We can't love each other

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Efter Marine Braun's mor døde, flyttede hun ind hos sin onkel. Hendes far forlod hende, da hun var spæd. Hun møder selveste Justin Bieber, da hendes egen onkel jo er manager for ham... LÆS MEEEEEED MENNESKER

177Likes
189Kommentarer
92311Visninger
AA

50. Kapitel 49 - Når vreden tager over

Justin's synsvinkel

Jeg var så rasende på Selena, hun skulle ikke slå min kæreste. Men jeg var ærligtalt mere vred på mig selv, kun fordi jeg ikke havde gjort noget, da det skete. Jeg sukkede og fandt Selena grædende i sin have på græsset. "Hvad bilder du dig ind Selena?", råbte jeg og tog fat i hendes hånd, så hun kom op og stå. "Hun fortjente det", skreg hun i hovedet på mig, mens tårerende rendte ned af hendes kinder. Jeg ville så gerne trække hende ind i et kram, men det skulle hun ikke regne med efter det slag. "Ved du hvad, du skal ikke slå nogle og da SLET IKKE HENDE", skreg jeg og ruskede en smule i hende, ikke for voldeligt. "Jeg er pisse ligeglad, hun løj for mig! Hun var en af mine bedste veninder, jeg kan virkelig godt med hende, men viser det sig, at hun bare er en lille hund, der render efter min kæreste", hun fægtede ud med armene. "NU HOLDER DU DIN KÆFT, DU SKAL KRAFTEDME IKKE KALDE HENDE END HUND", jeg var så fandens vred. "Hører du ikke hvad jeg siger Justin? Den pige ødelægger alt, hun ødelagde os", hun lagde sin hånd på hjertet, hendes tårer var banede ned.  "Hun ødelagde ingenting, vi var ingenting. Vi var allerede ved at glide væk fra hinanden", fastslog jeg vredt og borede mine brune øjne ind i hendes. "Hvad er det dog du siger?", mumlede hun og sendte mig et undrende blik. "Hun er anderledes og jeg ved at du også kan lide hende, Selena jeg elsker dig forfanden og det ved du også godt. Jeg vil stadig altid være her for dig, men vi passer bare ikke sammen", jeg mærkede en tårer falde ned langs min kind. "Jamen...", et suk forlod Selena's mund, mens hun tørrede tårerne væk. Hun nikkede stille, "Vil i ikke være søde at gå? Jeg skal lige tænke over det her", sagde hun og viftede med sin hånd, så hun fik luft i hovedet. Jeg nikkede forstående, "husk nu, jeg er her altid for dig", erklærede jeg, inden jeg forlod hende alene. Jeg mødte en smuk grædefærdig pige ved hoveddøren. "baby, don't cry", sagde jeg og kyssede hende på hendes røde kind. Hun trak mig ind i et kram og hulkede ned i mit bryst. "Jeg...er...så ked....af...det", hulkede hun, med hendes rene dejlige stemme. "Ik vær det skat, jeg har snakket med hende. Hun skal lige have en pause og tænke over tingene", hviskede jeg i hendes øre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...