We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92497Visninger
AA

55. Kapitel 53 - Den bekendte og ukendte

Justin's synsvinkel

"Jeg tager en pistacie is med nødder i", svarede Marine til ekspedienten, der så sur ud. Spørg mig ikke hvorfor. "og hvad med dig?", spurgte ekspedienten og rettede på sin hestehal. "Øhm...bare 2 kugler med kokos is og 1 med karamel". Vi fik udleveret vores is i nogle små bæger, hvor jeg efterfølgende betalte hende. "Omg...det her er Gud", grinede Marine og proppede den fyldte ske ind i munden. Jeg grinede af hende, "helt enig", kommenterede jeg og smilede sødt til hende. "Vi må bare komme her igen", fastslog hun og fandt os en bænk, vi kunne sidde på. Vi havde besluttet os for, at tage i centeret. Vejret var fantastisk og det var bare utrolig dejligt, at jeg kunne dele min dag med min elskede pige. Jeg lagde armen om Marine og kyssede hende på kinden, "skal vi ikke tage et billede til dine beliebers skat?", spurgte hun og så undrende på mig. "God ide", pointerede jeg og fiskede min hånd ned i lommen, for at finde min iphone. "Smil baby", grinede jeg og tog 4 selfies af os, hvilket jeg satte sammen i en montage. 

@justinbieber: spending my day with my fantastic love @Marinebraun. We're eating ice creeeeeaaaam....#FatPeople

Jeg postede det og der kom hurtigt likes og en masse søde kommentar. Jeg var så inderligt glad for, at mine fans havde taget så godt imod nyheden. Jeg håbede bare, at Selena ville blive god igen. "Mary?", hørte jeg en sige bag os, hvilket fik min opmærksomhed. Jeg vendte mig om og så Marine farer op til ham og kramme ham. Hvad? "Sebastian?", udbrød hun. Hvem var han? Jeg kunne mærke jalousien inde i mig boble, jeg sprang af vrede indeni. Jeg rejste mig hurtigt op og gik henimod dem. "Hvor er det vildt?", sagde Marine og smilede lykkeligt til ham. "Jeg har bare savnet dig så meget M, aw det er så dejligt at se dig igen", svarede den såkaldte Sebastian og omfavnede hende. M?? Hvad fanden var det for et kælenavn? "hmm hmm", sagde jeg med en hoste lyd, "oh...undskyld, Justin, det er Sebastian min barndomsven, og Sebastian det er Justin min kæreste", sagde Marine og flettede sine fingre ind i mine. Det fik mig til at slappe mere af. "Hey Bieber, jeg håber du passer godt på min prinsesse", grinede Sebastian og lavede et bro kram med mig. Hans prinsesse? Jeg mener...Hun var kun min og kun min, ikke hans. Jeg nikkede, "selvfølgelig", fastslog jeg. "Godt, hun fortjener jo det bedste", pointerede han og blinkede til Marine. Jeg knyttede min venstre næve, jeg kunne mærke at jeg kunne slå drengen når som helst. Hvorfor skulle han være sådan overfor hende? og hvorfor fanden lod hun ham gøre det? Min mund forlod et suk, "Seb..han er det bedste, jeg kunne ikke ønske mig nogen anden", fastslog Marine og kyssede min kind. Jeg smilede og kiggede blot på hende. "Det lyder godt, men jeg må også videre, vi skal snakke sammen på tidspunkt", sagde han og fandt sin mobil frem. "skriver du ikke dit nummer?", spurgte han og rakte sin telefon mod hende. Hun nikkede bekræftende og skrev det ind, jeg sendte et forvirret og lidt vredt blik, men det så ikke ud til, at hun lod mærke til det. "Ses Seb", grinede hun og krammede ham endnu engang. "Ses smukke, ses Bieber", sagde han og slog mig venligt på ryggen. "Jeps", svarede jeg koldt og stirrede ned i jorden. Hvorfor kaldte han mig overhoved Bieber? Det var kun mine venner der måtte det og han var bestemt ikke en af dem...NAR. "Mary?", sagde jeg vredt. "Hva så Biebs?", grinede hun. Man kunne se hendes smukke grønne øjne skinne. "Hvem var han?", spurgte jeg ivrigt og fægtede med armene. "Hvad forstod du ikke? min barndomsven", grinede hun og trak i min arm, men jeg stoppede op. "Så du slet ikke hvordan han kiggede på dig? Og hvorfor lod du ham overhoved gøre det?", vrissede jeg og lagde mine arme på kryds. "JUSTIN, NU STOPPER DU, HAN ER MIN BARNDOMSVEN OG IKKE MERE, FAT DET", råbte hun, det fik folks opmærksomhed men jeg var ligeglad. "Mary, jeg så godt hvilke blikke han sendte", fastslog jeg og borede mine øjne ind i hendes. "Jeg magter ærligtalt ikke at skændes med dig lige nu, tal med mi når du er blevet 20 år igen okay", sagde hun flabet og gik. What the? "Marine, kom tilbage nu", sagde jeg, men hun fortsatte blot. "Justin...voks lige op tak", svarede hun inden hun nåede ud af døren. Jeg rystede på hovedet af hende og sukkede.

Jeg satte mig ned på den samme bænk og gik på Twitter.

@justinbieber: Be honest with the people you love...

Min opmærksomhed røg på den besked jeg fik på min mobil. 

ukendt: Hør her Bieber...Nu følger du mine råd, ellers kommer din lille fine kæreste uheld og jeg skal nok sørger for, at hun vil blive ulykkelig

-Vær ovre i parken om en time

 

WHAT? Hvem var det? Det var et ukendt nummer, så jeg kunne ikke engang finde ud af hvem det var. Jeg kiggede rundt, men alle menneskerne var gået.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...