen så kan jeg jo ikke komme over og redde vores unger,” hulkede Malle.

”Jamen lille Malle dog, øhm vi finder på en løsning,” sagde Tilde.

”Jeg har en idé, vi finder - eller jeg finder - en kurv, som vi putter dig ned i, og så flyver jeg dig hen til pip-pip-dalen,” sagde Tilde.

”Ja, god idé,” sagde Malle.

Da Tilde kom tilbage med kurven, hoppede Malle op i den, og Tilde begynde at flyve. Efter to timer var Tilde godt træt,

og pludselig kunne hun ikke mere og kom til at slippe. Kurven faldt og faldt, og Malle skreg og skreg. Da Malle landede, var han godt nok sur på Tilde, men lige da han skulle til at sige noget, kunne han høre noget pusle. Pludselig kom der en kæmpe hugorm ud af buskadset, og den så ud til godt at kunne trænge til fuglesteg. Men malle kunne ikke flyve, så han blev nødt til at løbe.  ”LØB!” råbte Tilde, og du kan tro, at Malle løb. Han løb og løb, men til sidst kunne han ikke mere, og hugormen fik fat i ham og svingede ham rundt og rundt, og så blev Tilde gal. Hun styrtede ned og kradsede hugormen lige i øjet, så den slap sit tag i Malle. Malle løb hen til kurven og kravlede ind i kurven. Tilde fløj hen til kurven og tog den mellem sine klør og begynde at flyve. Da der ca. var gået 4 dage, var Malles vinge klar igen, så nu kunne han atter flyve. Så nåede de til et kæmpe bjerg, der hed Verdens-højeste-bjerg-som-fugle-ikke-engang-kan-komme-over, og så kunne Malle og Tilde jo nok heller ikke komme over det høje bjerg. Pludselig så Tilde en hullahulla-mand, som havde en kæmpestor hakkeøksekniv, og så spurte de hullahulla-manden, om han ville hakke dem igennem bjerget. Det ville han gerne på den betingelse, at han måtte få 10 fjer fra hver af dem. Det sagde de ja til, for de ville bare have deres børn tilbage. Da de kom ud på den anden side, var der gået to dage, og de havde hverken fået mad eller vand. Da de havde gået lidt, kom de til en kæmpestor port. Med deres sidste kræfter åbnede de døren, og inden for døren var de lige ved at tabe både næse og mund. Inden for døren var der ganske rigtigt masser af fuglebørn, der legede. Mad og vand var der også, og lidt længere henne så de 7 dejlige æg, som var deres æg, og da Malle og Tilde aede på alle æggene, klækkede de, og ud kom 7 små fugleunger. Malle og Tilde tog dem med hjem til deres rede, og de levede lykkeligt til deres dages ende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...