We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92159Visninger
AA

57. Kapitel 55 - Er det sandheden?

Marine's synsvinkel

Jeg satte med sukkende ned i sofaen, med mit iskolde glas vand i hånden. Jeg tog en enkel slurk og satte det roligt på bordet. Hvorfor skulle Justin opfører sig som han gjorde? Jeg var bare rigtig irriteret på ham, men det havde vel også noget at gøre med, at den tid på måneden snart kom. Mit opmærksomhed blev fanget af tv'et. Det var vidst noget sladre ting ting, TMZ.

"Justin Bieber og Selena Gomez blev i dag spottet, for ganske kort tid siden", begyndte værten overrasket. Det kom en billede montage, hvor hun sad på bænken og han stirrede på hende. Jeg kunne mærke vreden stige indeni mig. "Justin havde tidligere lagt et billede ud med ham og Marine, hvor han erklærede dem som et officelt par, men har han også et skjult et?", sagde hun undrende og trak på skuldrene. Nøj, hvor var jeg sur. Jeg drak det sidste vand, der var i glasset. Jeg hørte døren gå op og Justin kom til syne. Jeg slukkede hurtigt tv'et, i håb at han ikke ville finde ud af at jeg havde set det. 

"Hvor har du været henne?", spurgte jeg nysgerrig. Jeg håbede så inderligt, at han ville fortælle mig sandheden, han ville i hvert fald ikke slip godt væk med at lyve. "Jeg havde bare brug for luft", svarede han og lænede sig op af dør kammen. "Alene? eller hvordan kom du egentlig hjem?", spurgte jeg ivrigt og sendte ham nogle dræber øjne. "Jeps...Jeg gik". Mine læber slap et suk, i takt med at jeg rejste mig. Jeg gik forbi ham, men jeg mærkede et greb omkring mit håndled. Jeg vendte mit hoved 180 grader, hvor jeg mødte Justin's nøddebrune øjne. "Hvad?", udbrød jeg irriteret. "Hvad skal du?", han løftede sit ene øjenbryn op. "Jeg tror, at jeg overnatter hos Scooter", vrissede jeg og kiggede ned i gulvet. "Hvorfor det?", sagde han en anelse forvirret. "Justin forhelved? Har du allerede glemt hvad der skete?", spurgte jeg vredt og rev mig fri fra hans greb. Jeg var jo ærligtalt ikke kun sur over det, men også det med Selena. Skulle hun egentlig ikke være i Paris lige nu? Jeg kom tilbage i virkeligheden og så surt på Justin. "Ja undskyld jeg opførte mig sådan, men ik gå", bad han og trak mig ind i et kram. Jeg sukkede og trak mig ud af krammet. Jeg mærkede en tårer bane ned af min kind, hvorfor kunne drengen ikke indrømme at han var mig fucking utro? "Justin jeg kan ikke klare det her lige nu", udbrød jeg og løb ovenpå. Jeg fandt en taske og fik hurtigt proppet bukser, trøje, undertøj, nattøj, toilet ting osv. Jeg stormede ned af trapperne og kastede jakken over mine skuldre. "Babe", mumlede Justin. Han stod det samme sted, hvor jeg efterlod ham. Jeg hvilede mit blik på ham, "hvad?", "jeg...hvad skal jeg sige?", spurgte han forvirret. HVAD MED AT STARTE MED AT SIGE SANDHEDEN. "Du skal ikke sige undskyld til mig, hvis du ikke ved hvad du har gjort", fastslog jeg og smækkede døren inden jeg var ude af syne.

Jeg gik ud af Justin's indkørsel og fik fat på en taxa. Jeg sagde straks Scooter's adresse og betalte chaufføren, da jeg ankom. Jeg gik i rask tempo og brasede ind af hoveddøren. 

"Hvad så smukke", sagde Scooter, da han så mig. Jeg sukkede og mærkede tårerne strømme ned af min kind. Han fik øje på min taske, hvilket resulterede at han kom hen til mig og gav mig et kærligt kram. "oh Mary, hvad er der sket?", spurgte han sukkende. "Det...Jeg..tror at...", hulkede jeg og græd ind i Scooters bryst. "Justin...er mig ut..ro", afsluttede jeg og lukkede øjnene, jeg ville ikke åbne dem igen. Jeg håbede bare at det her var en frygtlig drøm.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...