We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92160Visninger
AA

66. Kapitel 64 - Hold dig fra mig

Marine's synsvikel

Jeg sad og hulkede. Tårerne ville simpelhen ikke holde op med, at strømme ud af mine øjne. Båndoptageren var lige stoppet. Jeg ville skyde på, at den havde været igang i 2 timer. Jeg følte tomheden overtage min verden. Jeg hadede Justin overalt på jorden, hvis dette passede. Jeg hørte døren gå op og jeg så manden, der tidligere på dagen havde ført mig ind i dette rum. "Du skal med mig", sagde han og bandt snoren op. Han skubbede mig frem, så jeg til sidst stod foran en dør. "Skal jeg åbne den?", spurgte jeg flabet og sukkede. Han nikkede og smilede lumsk. Jeg åbnede den og tabte kæben da jeg så hvem der befandt sig derinde. "JUSTIN", skreg jeg. Jeg kunne se, at Selena sad ovenpå ham og over snavede ham. "Vent Mar..", "Nej Justin. Du havde ret Selena", skreg jeg og tørrede mine tårer væk. "Du kan fandeme få ham, vi er færdige med hinanden og jeg mener det denne gang", udbrød jeg. "Nej babe", sagde Justin og skubbede Selena af ham. Jeg pegede på ham, da han var på vej mod mig, "du skal ikke røre mig", råbte jeg truende. "Mary, please", bad han og tog fat om mine hænder. Jeg rystede på hovedet og rev mig løs fra hans greb. "Jeg ved alt dit svin", hulkede jeg og slog ham 2 gange på brystet. "Hvad?", spurgte han forvirret. "Selena har fortalt mig om jeres klamme affære, fat det Justin. Det er slut, jeg hader dig", råbte jeg endnu vredere og stormede ud af bygningen. Jeg havde ikke engang min mobil, så jeg kunne ikke ringe til nogen. Gal, hvor hadede jeg ham. Jeg ville aldrig nogensinde kunne se på ham igen. Jeg gik langs stien med tårer ned ad kinderne. "dyyyd dyyyd", sagde en lyd. Jeg vendte mig om og så Justin komme kørende mod mig. "Mary må jeg ikke forklare", spurgte han. "Du skal ikke tale til mig", græd jeg og gik videre. "baby jeg...", "du skal ikke kalde mig baby eller noget", skreg jeg stædigt. Han tog nøglen ud ad bilen og steg ud af bilen. "Mary, der er ikke nogen affære", påstod han. Jeg vendte mig om og så på ham, "hvordan fanden skal jeg tro på dig din idiot?", spurgte jeg undrende og fægtede med armene. "fordi jeg er din kæreste, jeg ville aldrig være dig utro", råbte han. Det gjorde mig lidt chokeret at han råbte, men jeg var fandeme ligeglad. "Du sad med tungen nede i hendes hals", "det var hende der kyssede mig", fastslog han. Jeg lagde mine hænder på min hofter, "betyder det så, at du skal kysse med?", hulkede jeg. "Marine hør nu...", "nej jeg gider ej", skreg jeg og gik. Jeg mærkede en hånd om mit håndled. "Slip mig eller jeg skriger og det mener jeg", erklærede jeg. "Marine forhelved, du er mi..", jeg afbrød ham ved at skrige, men han stoppede mig hurtigt ved at kysse mig. Jeg trak mig ud af kysset og gav ham en lussing, "stop Justin, jeg mener det. VI ER FÆRDIGE, FAT DET". Jeg sendte ham et dræber blik og gik. Han gik heldigvis ikke efter mig.

Jeg havde gået rundt i timevis, men hjem kom jeg nok aldrig. Jeg satte mig ned på fortovet og sukkede. Jeg kunne virkelig godt bare dø lige nu. Jeg lagde mig ned og kiggede op på stjernerne. Fuck det mindede mig om dengang Justin og jeg stod ude på altanen. Jep! Den gang han var Selena utro. Jeg hørte en lyd, der stoppede foran mig. "Justin skrid nu", udbrød jeg træt. "Mary?", sagde stemmen. Jeg kunne ikke helt genkende stemmen, men jeg kunne i hvert fald høre at det ikke var Justin. Jeg satte mig op og kiggede på personen, der steg ud af bilen. "Austin?", kom det usikkert fra mig. "Hvad laver du her?", spurgte han glad og trak mig ind i et kram. "Lang historie, vil du ikke bare være en skat og køre mig hjem, eller ja", spurgte jeg bedende. Austin og jeg kendte hinanden ret godt, men det gik lidt ned af bakke, da jeg fandt ud af at han godt kunne lide mig. Jeg foretrak bare at være venner med ham, men han ville være mere. Derfor blev vores forhold på en måde ødelagt, men selvfølgelig holder vi vel stadig af hinanden. "Jeg har masser af tid", fastslog han, "men sæt dig ind", bad han. Jeg nikkede og satte mig hurtigt ind. "Jo nu skal du høre, det startede med at...", begyndte jeg.

"Sådan virker han slet ikke", kom det overrasket fra Austin, da jeg havde fortalt hele historien. "Sådan er han åbentbart, den nar", vrissede jeg spydigt. "Hey", sagde han og lagde sin hånd på mit lår, "rolig nu Mary". Jeg smilede svagt til ham, "venter du lige? Jeg henter lige nogle ting også ville du gerne køre mig hjem til Scooter, ikke?", spurgte jeg bare for at være sikker. Han nikkede straks, "du ved du altid kan regne med mig", svarede han og smilede. Jeg steg ud af bilen og gik mod Justin's hus. Hans bil holdt her, hvilket nok betød at han var hjemme 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...